• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

Louiogbearnaisen

madblog med nemme og lækre mad opskrifter + tips til madfotografering og foodstyling

  • Blog
  • Opskrifter
  • Foto-guides
  • Om
  • Webshop
  • App
  • Kontakt

Squashkage med valnødder og flødeost-topping

Lækker svampet squashkage med nødder, chokolade og kanel – toppet med fløde ostecreme med citron.

squashkage-opskrift

Isoleringen på loftet er røget. Det bliver en rocker kold vinter. Flyttekasser, møbler, flere flyttekasser og emballage. Jep, nogen herhjemme insisterer på, at vi gemmer samtlige produktkasser.

Så køber du noget af os en dag, så er du sikker på at få den originale emballage med. Inklusiv poser, flamingo og brugsanvisninger på alle sprog..

Emballagen blev på loftet.

Resten er væk. Også de 3 flyttekasser med props til madfotografering, som jeg havde gemt – in case.

Det var årets superweekend herhjemme.

Den weekend, hvor det bliver givet ekstra gas – for hele året.

Så.

Lørdag.

Genbrugspladstur(e). Genbrugsbutikker. Storskrald. Ikea.

Søndag.

Louise, i de hurtige bukser og håret tilbage.

Kl. 9.38.

Nr. 11 i køen til Bilka Outlet.

Kl. 9.58.

Udstrækning. Hoppen på stedet. Skule olmt de de andre i køen.

Kl. 10.01.

Swussh..

Hurtig som en Ninja!

Spunsende ned gennem hallen. Hækkeløb over saml-selv møbler i kasser. Rullefald henover haveborde. Zikzak-løb mellem gasgrill og legehuse. Tacklinger til højre og venstre.

For så at kaste mig ind over den.

Med et seriøst maveplask. Og blive liggende, omklamrende, til den var sikkert kørt ud på traileren.

Hvad gør man ikke for et godt tilbud.

Man er vel nordjyde.

Jeg fik min sofa.

squashkage-opskrift

Og her ligger jeg i skrivende stund (stadig), tastende løs med squashkage i mundvigen.

Efter de 10 opskrifter med squash var der lidt uro om mangel på squashkagen. Mest inde i mine tanker.

Men Anja, Mette, Susanne, Nicklas og Kathrine stemte også i. Både her på bloggen og som svar på min email i sidste uge.

(Ses vi ikke i din indbakke, så kom med her)

Jeg prøvede at glatte ud med henvisning til andre kager med grøntsager på Louiogbearnaisen:

  • Chokoladekage med rødbede
  • Spinatkage med citronglasur
  • Gulerodskage
  • Brownies med græskar
  • Carrot Cake Balls

Men I er ikke så nemme at spise af ;)

Så her er som lovet; verdens bedste squashkage.

Intet mindre.

Helt seriøst. Klem sammen på kagen og den svupper op igen – ren svamp.

BONUS: Hvorfor din kage ikke ligner den i opskriften (og hvad du skal gøre ved det)

Her på 4. dagen, hvor den har stået på køkkenbordet, er den stadig saftig. Og nope, sølvpapiret er ikke blevet pakket omhyggeligt ned omkring den efter hver bid, som er blevet nappet. Løbende. Gennem dagen.

Sådan en kage på køkkenbordet frister!

Squashkage

 

Jeg holdt squashkage helt klassisk. Bare squash, nødder og topping – okay, med et lille citrontwist.

Men der er hundrede varianter. Eller mindst 17, da.

Så er du vild med at eksperimentere, så har jeg linet et par ideer op.

Here we go:

Spice din squashkage op

Chokolade | Squashkage med chokolade er i ret høj kurs. Er du også med der, så tilsæt grofthakket chokolade til din squashkage.
Den mørke chokolade er bedst, da kagen er ret sød. Men er du mest til den hvide, så kaster du bare den i. Du styrer showet :)

Nødder: Du er ikke pjattet med valnødder? Pekannødder er lige så godt.
Du kan også springe på en klassisk hasselnød, som når nye højder når den lige bliver ristet inden den ryger i kagen. Alt saft, kraft og smag springer frem.

Fedtfattig:  Arh, det er også at strække den, men du kan godt spare lidt på olien i kagen. Udskift 1 dl olie med 1 dl æblesauce og du får en himmelsk lækker kage med hint af æble.

Tørret frugt: Tilsæt lyse rosiner – eller bag den frække udgave med tern af abrikoser, dadler eller ananas. Det tørrede frugt er knaldgodt sammen med ekstra krydderier.

Krydderier: Skal der fuld knald på krydderierne, så er squashkagen fremragende med stødt ingefær, lidt muskatnød eller allehånde. Du kan også bare tage den helt plain og gå med en vaniljestang og måske lidt skal fra en revet citron. Det gør den godt.

Amerikansk squashkage: Er du ude efter en amerikansk squashkage vil den ofte være kamufleret; 1 spsk kakao i dejen og væk er de grønne squashstrimler.

Lyder det som en plan? Kom 1-2 spsk kakao i dejen og brug kun 275 g mel, tilsæt hakket, mørk chokolade og lav en kakaofrosting eller chokoladeglasur, så er din squash helt skjult og jep, du er faktisk ude i en chokoladekage med squash.

BONUS: Hvorfor din kage ikke ligner den i opskriften (og hvad du skal gøre ved det)

Topping: Er du ikke meget til flødeost, så er det den klassiske glasur du hælder på.  Tilsæt evt. lidt citronsaft til glasuren eller drys toppen med revet citronskal.

Bageform: Squashkage er en klassisk bradepandekage. I hvert fald herhjemme. Men er du til runde kager, så napper du en stor springform og skal den være aflang, så er vi ude i en sandkage. Her er du nødt til, at dele dejen over to omgange, mindre du har fundet den velvoksne rugbrødsform frem ..

Hey, vurder lige bagetiden med tandstik, hvis du vælger andre forme. Især squashkage i muffinsforme – jeg skyder dem til ca. 15 minutter i ovnen. Kortere tid, hvis du har brugt de beskedne muffinsforme.

Et hemmeligt trick: Skær squashkagen igennem og smør ostecremen i mellem. Du slipper for, at have flødeosttopping smurt ud over alt, samt kagen holder sig ekstra saftig.

 

squashkage-opskrift

Squashkage med valnødder og flødeostecreme med citron

Print opskrift Pin opskrift
Tilb. tid35 minutter
Samlet tid35 minutter

Ingredienser

  • 4 æg
  • 200 g sukker
  • 100 g lys muscovadosukker
  • 300 g hvedemel
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • ½ tsk salt
  • 1 tsk kanel
  • 3 dl olie, her rapsolie
  • 350 g fintrevet squash med skræl
  • 100 g grofthakkede valnødder eller pecannødder

Topping

  • 300 g flødeost, ikke light
  • 100 g flormelis
  • Revet citronskal
  • 1 tsk vaniljesukker
  • Ca. saft af 1/2 citron

Sådan gør du

  • Kom æg, muscovadosukker og sukker i en skål og pisk det lyst og luftigt (ca. 3-4 minutter).
  • Bland i en anden skål mel, bagepulver, natron, salt og kanel sammen.
  • Sigt det i æggemassen og rør det i.
  • Tilsæt, olie, squash og nødder og rør det i dejen.
  • Beklæd en lille bradepande (her 25x30cm), en stor springform (28 cm) eller to sandkageforme.
  • Fordel dejen heri og kom kagen i ovnen ved 180 grader.
  • Bag kagen i ca. 30-40 minutter (bagetid afhænger af form) - tjek med en tandstik om kagen er gennembagt.
  • Tag kagen ud og lad den afkøle helt på en bagerist.

Topping

  • Pisk flødeost med flormelis, vanilje og citronskal.
  • Smag til med citronsaft.
  • Fordel flødeosttoppingen på den afkølede kage.

Noter

Tilsæt evt. 100 g mørk grofthakket chokolade til dejen
Find også opskriften i min app!Download Louiogbearnaisens opskrifts-app

 

BONUS: Hvorfor din kage ikke ligner den i opskriften (og hvad du skal gøre ved det)
Previous Post: « 10 opskrifter med squash
Next Post: Tandoori kylling »

Reader Interactions

Comments

  1. Ulla

    Åh, lige hvad jeg manglede til vejfesten ❤️Tak !

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Hej Ulla,

      Fantastisk – dejligt at høre, at du kunne bruge opskriften :-)

      God vejfest!

  2. Kim

    Hej
    Kan man bruge brun farin i stedet for muscivadosukker?

    Og hvor meget ekstra skal jeg lave til en bradepande der er 32×40 cm 😀

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Hej Kim,

      Ja, du kan godt bruge brun farin i stedet for.

      Hmm, jeg tænker, at en dobbel portion til den størrelse bradepande er passende, men det er lidt svært at vurdere, da jeg ikke har bagt kagen i den størrelse.

      Prøv det ad og sig endelig til, hvis du har flere spørgsmål.

      Hav en fortsat god dag og fortæl os gerne om resultatet i en kommentar på bloggen :-)

  3. Marianne Kristensen

    Hej,
    Jeg undrede mig ligesom andre over at der er natron i opskriften. Ligeså gjorde min mand der har været bager i 40 år. Så jeg skiftede 2 af de 3 dl olie ud med 225 gram græsk yoghurt. Resultatet blev en kage der hævede meget flot.
    Vh
    Marianne

    Svar
    • A

      Har du blot kagen til at stå på køkkenbordet i flere dage – også når der er flødeostecreme ovenpå? :-)

    • Loui&bearnaisen

      Hej Agathe

      Nej, ikke med flødeost på :) Men ellers så har jeg kagen til at stå på køkkenbordet dækket til.

      Mange hilsner
      Louise

  4. Rikke Øgaard Pedersen

    Hej tak for en god side. Jeg prøver at finde ud af hvorfor der er natron i opskriften (både natron og bagepulver),da natron bruges (aktiveres) i kombination med et syrligt produkt. På forhånd tak for svar og en god opskrift som er afprøvet.
    Mvh. Rikke

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Rikke,

      Tak for din kommentar og fine ord – dejligt at høre, at du kan bruge opskrifterne på bloggen :-)

      Ang. dit spørgsmål, så er natron er en base og jep, det aktiveres ved syre. Men det er ikke kun syrlige produkter som er det. Det er også mørkt sukker (muscovadosukker), som i opskriften her. Så udover bagepulver, så er natron tilsat for at gøre kagen endnu mere luftig – det er 3 gange stærkere end bagepulver. Skulle bagepulveret give samme “hævning”, skulle der en massiv mængde i for samme resultat.

      Og omvendt. Skulle der nok natron i til at give det resultat, så ville der ikke være nok syre til at neutralisere og kagen vil smage træls.

      Så derfor er der både natron og bagepulver i – for at give det bedste resultat :-)

      Håber mit svar kan hjælpe dig med at få afklaring på forholdet mellem natron og bagepulver :-)

      Hav en skøn dag.

  5. Henriette

    Ej, det er lidt sjovt, jeg har lige været igennem det samme med mine props her i weekenden.
    Efter at have taget dit helt fantastiske foodstylingkursus her i sommerferien blev der ryddet ud og der er allerede blevet mere overskueligt, når jeg skal vælge de “rigtige” props :)

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Hej Henriette

      Det er fantastisk at have dig med på kurset :D
      Ja, det gør en kæmpe forskel at få ryddet ud, selvom det godt kan være lidt en hård omgang ;) Jeg havde i hvert fald lyst til at beholde det meste bare fordi det var “gode fund”.

      Mange hilsner
      Louise

  6. Mette

    Helt fantastiske billeder!

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Tusinde tak, Mette :)

  7. Sabrina hansen

    Den bager jeg da vist lige i weekenden. Tak inspirationen.
    Mvh Sab

    Svar

Skriv en kommentar: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

Louiogbearnaisen - altid sulten

For dig, som er ualmindelig glad for nem mad, velsmagende øjeblikke og mundvandsløbende madbilleder - gerne tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre.
Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

Kontakt Louise

  • Email
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Hent min Opskriftsapp

Gør som over 22.000 andre

Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

guide til fotoudstyr

Footer

Følg @louiogbearnaisen på Instagram

Citron-marengsroulade 🍋 Sprød, blød marengs m Citron-marengsroulade 🍋 Sprød, blød marengs med mandelflager fyldt med hjemmelavet syrlig, sød lemoncurd og luftig mascarponecreme. Et vif’ flormelis og du har en slambert af en #fredagskage ☺️ Go’ weekend 💛
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#kageinspiration #roulade #citronkage #kagetid #sødesager #cakeroll #lemoncurd #lemoncake #easycake #droolclub #foodphotography #madfotografering #beautifulcuisines
Nutellakage 🤎Halv skærekage, halv brownie - me Nutellakage 🤎Halv skærekage, halv brownie - men uden, den er ‘hrøøh’-tør eller hænger fast i tænderne 😉
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Den #fredagekage, som du springer på, når du finder det der glas halvspiste, grattede nutellaglas bagerst i køkkenskabet i morgen, fordi foråret har givet en ustyrlig lyst til den helt store oprydning og netop halvvejs har du egentlig mere lyst til at smide dig i et lunt hjørne på terrassen med uldsokkerne på og skoldhed kaffe inkl. kage 😄. ⁠⁠
⁠⁠
Der kan du 100% finde mig midt i ryd-ud-i-tætpakket-fra-gulv-til-loft-skur-projekt i weekenden 🙈. ⁠⁠
⁠⁠
Nutellakagen, den finder du ovre på bloggen + en køreklar plan til, hvis du lige vil give kagen et nøk op med is og chokoladesauce 👀. ⁠⁠
⁠⁠
Hvad med dig? Er du også ude i en forårsrengøring i weekenden?⁠⁠
⁠⁠
(📸 Foodstyling: Kan du huske de #21foodstylingtips? Vi er på det allerførste tip her med den minimalistiske styling af nutellastængerne 👋)⁠⁠
⁠⁠
⁠⁠
⁠⁠
⁠⁠
#bageglæde #kage #bagetid #vibager #kageinspiration #madfotografering #nutellacake #foodblogfeed #foodart #eatwell #huffposttaste #sweetmagazine #f52grams #storyofmytable #eeeeeats #tastemade #instayum #foodphotographer #foodstylist #beautifulcuisines #bakingblog #inmykitchen #sweettreats #recipeoftheday #treatyourself #droolclub
Bagte kikærter og blomkål i quinoa med en omgang Bagte kikærter og blomkål i quinoa med en omgang (krads) jalapeno-dressing ☺️

Perfekt når man har hængt bag en mikrofon hele dagen og stemmebåndet er lidt tyndslidt 😅 (Vi er i fuld gang med fuld make-over af “Online fotokursus for begyndere” og det betyder massevis af nye videoer 🎬🙌)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Fotokurset kan du læse om her (link i bio @louiogbearnaisen). Opskriften, den finder du i appen og på bloggen 👉
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Drøngod til dig, som er klistret til Zoom, Skype eller Team og også lige skal have smurt stemmen igen 🙈 Og dig, der napper en kødfri-dag, en god side-kammerat til den grillede laks eller bare er på en hurtig 25 minutters aftensmad 😊
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Yup, den kan klare det hele. Både på
mæthed, skarp, frisk dressing og det der bagte blomkål. Det kan altså noget, det blomkål: Buketterne bliver lækre møre – helt uden “udkogthed” og lugten af “kål” ☺️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
(❗️Ey, er du tidligere kursusdeltager på OFK, så får du selvfølglig gratis hele kursusopdateringen til “Online fotokursus for begyndere” når det ligger klar 😀📫)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#aftensmad #nemmad #chickpeasalad #cauliflowerrecipes #blomkål #roastedveggies #healthylunchideas #quinoasalad #madfotografering #madfotograf #madinspiration #frokosttid #vegetarisk
Lækre, grønne bønner med bid, sprød bacon og k Lækre, grønne bønner med bid, sprød bacon og knasende nødder. Og så lige svitset hurtigt i hvidløg og tilsat en skvis syrlig æbleeddike 💚
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Perfekt tilbehør til frikakadellen, plantedellen eller den store, lækre karbonade (Uf, den er min svaghed! 🙈)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Uh, eller en fyldt mørbrad med pesto, soltørrede tomater og feta her i weekenden 🍷☺️ De grønne bønner på panden dur som nemt tilbehør til det meste - nap dem i appen og på bloggen nu (link i bio) + 6 tips til, hvordan du kan spiffe dem endnu mere op 😃👋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#aftensmad #nemaftensmad #tilbehørtilaftensmaden #grønnebønner #madinspiration #hverdagsmad #foodandwine #easydinner #eatplants #foodphotography #madfotograf #madfotografering
Marrokansk gryderet med græskar og kikærter til Marrokansk gryderet med græskar og kikærter til en omgang #meatfreemonday 🙌😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Eller bare en lækker mini-aften i Marokko, med duftende krydderier, varme helt ud i tæerne og drømmerier om lune himmelstrøg ☺️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Har du en tagine i gemmerne, så dur retten ret godt deri. Ellers så griber du bare den helt store gryde, som her og tømmer køkkenskabene for krydderier og de andre gode sager 😊👉 Tjek hele listen i appen og ovre på louiogbearnaisen.dk
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#aftensmad #madinspiration #maroccanfood #nemaftensmad #vegetarmad #easydinner #sundmad #pumpkinrecipes #onmytabletoday #aftensmadsinspiration #kødfri #vegetarian #foodandwine #eatyourveggies
FREDAGSKAGE: Kanelsnegle i fad ☺️⁠⁠ ⁠⁠ FREDAGSKAGE: Kanelsnegle i fad ☺️⁠⁠
⁠⁠
2 måneder med stride kålsalater og utallige fastelavnsboller.⁠⁠
⁠⁠
Vi trænger til en klassiker. Sådan en heftig, snasket sag, som bare er ligetil. Ingen dikkedarer.⁠⁠
⁠⁠
Kanelsnegle – den ultimative klassiker. Her hevet i et fad, så du ikke skal bøvle med en bageplade smurt ind i fyld 😅⁠⁠
⁠⁠
Skal du have en snegl med?⁠ 👋⁠
⁠⁠
Og til dig, som fulgte med på #21foodstylingtips i januar: Kan du lure, hvilket tip, som er brugt her?⁠⁠
⁠⁠
Yup, vi er på #12, den med hånd-teknikken, så der kan indstilles kamera og fokus på motivet, som hånden holder. Det betyder, at kanelsneglen her står ovenpå ...en tændstikæske 😉⁠
⁠⁠
⁠⁠
⁠⁠
#baking #foodblogfeed #foodart #eatwell #huffposttaste #sweetmagazine #f52grams #storyofmytable #eeeeeats #tastemade #instayum #foodphotographer #foodstylist #beautifulcuisines #fredagskage #cinnamonbuns #louiogbearnaisen #bakingblog #inmykitchen #sweettreats #kagetid #bageglæde #treatyourself #kanelsnegle #kageinspiration
Fordi, der ikke kan være andre fredagskager i dag Fordi, der ikke kan være andre fredagskager i dag ☺️. ⁠⁠
⁠⁠
Okay, sådan en flødekammeraet af en fastelavnsbolle 😋 Men lige der, der er det nu 4 årige projekt "bag sådan en" stadig på .. to-dolisten 🙈
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Dem klarer bageren lidt endnu. I stedet så napper jeg en omgang gammeldags fastelavnsboller - både dem med remonce og dem med vaniljecreme. Det er jo fastelavnsweekend 🙌😊 (og hey, også sidste chance, hvis du skal med på Foodstyling Masterclass - vi slutter søndag ⏰)⁠⁠
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Hvilken slags fastelavnsbolle er din favorit? 😃
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#fastelavnsboller #fredagskage #gammeldagsfastelavnsboller #fastelavn #bageglæde #bagetid #kageinspiration #madfotografering
“Foodstyling handler kun om at style mad, som al “Foodstyling handler kun om at style mad, som allerede er pæn."⁠⁠
⁠⁠
Du ved, pæne kager, farvestrålende salater og dugfriske råvarer.⁠⁠
⁠⁠
Ikke på min vagt! ☺️⁠
⁠⁠
No way! Det skal ikke være sådan, at du ikke udvikler, fotograferer og deler en opskrift eller mad fordi det ikke umiddelbart er “fotogent”!⁠
⁠⁠
Måske har du allerede lagt planen om at dele din berømte Boeuf bourguignon på hylden. Retten rocker ellers hitlisterne her i den sibiriske kulde 😄❄️⁠
⁠⁠
Om du bruger den på din madblog, til at sælge grydelapper eller du har den perfekte udskæring kød på din webshop, som du gerne vil vise i retten.⁠⁠
⁠⁠
Madbilleder performer 📸⁠
⁠⁠
På Foodstyling Masterclass handler det om at style og fotografere den mad, som du gerne vil dele. Vi arbejder med alt mad. Både ovnretter, brun mad og yrk(!) gryderetter. Det handler om, hvilke teknikker, strategier og redskaber som virker og hvordan du bruger dem 🙌⁠
⁠⁠
Og jeg har en ekstra bonus til dig i dag, for at gøre det endnu nemmere med de lidt bøvlede retter.⁠⁠
⁠⁠
10 Foodstylingsituationer: Vi gennemgår 10 foodstylingsituationer (drinks, gryderetter, sandwich mv), hvor du få gode råd til det, du skal være opmærksom på, guides til kameraindstilling, tips til lys, komposition og placering af motiv og alle de hemmelige tips og tricks til foodstyling.⁠⁠
⁠⁠
Du får den oveni i dit kursus. For at gøre det endnu enklere for dig,  at style og fotografere den mad, som du gerne vil dele.⁠⁠
⁠
klik på link i bio (@louiogbearnaisen ) og nap hele molevitten nu ⁠👉⁠
⁠⁠
Har du holdt dig fra bestemte opskrifter eller mad, fordi du synes det var bøvlet at fotografere og style?⁠ 👀⁠

⁠⁠⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#madinspiration #simremad #slowcooking #aftensmad #comfortfood #foodstylist #foodstylingandphotography #madfotografi #foodstylingmasterclass #foodandwine #lækkermad #onmytabletoday 
⁠⁠
⁠⁠
Følg @louiogbearnaisen

Mere sulten? Få nye opskrifter, tips og guides!

Copyright © 2021 · www.louiogbearnaisen.dk

Foodie Pro Theme On Genesis Framework