Citronkage med ricotta og mandler

ricottakage med citron og mandler - citronkage - opskrift - louiogbearnaisen (1)

Naah, men man glæder sig da egentlig til påskeferien. Og til alle jer som allerede har trukket stikket og sipper kaffe i solskinnet - det gider jeg ikke at høre om ;)

Phew, weekenden tog pusten fra mig og sidste uge med, det har været fuldt tryk på. Både virtuelt og i den virkelige verden. Allermest den virkelige verden i weekenden, hvor huset fik en omgang af den helt store slags.


Nogle kalder det forårsrengørring, herhjemme var det mere forårsomflytning og oprydning. Mit fotostudie aka. genbrugsbutikken havde nedlagt stuen og hjemmekontoret var ved at få det 4m2 store værelse til at kapitulere.Alt i alt en halsbrækkende-med-med-livet-som-indsats-oplevelse at træde indenfor i vores hus. Så frem med de store, sorte sække og omflytning.

BONUS: Gratis madpakke-bog med mine 10 bedste madpakkeopskrifter og 3 ekstra til lækkersulten! Klik her og få e-kogebogen nu

Og jeg gør det ikke igen! Og jeg gider slet heller kigge på de bunker, som endnu ikke har fået opmærksomhed endnu. Papirfritsamfund, tak. Og et par ekstra værelser..

ricottakage med citron og mandler - citronkage - opskrift - louiogbearnaisen (1)

Well, der er jo så heller ikke blevet lavet ret meget mad, kun det pizzamanden pænt leverede. Men jeg nåede skam en fredagskage før weekenden udskejelser og den skal I ikke snydes for. Haps, den er perfekt til påske. Gul, lækker, frisk. Svampet. Himmelsk.

Opskriften er fra den her blog og denne blog, hvor jeg lavede en kombi. Det er en helt klassisk italiensk kage, som ofte også laves med hindbær, hvis du ikke er så meget til citron.
Allerbedst er den dagen efter, hvor den her fået lov at sætte sig og er blevet godt svampet. Så glem alt om citronmåne, den her er påskens ultimative bedste kage :)

BONUS: Få min gratis, ultimative guide til bagning af kage, så du får det bedste resultat hver gang! Klik her og få guiden nu

Hmm, så var der de der bunker. Jeg tænker skraldesæk og væk er det... Helst inden kæresten kommer hjem, for han tænker kasse, hylde eller bord og "væk" er det.
Jeps, det har været en fest i weekenden med masser af enighed ;)

ricottakage med citron og mandler - citronkage - opskrift - louiogbearnaisen (1)

Citronkage med ricotta og mandler

Print Pin
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid45 minutter
Samlet tid55 minutter

DET SKAL DU BRUGE

Ingredienser

  • 120 g blødt smør
  • 250 g sukker
  • Korn fra 1 vaniljestang
  • Revet citronskal fra 2 citroner
  • 4 æg, delt i æggehvider og blommer
  • 240 g mandelmel
  • 300 g ricottaost
  • Hakkede mandler eller mandelflager

Sådan gør du

  • Kom smør, 200 g sukker, vanilje og citronskal i en skål.
  • Pisk det blødt og luftigt, det tager cirka 5 minutter.
  • Pisk æggeblommer i en af gangen.
  • Pisk mandelmelet i.
  • Vend ricottaosten i.
  • Kom æggehviderne i en anden skål og pisk dem stive. Tilsæt 50 g sukker lidt af gangen og pisk indtil der dannes stive toppe.
  • Vend forsigtig ⅓ del af æggehviderne i dejen og dernæst resten af æggehviderne.
  • Fordel dejen i en smurt springform (20 cm). Drys mandler på toppen.
  • Bag kagen ved 180 grader i ca. 45 minutter til den er fast.
  • Lad kagen afkøle i springformen.
  • Sigt flormelis udover toppen inden servering.

Noter

Smager allerbedst dagen efter.
Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.
 
ricottakage med citron og mandler - citronkage - opskrift - louiogbearnaisen (1)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

21 kommentarer

  1. Eva Høy Engelund siger:

    Lækker kage, men slet ikke realistisk at lave den på 10 minutter.

  2. Hejsa
    Kan man fryse denne, så jeg kan lave den på forhånd til en konfirmation?

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej Mette

      Jeg har faktisk ikke testet det med den her kage, men det burde du sagtens kunne.

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej

      Ja, det kan den fint :)

      Mange hilsner
      Louise

  3. Hey - har bagt denne lækre kage flere gange :) Denne gang har jeg ikke ricotta, men mascarpone… Vil det du alligevel?

    hilsen Lisbeth

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej Lisbeth

      Jeg har ikke prøvet med mascarpone, så jeg ved ikke hvordan kagen vil være i konsistens og smag, da mascarpone er lavet på fløde i stedet for mælk, som ricotta. Men umiddelbart tænker jeg godt, du vil kunene det. Lad mig høre, hvis du prøver det af :)

      Mange hilsner
      Louise

  4. caroline klem siger:

    Hej, er springform 20 cm den korrekte str? Min kage vil ikke blive fast…men der dufter himmelsk i hele huset😊

    1. Louiogbearnaisen siger:

      Hej Caroline,

      Ja, jeg har brugt en 20 cm form til opskriften 🙂

      Ovne bager forskelligt, så måske den bare skulle have lidt ekstra?

      Håber kagen blev god!

  5. Hej Louise

    Du skriver at den smager bedst dagen efter. Hvordan skal den opbevares til næste dag?

    1. Louiogbearnaisen siger:

      Hej Marianne,

      Bare ved stuetemperatur :-)

      God bagelyst!

  6. Kan den laves med alm. fuldkornshvedemel?

    1. Louiogbearnaisen siger:

      Hej Kew,

      Nej, det vil desværre ikke give samme konsistens og smag i kagen :-)

      Hav en fortsat skøn dag!

  7. Lækker kage, den skal prøves. Og rigtig flotte fotos. Også dem til sidste indlæg med drinks.

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej Anders

      Tusinde tak :)

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej Essie

      Tusinde tak :)

  8. Det ser simpelthen så lækkert ud, den må jeg forsøge mig med. Tror du at det ville gå at udskifte ricottaen med almindelig flødeost?

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej Rikke

      Den smager også skønt :) Umiddelbart tænker jeg flødeost smager igennem og er noget tungere end ricottaen, men det er da et forsøg værd :)

  9. Jette Rosendal siger:

    Hej Louise. Den kage ser super lækker ud - nærmest perfekt til påske. Og så er jeg begejstret for dit nye ord - forårsomflytning :-) Uden tvivl en glæde, når det hele først er flyttet på plads.
    God påske.
    Venlig hilsen
    Jette

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej Jette

      Ja, det er rart med lidt forandring og det ser ud som om jeg når alle bunkerne inden påske ;)
      Tusinde tak og i lige måde :)