EmediateAd
Loui Bearnaisen

Tapasbrød til det helt store bord

 

Det er jo faktisk lidt snyd, for brødet kan jo bruges til alt muligt andet end tapas, Men det var bare lige det, som det blev bagt til herhjemme i går.
Jeg fik for noget tid siden en sending fra Gaea, med lækre græske produkter, som skulle testes. Og den perfekte anledning var i selskab med min Mutter – for med tapas, vin og tid, går det ret godt.

Der skulle noget brød til at svøbe alt tapanaden og olivenolien op, så jeg måtte i mors køkken og finde de røde Margrethe-skåle frem.
Brødet endte med det her; en ret lækker sag. Fordejen giver brødet ekstra smag + det proteinrige mel giver det spændstighed og skøn struktur.

Den runde form er ren valgfrihed; aflange baguettes, små flutes eller et stort brød – alting kan fungere.

Resten af Tapas gildet finder du her imorgen :)

….for mine musearme, har været til træning idag. Og hold nu op, så tunge de pludselig falder på tasterne. Rimelig ubehageligt, at få gode ideer af al den OL.

 

_________________________________________________________________________

Tapasbrød

 

  • 10 g gær

  • 1,5 dl lunken vand

  • 100 g hvedemel TIPO 00

  • 3,5 dl lunken vand

  • 1 tsk groft salt

  • 2 spsk olivenolie (Gaea græsk ekstra jomrfru olivenolie)

  • 100 g fuldkornshvedemel

  • ca. 300-400 g hvedemel TIPO 00

  • 1 spsk olie

Bland gær, vand og mel sammen. Dæk skålen til med madfilm og lad den stå på køkkenetbordet i min. 5 timer.

Tilsæt vand, salt, olie og groft mel til fordejen. Kom hvedemel i lidt efter af gangen, mens der æltes.

Ælt dejen godt sammen til den er glat og smidig – det tager ca. 5-6 minutter.

Smør skålen med olivenolie, kom dejen i og dæk skålen til med madfilm. Lad den hæve lunt i ca. halvanden time.

Form dejen til en lang pølse. Sno den et par gange og kom den på en bageplade. Pensl med vand og drys med lidt mel (evt. groft salt). Lad den hæve mens ovnen forvarmer.

Formvarm ovnen til 250 grader.

Kom brødet i ovnen og bag det ved 225 grader i ca. 20-25 minutter. Det skal være gyldent og sprødt.

Lad det afkøle på en bagerist.

Print Friendly
Tilbage

2 kommentarer


  1. May 3, 2013
    4:00 pm

    ann winther

    Har lige lavet ovensåede du skriver 3-400 g tipo 00. Dejen er såærdeles våd, er der en fejl i opskriten?

    Mvh
    Ann

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *