• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

Louiogbearnaisen

madblog med nemme og lækre mad opskrifter + tips til madfotografering og foodstyling

  • Blog
  • Opskrifter
  • Foto-guides
  • Om
  • Kurser
  • Kontakt

Pizzasnegle

Nemme og sunde pizzasnegle er lækre på madpakken (og kan fryses). Find min bedste opskrift på pizzasnegle her.

De allerbedste pizzasnegle - skinke og ost

Pizzasnegle er altid et kæmpe hit på madpakken – både for børn og voksne. Jeg er i hvert fald fan af lige at nappe sådan et par stykker op af fryseren om morgenen og så er de tøet til frokost.

Det bliver bare ikke nemmere på travle dage. Og det bedste – de kan varieres i uendelighed med fyld og meltyper. Her er de bagt med hvid hvede, men jeg synes også at både rug og fuldkornshvedemel giver lækker smag og mæthed til dem.

Lad os suse over opskriften.

Pizzasnegle 101

  • Kan jeg bruge andet mel? Jeps. Hvid hvede kan fint erstattes af andet groft mel eller bare udelades. Og det samme med hvedemelet; skal dine snegle være ekstra sprøde og saftige, så brug en pizzamel eller tipo 00 mel
  • Hvad med durummel? Den hvide hvede kan fint erstattes af durummel, som gør sneglene ekstra sprøde.
  • Kan jeg bruge færdiglavet dej? Du kan sagtens nappe en færdiglavet rulle dej, hvis det skal gå hurtigt. Eller endnu bedre, så køb pizzadej fra pizzamanden og brug det for super saftige snegle.
  • Kan man bage pizzasnegle uden gær? Du kan erstattes gær med surdej, men udskiftes du med fx. bagepulver, så får du pizzasnegle, som lynhurtigt bliver tørre.
  • Kan jeg koldhæve dem? Jeps, brug 5 g gær og kom dejen i køleskabet natten over – så får du pizzasnegle med endnu mere smag.
  • Jeg orker ikke lige tomatsaucen? Så napper du bare en færdiglavet i supermarkedet – der findes et hav af gode saucer.
  • Hvad med fyld, jeg er ikke vild med skinke? Der er utallige muligheder for fyld i pizzasnegle og det er kun fantasien, som sætter grænser her. Jeg er vild med den klassiske med skinke og ost, men pesto og ost er også virkelig lækkert. Her under finder du masser af ideer til fyld, så lad dig inspiere:

 

Ideer til fyld

  • Rest af kødsauce fra aftensmaden + revet ost
  • Bacon (så lækkert!)
  • Parmeskinke + revet parmesan
  • Pesto + ost
  • Soltørrede tomater + basilikum
  • Flødeost med smag
  • Laks + rucola
  • Forskellige slags oste
  • Spinat + feta
  • Pepperoni + ost

 

Vegetar eller veganske pizzasnegle

Skal dine pizzasnegle være vegetariske, så hiver du blot andet fyld ind i dem. Spiser du ost, kan du bruge soltørrede tomater, spinat, rucola eller feta i dine snegle. Skal de være veganske, kan du lave dem bare med en god tomatsauce eller pesto.

 

Flere madpakke opskrifter

  • Pizza snurrer
  • Rugboller og hønsesalat med estragon
  • Foccacia brød med tomat og rosmarin
  • Sunde madmuffins med laks og rucola 

 

Pizzasnegle

Print opskrift Pin opskrift
Tilb. tid15 minutter
Antal: 16 stk

Ingredienser

Dej

  • 2,5 dl lunken vand
  • 25 g gær
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker, eller honning
  • 1 spsk olivenolie
  • 100 g hvid hvedemel, eller anden grov meltype
  • 350-400 g hvedemel

Tomatsauce

  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 dåse koncentreret tomatpure
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk tørret oregano
  • 2 tsk tørret basilikum
  • 1 tsk sukker
  • salt
  • peber

Fyld

  • 200 g skinkestrimler, eller parma/serranoskinke
  • 100 g revet mozeralla
  • tørret oregano
Opskriften fortsætter efter annoncen

Sådan gør du

Dej

  • Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt salt, honning, olivenolie og hvid hvede. Ælt derefter det hvedemel i lidt efter lidt, indtil dejen er glat og smidig. Den må ikke blive for tør!
    Lad den hæve tildækket i 30 min.

Tomatsauce

  • Svits det hakkede løg og hvidløg ved jævn varme, det skal ikke tage farve. Tilsæt hakkede tomater og tomatpure og varm saucen op. Derefter tilsættes krydderier og saucen smages til. Varmes igennem et par minutter og pures herefter med en stavblender. Afkøles.

Pizzasnegle

  • Rul dejen ud på et meldrysset bord, ca. 30 cm x 50 cm. Fordel først halvdelen af tomatsaucen i et lag på dejen og drys derefter skinke og ost udover. Den anden halvdel af tomatsaucen fryses ned og bruges evt. til en gang pizzasauce.
  • Rul dejen sammen på den lande led som til en roulade og skær den ud i 16 tykke stykker. Bøj den yderste ende ind under sneglene og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Lad sneglende hæve tildækket 15-30 minutter.
  • Drys med oregano og bag sneglende ved 200 grader (alm. ovn) i ca. 15 min til de er gyldne og bagte. Lad dem afkøle på en bagerist
  • Kan fryses.

Del din mad med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen - det bedste er at se en opskrift blive brugt af dig :-)

 

 

Previous Post: « Grove pandekager med mexicansk fyld
Next Post: Forårsruller med lynstegte grønsager og ris »

Reader Interactions

Comments

  1. Julie

    Skøn og nem opskrift. Godkendt af alle i vores familie. Dem bager vi helt sikkert igen :-)

    Svar
    • Loui&bearnaisen

      Tusinde tak for de fine ord Julie 🙏

      Dejligt at høre at opskriften var et hit 😊

      Hav en dejlig dag!

  2. Solyc

    Super fin opskrift…. kan anbefales 👌

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Dejligt at høre Søren – tak 🙏 😊

  3. RaSsI

    heeej Louise.. det er rassi… så er det snart skiferie og så skal jeg bage pizzasnagle… vi har lige bagt mine boller… det gik fint men vi havde ik noget grahamsmel :( … men vi brugte lidt rug mel og hvidhvedemel…og far ville ha at der skulle en brødblanding i..men jeg ville ik have det så han tog lidt brødblanding i den ene skål… vi ses søs

    Svar

Skriv en kommentar: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

Louiogbearnaisen - altid sulten

For dig, som er ualmindelig glad for nem mad, velsmagende øjeblikke og mundvandsløbende madbilleder - gerne tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre.
Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

Kontakt Louise

  • Email
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Gør som over 22.000 andre

Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

guide til fotoudstyr

Footer

Følg @louiogbearnaisen på Instagram

Januars hitliste var.. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Januars hitliste var..
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
✨ Lunere himmelstrøg med Marrokansk salat, tomatsuppe til snuen og Havregrynsbarer i kaffepausen.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
✨ Endnu mere salat med quinoa (for posen er uendelig), den hurtige laks i grøn karry, et smut til Indien med fuld spark til smagsløgene med Tandoori kylling og kæmpehittet pizzapakker.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
✨ Og så for at slutte helt nemt af efter en liiidt lang og sjasket januar, men alligevel helt på toppen: de der Nutella brownies med kun 3 ingredienser.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Hvad var din favorit i januar? 😀😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#madinspiration #nemaftensmad #madpakke #kagetid
Nutella brownie med 3 ingredienser! 😃 ⠀⠀⠀ Nutella brownie med 3 ingredienser! 😃
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Yup, det bliver ikke meget nemmere! 

Hiv nutella, æg, mel frem. 

Pisk, vend, bag. 

Og på 20 minutter (inkl. opvask), så har du perfekte brownies 👌

Ikke sådan tandklæbende fudgy. Eller chokoladekage-tør. Niks, men lige med den der helt rigtige konsistens, så de forsvinder i en ruf 😋⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

Nap opskriften på brownies ovre på bloggen nu (link i bio og story) 🤎 ..og jep, de er også gode med både hakket chokolade eller nødder vendt i ☺️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#madinspiration #nutellalovers #kage #brownies #nemkage #snack
Den ultimative Tandoori kylling 🍗 Spækket med Den ultimative Tandoori kylling 🍗

Spækket med smag og genialt match til den hurtige salat fra i går 🙌⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Så nem omgang?
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nææ 😉 Du kommer til at bruge 17 minutter foran krydderihylden i supermarkedet. Du ved, lure og lure – det er altid helt umuligt at skelne krydderierne fra hinanden og finde dem, som man skal bruge!
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nå. Hjem med rovet, tømme et helt skab, så der er plads til duftende dåser, glas og breve. Men så er du også helt klar på indisk paaaarty – resten af året! ..du skal jo igennem dit nye arsenal af krydderier 😄
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Du kan selvføjelig også nappe den nemme og købe en bøtte færdig tandoori krydderi-mix - næsten ingen løftede øjenbryn herfra ☺️
Uanset hvad du er på, så krudt op for smagsfesten med Tandoori kyllingen her og måske et hjemmebagt naanbrød? Du finder det hele ovre på bloggen (link i bio og story) 🧡
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#aftensmad #aftensmadinspiration #indiskmat #kylling #lækkermad
Vitaminbomben af en salat spækket med gulerødder Vitaminbomben af en salat spækket med gulerødder, rødbede, spinat og forårsløg. Bobbet op med mættende kikærter og quinoa. Mixet med persille og forårsløg. Og så lige en skarp vinaigrette dressing til at samle hele molevitten 👌
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Knas? Giv salaten et drys ristede græskar eller hakkede, saltede mandler.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Endnu mere? Feta er slet heller ikke dumt, det samme med rest grillet kylling i tern, hvis du kaster salaten i madpakken 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#nemaftensmad #madinspiration #salatbowl #saladrecipe #sundmad
Den ene ting, som mangler i din kaffepause ☺️👆
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Havregrynsbarer med chokolade 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nemt, let og lækkert, - og næsten kunne forveksles med en halvsund myslibar. Det er de ikke. Til gengæld er de et hit til kaffepausen her i ugen: Om du bare er dig. Har andre med på arbejdsholdet slash studieholdet eller en familie, som kigger forbi i weekenden.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Skal der ekstra til? Bob dem op med:
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
✨Smeltet chokolade lige smurt på toppen
✨Ekstra knas med hasselnødder, mandler eller valnødder i 
✨ Tørret frugt, hvis du er på det hold .. rosiner, tranebær, abrikoser
✨ Smag af vanilje, revet appensinskal eller et hiv kanel
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Opskriften dur med det hele (find link i bio og i story)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Tag hvem du vil dele en havregrynsbar med i din kaffepause? 😃👇
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#kageinspiration #kaffeogkage #nemmad #snackideas #kage
Træt af kålsalat? Nap den her 👆
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Sprælsk marrokansk-inspireret salat gulerødder, kikærter og quinoa. Lige vendt med en krydret dressing og så er der lækker, mættende salat og tilbehør til aftensmad og madpakken med 💯
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Den helt nemme? pre-revne gulerødder, kikærter på dåse og forkogte quinoa. Så det næsten bare at blande 😁
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
👉 Find salaten ovre på bloggen (link i bio og direkte link i story) 
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#nemaftensmad #sundmad #madinspiration #vegetarianrecipes #madpakke
5 aftensmadsretter på under 30 minutter ⏰
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Okay, jeg overvejede 10, for arkivet bugner af hurtige opskrifter. Men du får 5 🖐️ 

De 5 opskrifter, som er ekstra geniale til januar – og februar med. Både på råvarer, nemhed og (fuld blæs på) smag. For lad os bare være ærlige her; der skal altså sparkes lidt ekstra gang i de lunkne smagsløg i de her måneder 😅
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Det gør vi her. Både med laks, kylling, oksekød og vegetarisk 👇
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
🔥 Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling i parmesansauce 
🔥 Curry med blomkål, kartofler og kikærter⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
🔥 Tunesisk-inspireret gryde med kylling og couscous⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
🔥 Laks i grøn karry
🔥 Kartoffel- og porresuppe med bacon

Hvilket hold er du på? 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
(Du finder dem alle pakket og klar ovre på bloggens forside nu - link i bio)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#nemaftensmad #madinspiration #hurtigmad #sundmad #30minutemeals
Hurtig snack til madpakken 👆Og om du…
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
👉 napper den helt nemme løsning med en rulle købt pizzadej
👉 krudter op for den klassiske hjemmelavede dej (måske med lidt groft mel)
👉 eller praler med en flerdags surdejsudgave af en dej
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
..det styrer du. Pizzapakkerne dur med hele og klarer både madpakken, snacken til fredagsrødvinen og “bare fordi” på en søndag ☺️🍕
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Find opskriften i min story nu 📲
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#madinspiration #snackideas #nemmad #madpakke #madpakkeinspiration 
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Følg @louiogbearnaisen

Mere sulten? Få nye opskrifter, tips og guides!

Privacy Manager
Cookie-og privatlivspolitik

Copyright © 2023 · www.louiogbearnaisen.dk

Foodie Pro Theme On Genesis Framework