2 måneder med stride kålsalater og utallige fastelavnsboller.
Om 2 sekunder suser foråret ind med smart hverdagsmad og hippe hapere til både påske og konfirmation.
Yup, jeg er står der – med ranglede asparges, violer til overpris og røget laks op til begge ører.
Forårets kunde-madbilleder er klappet og klar til at overmande dig med forår – sommersæsonen venter bag kameraet i næste uge.
Så.
Vi trænger til en klassiker.
Eller okay, jeg gjorde ;-)
Sådan en heftig, snasket sag, som bare er ligetil.
Ingen dikkedarer.
Kanelsnegle – den ultimative klassiker.
Læs også: Lækre, snaskede kanelsnegle
I dag hevet i et fad, så du ikke skal bøvle med en bageplade smurt ind i fyld.
Godt brændt fast. Og bagepladen har været skæv. Bunden af ovnen sopper derfor også. I klæbende karamel. Men kanelsnegle skal jo spises varme! Du napper ovnen senere.
Og glemmer det.
Lige indtil de koldhævede boller bare skal have fuld blæs. Swussh, over på 250 grader opvarmning. 10 minutter og det stikker i næsen. Begynder at svie i øjnene.
Rask gang ud i køkkenet. Et hiv i lågen og …puuuf, hytten er nu indsmurt i røg af brændt karamel. Det samme med den bunke nyvasket tøj, du lige har lagt sammen på spisebordet.
Og dit hår, som du har vasket og fønnet i 17 minutter i dagens anledning fordi, du har et møde om 1 time.
Så.
Det er her, du napper kanelsnegle i fad.
Kanelsnegle i fad 101
- Skal der æg i? Jep, det gør kanelsneglene ekstra bløde.
- Hvilken slags mælk? Skummet, mini, let eller sød – de dur allesammen.
- Kan de koldhæves? Nej, ikke den her opskrift.
- Maizena? Er dit hemmelige våben, som holder på fyldet. Har du ikke majsstivelse, så brug lidt mel.
- Mine kanelsnegle hæver opad i en spiral i stedet for udad? De har ikke nok plads til at hæve. Det sker ofte, hvis du bager kanelsnegle i muffinsforme eller pakker dem for tæt i en bradepande.
- De hæver ikke? Din mælk kan have været for varm, så din gær er blevet slået omkuld. Eller din dej er blevet æltet for meget eller for lidt.
- Dejen er ret klistret? Jep, det gør sneglene bløde og saftige – pas på, med at drysse for meget mel på bordet når du ruller dejen ud!
- Kan jeg bruge varmluftsovn? Yup! Skru ned til 180 grader og hold øje – nogle ovnens varmluft kan udtørre brød og brænde fyldet.

Ingredienser
Dej
- 25 g gær
- 2 dl mælk, lunken
- 1 æg
- 1 æggeblomme
- 1/2 tsk kardemomme
- 1/2 tsk salt
- 70 g sukker
- 500-550 g hvedemel
- 60 g smør, stuetempereret
Fyld
- 150 g smør
- 200 g brun farin
- 50 g sukker
- 15 g kanel
- 1 tsk maizena
Sådan gør du
Dej
- Opløs gær i mælken.
- Tilsæt æg, æggeblomme, kardemomme, salt og sukker og bland det hele godt sammen.
- Tilsæt hvedemelet lidt af gangen og ælt dejen sammen. Skær smørret i tern og ælt det med ind i dejen. Dejen skal være smidig og glat, men må ikke blive tør.
- Dæk skålen til og lad dejen hæve i cirka 1,5 time.
Fyld
- Pisk alle ingredienserne til fyldet sammen til en jævn masse.
- Rul dejen ud til en rektangel på 30 x 50 cm.
- Fordel fyldet i et jævnt lag på dejen.
- Rul dejen stramt sammen til en pølse og skær ud i 12 ( eller 15) stykker.
- Kom kanelsneglene i en lille bradepande (her 20 x 30 cm) med bagepapir. Der skal være ca. 1 cm mellem sneglene, så de kan hæve.
- Lad dem efterhæve tildækket i ca. 1,5 time.
- Pensl kanelsneglene med sammenpisket æg.
- Bag dem i ovnen ved 200° (alm. ovn) i ca. 25 minutter til de er gennembagte.
- Tag dem ud og server lune med glasur.
Noter
MADFOTOGRAFERING OG FOODSTYLING
Billederne er fotograferet med Canon EOS 5D Mark IV på C-stand, fotograferet i raw og efterbehandlet i Adobe Lightroom.
Lær mere: 4 pro-strategier til bedre madbilleder
Billede med kanelsnegle og hånd
- Objektiv: Canon EF 50 mm f/1.8 | ISO: 200 | Lukketid: 1/200 sec. | Blænde: f/11
- Lys: Speedlight + 120 cm softbox + grid
Billede med kanelsnegle
- Objektiv: Canon EF 35 mm f/2 | ISO: 200 | Lukketid: 1/200 sec. | Blænde: f/8.0
- Lys: Speedlight + 120 cm softbox
Når du skriver æg og æggeblomme.
Så mener du et helt æg, både hvider og blomme + ekstra blomme ik? :-)
Glæder mig til at prøve din opskrift!
Hej Maria,
Jo, det gør jeg :-)
God bagelyst!
Det lyder lækkert, hvis jeg bager dem nu, i et fad, og de først skal bruges i morgen efter hvordan vil du så anbefale at opbevare dem? :)
Hej Anne Sofie,
Køl dem af og pak dem ind i evt. en stor frysepose eller madfilm. Så skulle de gerne kunne holde sig lækre uden at blive tørre :-)
God bagelyst!
Hej
Vil gerne vide hvad du gør med kanelsnege når de har været frosset.
Hej Tina
Jeg lader dem tø 80% op på køkkenbordet og så får de en tur i ovnen ved 180 grader i 8-10 minutter :)
Mange hilsner
Louise