Go Back
koteletter i fad - opskrift på koteletter i fad

Koteletter i fad

Glem fadet - her er det alt-i-en-pande koteletter med bacon, champignoner, peberfrugt og flødesauce.
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 150 g bacon
  • 1 løg
  • 250 g champignoner
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 spsk olie
  • 4 svinekoteletter
  • 1 spsk paprika
  • 1 tsk timian
  • 1 spsk tomatpure
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2,5 dl vand
  • 2,5 dl madlavningsfløde 18% - 9% kan også bruges
  • 2 spsk æbleeddike eller rødvinseddike - valgfri
  • Salt/peber

Fremgangsmåde

  • Steg bacon sprød på en stor pande (som kan gå i ovnen) og kom det herefter på et stykke køkkenrulle. Lad 3 spsk stegefedt blive i panden.
  • Hak løg og skær champignoner i skiver eller kvarte. Snit peberfrugten i grove strimler
  • Svits løg, champignon og peberfrugt på panden i baconfedtet i ca. 3 minutter, til champignonerne smider væsken.
  • Tag grøntsagerne af panden og læg dem til side på en tallerken.
  • Kom 2 spsk olie på panden og brun koteletterne godt på begge sider.
  • Tilsæt paprika, timian, tomatpure, hakkede tomater og vand. Kog det hele op og tilsæt madlavningsfløde, eddike, salt og peber.
  • Kom løg, champignoner, peberfrugt og bacon tilbage i panden og fordel både i saucen og ovenpå koteletterne.
  • Kom panden i ovnen ved 200 grader i ca. 20-25 minutter afhængig af tykkelse på koteletterne.
  • Server straks med ris, kartoffelmos eller pasta.

Noter

Har du ikke en pande, som kan gå i ovnen, så brug et fad, som i en klassisk koteletter i fad.
Del din opskrift med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen