Pizza Twister

Nem og hurtig opskrift på lækre pizza twister med tomatsauce og ost eller prøv pizzastænger med pesto. Få opskrift på pizza twister her.

Pizza twister - pizza snack
Jump to:

Jaaa, de er en klassiker, de her pizzastænger.

Hurtige.

Nemme.

Og altid geniale. Både som hjemmelavet snacks madpakken for børn og voksne, festen eller bare den der snack-sult sidst på eftermiddagen (mens lasagnen bobler inde i ovnen og tager liiige de 20 minutter for lang tid).

BONUS: Gratis madpakke-bog med mine 10 bedste madpakkeopskrifter og 3 ekstra til lækkersulten! Klik her og få e-kogebogen nu

Sådan en pizza twister kan det meste.

Jeg gik med en færdig-dej fra køledisken, men pizzastænger er nu ekstra gode med den hjemmelavede pizzadej. Både den hurtige, den langtidshævede og den med surdej.

Og fyldet?

Hey, det er muligt vi er ude i en pizzatwister her, men uh, der er mange muligheder! Især den der pesto er ræ'tig god.

Ideer til fyld i pizzastænger

  • 1 dl grøn pesto (købt eller hjemmelavet)
  • 1 dl rød pesto
  • skinke + revet ost
  • pepperoni + revet ost
  • Flødeost med smag + skinke
Pizza twistere - pizza snack

Pizza twister FAQ

Hvilken dej skal jeg bruge?

Jeg har brugt en færdig dej til de her pizza twistere, men du kan sagtens bruge en hjemmelavet pizzadej - både på ren hvedemel eller blandet med lidt groft mel, for endnu mere mæthed.

Kan jeg bruge butterdej?

Ja! Butterdej er et hit til pizza twister, især hvis du laver udgaven med pesto.

Hvilken tomatsauce?

Det styrer du. Har du en hjemmelavet på lager i fryseren, så nap dem eller så køb en færdiglavet tomatsauce. Jeg er kæmpe fan af en med ekstra meget krydderi, men laver du pizza twistere til baby eller børn, så brug en helt klassisk tomatsauce uden dikkedarer.

Og revet ost?

Du bruger bare din favorit - om du er til klassisk revet mozzarella eller en ost med endnu mere smag.

Kan de fryses?

Ja, du kan fint fryse de her pizzastænger, så de er klar til madpakken.

Flere lækre, nemme snacks til madpakke

Prøv dem her.

Pizzatwistere

Pizza Twister

Nemme og lækre pizza-twistere fyldt med tomatsauce og ost. Lækker snack til madpakken eller festen.
Print Pin
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid8 minutter
Antal: 12 stk

Ingredienser

  • 1 pizzadej, købt eller hjemmelavet
  • 1 dl tomatsauce
  • 1,5 dl revet ost
  • 3 tsk tørret oregano

Sådan gør du

  • Rul pizzadejen ud til en rektangel.
  • Del den på midten og fordel pizzasauce, revet ost og oregano på den ene halvdel.
  • Læg den anden halvdel dej over fyldet og pres godt sammen.
  • Skær strimler ud i 2-3 cm tykkelse og twist dem.
  • Læg pizza-twisterne på en bageplade med papir og bag dem ved 225 grader alm. ovn eller 200 grader varmluft ovn i ca. 7-8 minutter til de er gyldne og bagte.
  • Tag dem ud og lad dem afkøle på en bagerist.
  • Spis løs!

Noter

Pizzatwisterne kan fryses. 
Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

BONUS: Gratis madpakke-bog med mine 10 bedste madpakkeopskrifter og 3 ekstra til lækkersulten! Klik her og få e-kogebogen nu

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 kommentarer

  1. Helt fantastiske hapsere/ twistere. Ungerne elsker dem lige så meget som vi voksne. Varm anbefaling herfra. Og så er de nemme at lave med købe pizzadej.

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej Karen

      Tusinde tak - hvor er det bare dejligt at høre I kan bruge opskriften :)

      Mange hilsner
      Louise