• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Louiogbearnaisen
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Kogebøger
  • Kurser
  • Om
  • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • Opskrifter
    • Kogebøger
    • Kurser
    • Om
    • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • ×
    Home » Brød og boller

    Bagels med kanel og rosiner

    Af Louise | 7 Comments | Indlægget kan indeholde affiliatelinks (links markeret med *)

    nem opskrift på bagels med kanel og rosiner - julebagDet kan godt være kanel er en udskældt fætter de her dage, men jeg elsker den og har i min trodsighed brugt pinlige mængder den sidste uges tid. På alt. Og jeg skulle jo selvfølgelig også smide det i lidt bagværk, hvilket endte med de her bagels. Nu sidder min Mutter og ryster på hovedet, for hun ved jeg forbander rosiner i bagværk langt væk. Det er virkelig slemt. Meeeen man skal jo udvide sine horisonter og kamoufleret i kanel, kogt, samt bagt - ja, så tænkte jeg, at de måske forsvandt. Bare lidt. Nææ, men en smule mere spiselige blev de da (;
    Dog må  jeg nok indse jeg aldrig bliver en rosin-bagværks-lover. Men bagels til gengæld, de er skønne evig og altid. Og så holder de sig saftige i uendeliger og smager himmelsk ristet.

    nem opskrift på bagels med kanel og rosiner - julebag

    Opskriften har jeg tyvstjålet  fra Boliglivs magasin Bageliv. Egentlig er opskriften bare en almindelig brøddej, som bliver kogt først. Jeg udskiftede mælken med sødmælk og udelod fedtstoffet. Derudover brugte jeg en del mindre groft mel, da jeg var bekymret for de blev for tunge, som sødt bagværk. Og nåhr ja, spædede rosinmængden lidt op. Skal der være rosin, så lad der være rosiner!

    Næste gang bruger jeg nok en traditionel bagelsopskrift, for der er lidt forskel på fremgangsmåden. Og så spæder jeg i stedet op for kanel og andre gode krydderier, såsom allehånde, nellike og ingefær.

    Ikke mere bagels og rosiner. Jeg har lige lidt artkelsøgning på programmet og en enkel fødevarekemi-rapport om nåhr ja, is. Vi lavede nemlig is i går på studiet. Med stabilisatorer, sødestoffer og andre rare fabriksingredienser. Og efter smagning på dem, går der meget meget lang tid før jeg skal have is igen.

    nem opskrift på bagels med kanel og rosiner - julebag

    Bagels med kanel og rosiner

    Print Email Pin
    Tilb. tid17 minutter minutter
    Antal: 12 stk
    Undgå, at din skærm går i sort, når du bruger opskriften.

    Ingredienser

    • 50 g gær
    • 2,5 dl sødmælk, lunet til det er fingervarmt
    • ½ tsk salt
    • 2 tsk stødt kanel
    • 2 æg
    • 100 g rosiner
    • 100 g groft mel, hvid hvede, graham, rug, spelt m.fl.
    • 600 g hvedemel)

    Sådan gør du

    • Smuldr gæren i en skål, tilsæt den lune mælk og rør gæren ud heri.
    • Tilsæt de øverige ingredienser undtagen hvedemel - rør det hele godt sammen.
    • Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt, mens dejen æltes sammen. Den skal være glat, men stadig fugtig.
    • Dæk skålen til og lad dejen hæve ca. 1 time.
    • Kom dejen ud på et meldrysset bord og del den i 12 stykker. Form stykkerne til boller og tryk dem lidt flade. Tryk en finger igennem midten af bollen og form et "bagelhul".
    • Kom ca. 2-3 liter vand i en stor gryde, sammen med lidt salt og kog det op. Kom forsigtigt 1-2 bagels i gryden med en hulske og kog dem ca. 2 minutter. Vend dem undervejs. Tag dem op med skeen og lad dem dryppe lidt af på et viskestykke. Læg dem på en bageplade med bagepapir. Forsæt med resten af bagelsene.
    • Pensl de forkogte bagels med æg eller koldt kaffe. Drys evt. med perlesukker.
    • Bag dem ved 225 grader i ca. 14-17 minutter.
    • Afkøl på en bagerist.

    Noter

    Spis dem lune med koldt smør eller rist de daggamle godt sprøde.
    Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

    nem opskrift på bagels med kanel og rosiner - julebag

    Mere sulten?

    • mumie pølsehorn - halloween opskrift
      Mumie pølsehorn
    • Pestosnegle - opskrift pizzasnegle med pesto
      Pestosnegle
    • Pirogger - opskrift på empanadas
      Pirogger/empanadas
    • pizzaboller
      Pizzabrød med pepperoni og ost

    Reader Interactions

    Comments

      Skriv en kommentar Annuller svar

      Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    1. Hvadskalvibage/Mette

      december 05, 2013 at 11:40 am

      Kan heller ikke forstå hvorfor bagværk skal ødelægges med rosiner :-)

      Men af en eller anden grund er det lige i bagels med kanel at jeg kan acceptere rosinerne. Har ofte bagt bagels, men faktisk aldrig med kanel. Hm måske det var en god ide som morgenmad i juleferien

      Svar
      • Loui

        december 05, 2013 at 8:03 pm

        Nej, vel ;)

        Ja, jeg troede bestemt også sådan en bagels kunne skjule dem, men desværre. Ja da :D Den er jeg med på - især med en kardemomme-udgave også :)

    2. frk. Smed/ Sine

      december 04, 2013 at 11:30 am

      Det er bare de bedste bagels, jeg fik dem i New York for nogle år siden, fandt en opskrift da jeg kom hjem. Øj det er blevet lavet mange gange.
      Tak for påmindelsen af de lækre bagels.
      Skal hilse og sige at de smager helt fantastisk hvis de bliver ristet på indersiden og bliver smurt med philidelphia.

      Svar
    3. Fru Kofoeds Køkken

      december 03, 2013 at 11:51 pm

      Hehe, respekt for at du gav rosinerne en chance. Jeg elsker rosinboller, så jeg er sådan en, der får alle andres rosiner over på tallerkenen, når der bliver serveret den slags bagværk :)

      Svar
    4. Anna

      december 03, 2013 at 6:36 pm

      Jeg elsker bagels med rosiner og kanel, så dem her må jeg virkelig prøve! Det ser lækkert ud ;)
      anna-mad.blogspot.dk
      knus Anna

      Svar
    5. Kristine

      december 03, 2013 at 4:29 pm

      OMG! Send da lige sådan et par basser nordpå søde! #JEGKUGODT

      Ps. vi skal snart ses!!

      Svar
      • Loui

        december 04, 2013 at 7:04 pm

        De er sendt, håber de når frem i stormen ;) JA for hulen det skal vi! :D (psst...smider dig lige en mail)

    Primary Sidebar

    GØR SOM OVER 25.000 ANDRE

    Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

    Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

    MIN KOGEBOG ER HER!

    Nem aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og hektiske weekender.

    Se kogebogen her

    Louise - Louiogbearnaisen

    For dig, som er vild med nem mad og mundvandsløbende madbilleder - tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre. Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

    Gør som +25.000 andre og få det hele med →

    Populære opskrifter

    • verdens bedste Chocolate Chip Cookies - cookies opskrift
      The Best Chocolate Chip Cookies
    • Tortellini med soltørrede tomater, parmesan, spinat og kylling-4
      Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling
    • pølsehorn
      Pølsehorn
    • banankage
      Banankage med chokolade

    Se flere opskrifter →

    Gratis video-guide

    Sådan vælger du det rigtige fotoudstyr, som begynder (uanset budget), så du kan tage blændende gode billeder med det rigtige fotoudstyr fra start.

    SE MED NU >>

    Footer

    ↑ Til toppen

    Kontakt

    • Kontakt
    • Services
    • Annoncering
    • Kurser
    • Kogebog

    Nyhedsbrev

    Gør som +25.000 andre og kom med på holdet!
    Få nye opskrifter, guides og sprøde tilbud.
    Klik her og tilmeld dig

    Info

    • Opdater privatlivsindstillinger
    • Cookie- og privatlivspolitik
    • Købs-og handelsbetingelser

    Copyright © 2025 Louiogbearnaisen