Brownie With Salted Peanuts – The American Way!
Her i weekenden får jeg besøg hjemmefra. De er vant til, at få kage med hjem til fryseren, for jeg spiser altså langt fra alt det jeg bager
Forleden legede jeg i køkkenet med peanuts, peanutsbutter og chokolade og det blev til de her himmelske mundfulde.
Jeg har sagt det før. Det amerikanske touch, er bare altid genialt. De forstår, at overdrive på sådan en rar måde; chokolade, peanutbutter og peanuts i en og samme kage! Fyldet i de her brownies er nemlig med inspiration, fra de mange amerikanske blogs. Eksperterne i lækre brownies.
Jeg har et stykke tid ville lave denne version og har derfor leget med udvikling af opskriften.
Mængder, fremgangsmåde og bagetid.
Nu er jeg mere end tilfreds; Det salte, med det søde, med det bitre..uhm
Hvis du ikke har prøvet chokolade og salt sammen, skal du give det en chance. Jeg er vild med det, da det bare går op i en højere enhed.
Studenterhuen? Ja, da jeg skulle købe ind til de her brownies, mødte jeg en af de mange studentervogne og fik flashback til min egen tur.
For hold nu op, hvor fik vi mange jordbær med chokolade og ja..peanuts!!
Når man har været de første 10 steder og ved det forsætter 15 steder endnu, så lover man sig selv, at man aldrig skal have jordbær og peanuts igen !
Men det var en fantastisk tid. Den bedste. Og nu spiser jeg hellere end gerne jordbær med chokolade og peanuts (selvfølgelig med huen på..) bare for, at være tilbage
Brownie with salted peanuts
ca. 12 stk
-
150 g mørk chokolade 56 %
-
125 g usaltet smør
-
4 spsk crunchy peanutbutter
-
150 g sukker
-
2 æg
-
3 spsk kakaopulver
-
1 tsk vaniljesukker
-
90 g hvedemel
-
100 gram saltede peanuts
-
50 g hakket mørk chokolade ca. 60-70 %
Kom smør, chokolade og peanutbutter i en lille gryde. Smelt det hele ved svag varme – rør jævnligt, så det ikke brænder på. Når det er smeltet tages det af varmen og køles lidt af.
Kom æg og sukker i en skål og pisk det skummende og luftigt.
I en anden skål blandes kakaopulver, vanijlesukker og hvedemel.
Vend forsigt den smeltede chokolademassen i æggene. Sigt melblandingen i og vend det forsigt i massen, indtil der ikke er flere klumper.
Tilsæt peanuts og hakket chokolade.
Beklæd en form på ca. 20×30 cm med bagepapir. Kom dejen heri og fordel den jævnt.
Bag brownien ved 175 grader i ca. 15-18 min. Den må IKKE blive gennembagt, så hold øje.
Når den er bagt, så tag forsigtig brownien ud af formen og lad den køle helt af på en rist.
Herefter kan du skære den i mindre firkanter. Kom den gerne i en lufttætbeholder og i køleskabet natten over.
De er bedst, når de lige har fået lov at sætte sig.
Opbevar brownien i en lufttæt boks i køleskabet – hvis du da kan gemme dem flere dage















