Go Back
Appelsinkage - opskrift på kage med appelsin - julekage

Appelsinkage

Ingredienser

  • 175 g sukker
  • 175 g smør - blødt
  • 3 æg
  • 80 g marcipan - groftrevet
  • 200 g yoghurt 1,5%
  • 2 spsk revet appelsinskal - ca. 1 appelsin
  • 4 spsk appelsinsaft
  • 2,5 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 200 g hvedemel

Fremgangsmåde

  • Pisk sukker og smør lyst og luftigt - ca. 2-3 minutter.
  • Tilsæt æggene et af gangen pg pisk godt mellem hvert æg. (Tilsæt evt. 1 spsk af hvedemelet med hvert æg, hvis du oplever de gerne vil skille).
  • Pisk revet marcipan, yoghurt, appelsinskal og appelsinsaft i.
  • Bland bagepulver, vaniljesukker og hvedemel sammen i en skål.
  • Tilsæt melblandingen og rør den i dejen - dejen skal ikke piskes, den skal bare samles.
  • Smør springformen (22-24cm) og fordel dejen heri.
  • Bage appelsinkagen ved 180 grader (alm. ovn) i ca. 25 minutter til den er gylden og bagt.
  • Tag den ud og lad den afkøle helt i formen.
  • Tag appelsinkagen ud af formen, sigt flormelis ud over og server.

Noter

Appelsinkagen holder sig saftig i 3-4 dage. 
Kagen kan fryses. 
Del din opskrift med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen