Cremet hokkaido græskarsuppe med varme krydderier

Cremet hokkaido græskarsuppe med varme krydderier
Græskar er kommet for at blive - og det er ikke kun til pynt foran hoveddøren! I løbet af de sidste par uger har de orange/grønne banditter indtaget diverse supermarkeder. Helt sikkert med mange forbandelser fra både fragtmænd og butiksmedarbejdere... Ja, jeg har solgt min del af forbistrede, tunge, ikke-handige græskar i løbet af mine år ved kassen. Men nu er jeg bare den rare køber, som irriterende slænger det ene efter det andet op på disken. Halleluja, jeg kan mærke armmusklerne vokse... og det er bestemt ikke mine egne (; Okay, faktisk lidt. De græskar skal jo ligesom også hjem. Øv!

Hokkaido suppe

Well, plukkes skal de jo også. Så med hammer og mejsel det går. Og inden man får set sig om, så er der dræbt et græskar, smurt et køkken ind i græskar-snask og helt sikkert røget en finger eller 2.
Men altså græskar er jo gode, ikke (:

[yellowbox]BONUS: Kom opskriften på din madplan - hent gratis den ultimative madplan, som frisker ethvert køleskab op [/yellowbox]

Suppen her er nem. Når du har fået fat i græskarkødet. Har du ikke dræbt din stavblender, så brug gerne den istedet for en blender. Det er bare nemmere. Og så skal suppen bare toppes op med cremefraiche, græsk yoghurt eller måske hytteost. Jojo, jeg er blevet en rigtig Arla-medarbejder (;
Ellers så er der bare at smide en humpel brød ved siden af suppen og serveret, der er. Den perfekte efterårs treat.

Hokkaido suppe

Hokkaido suppe

Cremet hokkaido græskarsuppe med varme krydderier

Print Pin
Tilb. tid20 minutter

Ingredienser

  • 1 hakket løg
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 1 hokkaido græskar, skrællet, i tern (ca. 1 kg)
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk stødt chili
  • 1 L grøntsagsboullion
  • Saft af ½ citron
  • 200 g flødeost
  • salt
  • peber

Sådan gør du

  • Olien varmes op i en gryde. Løg, hvidløg og græskartern svitses.
  • Tilsæt krydderier og svits det hele i ca. 1 min.
  • Hæld bouillonen op i gryden og kog det hele op.
  • Lad suppen simre ved svag varme i ca. 15-20 min, indtil grøntsagerne er møre.
  • Hæld forsigtigt hele suppen op en blender.
  • Blend først det hele til en jævn suppe. Tilsæt flødeost, citron, salt og peber og blend igen til suppen får den ønskede konsistens.
  • Serveres toppet med cremefraiche, chiliflager og brøndkarse.

Noter

Prøv at tilsætte 1 spsk friskrevet ingefær til suppen.
Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

Hokkaido suppe

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 kommentarer

  1. Super lækker og cremet suppe. Familien er vilde med den. Jeg kan evt. foreslå at drysse rugbrødstern der er ristet i ovnen med en smule olivenolie og flagesalt i suppen, gerne sammen med lidt ristede solsikkekerner eller græskarkerner. Det er ofte retten på vores vores kødfri dag. Så er det en suppe der er en restaurant værdig.

    1. Louiogbearnaisen siger:

      Hej Mads,

      Tak for din kommentar og dejligt at høre, at suppen er et hit hos hele familien.

      Og tak for dine tips til at peppe suppen op - lyder godt nok lækkert med ristede rugbrødstern og kerner i - det må jeg prøve af herhjemme 😋

  2. Yum, hvor efterårslækkert!

    - Anne