Go Back
+ servings
Koldhævede boller med ølandshvede - ølandshvedeboller

Koldhævede boller med ølandshvede

Forb. tid20 t
Tilb. tid20 min
Samlet tid20 t 20 min
Antal: 10 stk.

Ingredienser

  • 10 g gær
  • 4,5 dl vand
  • 100 g ølandshvede
  • 350-400 g hvedemel - cirka
  • 10 g salt - (den er god nok - 10 gram salt)
  • 2 spsk olie

Fremgangsmåde

  • Opløs gær i vandet. 
  • Tilsæt ølandshvede og rør det det godt sammen.
  • Tilsæt hvedemel og salt. Ælt dejen på en røremaskine ved medium hastighed i ca. 10-14 minutter. Dejen skal slippe skålens sider, være glat og elastisk. 
  • Smør en skål med olie og kom dejen heri. Dæk skålen til med madfilm
  • Lad dejen stå på køkkenbordet 1 time. 
  • Sæt skålen i køleskabet min. 12 timer - gerne til 18 timer. 
  • Tag skålen ud af køleskabet og lad den stå 1 time på køkkenbordet. 
  • Vip forsigtigt dejen ud på køkkenbordet. 
  • Del den i 9-10 stykker med en dejspartel og kom dem forsigtig over på et stykke bagepapir. 
  • Lad dem efterhæve mens ovnen varmer op til 250 grader (alm. ovn) med en bageplade i. 
  • Tag den brandvarme bageplade ud og hiv hurtigt bagepapiret med bollerne over på pladen.
  • Bag bollerne 5 minutter ved 250 grader og skru ned til 225 grader. Bag dem færdig - ca. 10-15 minutter.
  • Tag bollerne ud og lad dem afkøle på en bagerist. 

Noter

Kan fryses. 
Del din opskrift med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen