Go Back
+ servings

Grove naanbrød fyldt med spicy laks, tzatziki og rucola

Forb. tid5 min
Tilb. tid10 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

Spicy laks

  • 450 g laks uden skind
  • 3 spsk olie
  • 3 spsk chiliflager
  • 1/2 tsk cayennepeber
  • 3 spsk citronsaft
  • Salt/peber

Tzatziki med agurk og græsk yoghurt

  • 3 dl græsk yoghurt 2 eller 10%
  • 1 agurk
  • 2 fed hvidløg
  • 1/2 citron, saft
  • Salt/peber

Servering

Fremgangsmåde

Spicy laks

  • Skær laksen i 1 cm skiver på langs. Vend dem med olie, chiliflager, cayennepeber, salt, peber og 1 spsk citronsaft.
  • Varm en pande op ved høj varme. Når den er meget varm kommes laksestrimlerne på.
  • Steg dem 1-2 min ved høj varme. Den høje varme giver dem en lækker stegeskorpe. Men pas på med de ikke bliver for tørre, det går hurtigt.
  • Tag dem af panden og pres resten af citronsaften ud over.

Tzatziki med agurk og græsk yoghurt

  • Vask agurken godt. Riv den groft på et rivejern. Den revne agurk presses mellem hænderne, så al saften knuges ud. Du kan evt. bruge et klæde til dette.
  • Græsk yoghurt røres op med finthakket hvidløg, citronsaft, salt og peber. Smag den til. Hvis du er i tvivl om hvidløggets styrke, så start med halvdelen. Smagen forstærkes, når tzatzikien trækker i køleskabet! Der kan altid tilsættes mere lige inden servering.
  • Kom den den revne agurk i dressingen og vend det hele godt sammen. Kom tzatzikien i køleskabet og lad den trække min. 2 timer inden servering.

Servering

  • Kom et klat tzatziki og håndfuld rucola på et lunt naanbrød.
  • Fordel laksestykker herpå. Dryp med citronsaft.
  • Klap brødet sammen og spis :)
Del din opskrift med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen