Skær eller snit på et mandolinjern fennikel og squash i tynde skiver.
Læg skiver af fennikel og squash midt på et halvt stykke bagepapir - pas på med ikke grøntsagslaget bliver for tykt, da grøntsagerne skal kunne blive tilberedt på de ca. 12 minutters bagetid. Krydr grøntsagerne med salt og peber.
Kom laksen ovenpå grøntsagerne. Krydr laksen med salt, peber og chiliflager (valgfri).
Dryp ca. 1/2-1 spsk olivenolie på laksen.
Læg citronskiver på laksen og fordel lidt frisk dild på toppen. Hold lidt af dilden tilbage til servering.
Luk bagepapiret op omkring grøntsagerne og laksen. Luk bagepapiret sammen i toppen, så der er lidt luftrum mellem fyld og toppen af pakken, men pakken stadig er helt tæt. Pakken skal ikke være pæn!
Læg laksepakkerne på en bageplade og bag ved 180 grader (alm. ovn) i ca. 12-15 minutter afhængig af tykkelse på dine laksestykker.
Tag laksepakkerne ud og åbn forsigtigt pakkerne - dampen er varm!
Server med en salat og godt brød.
Noter
Laksepakkerne damper videre når du tager dem ud af ovnen, så server gerne relativ hurtigt.