Go Back

Granola med kanel, æble og nødder

Ingredienser

  • 5 dl grovvalsede havregryn
  • 1/2 dl solsikkefrø
  • 1/2 dl hørfrø
  • 1/2 dl rørsukker
  • 1/2 dl neutral olie
  • 1/2 dl honning
  • 1 dl vand
  • 1/2 tsk salt
  • 2 spsk kanel
  • 1,5 dl blandede nødder - mandler, hasselnødder, valnødder, pecannødder osv.
  • 2 æbler eller ca. 10-14 tørrede æbleringe

Fremgangsmåde

  • Start med de tørrede æbler, hvis du laver dem selv. Tag kernehuset ud af æblerne med en udstikker eller kartoffelskræller. Skær dem i helt fine skiver ca. 2-3 mm - enten med en skarp kniv eller et mandolinjern. Fordel æbleskiverne på 2 bageplader med papir.
  • Bag æbleringene ved 100 grader varmluft i ca. 2-3 timer. De skal blive gummiagtige! Tag dem ud og tag dem af pladen, mens de er varme. Kom dem på en rist og lad dem tørre helt inden de bruges i granolaen eller som snack.
  • Bland havregryn, solsikkekerner, hørfrø, sukker og kanel sammen i en skål. Rør olie, honning, vand og salt sammen i en anden skål. Fordel blandingen udover de tørre ingredienser og bland det hele godt sammen.
  • Bred granolaen ud i et 1 cm tykt lag en lille bradepande. Bag den ved 180 grader i ca. 30 minutter, indtil den er blevet sprød og tør.
  • Lad granolaen køle helt af inden den blandes med æble og nødder.
  • Kom nødderne på en bageplade og bag dem i ovnen på eftervarmen fra granolaen. Hold øje! De må ikke blive brændte, de skal bare lige blive gyldne. Tag dem ud og afkøl.
  • Hak nødderne groft. Klip æbleringene i mindrestykker. Bland nødder og æble i kanelgranolaen og kom den på et lufttæt glas.

Noter

Granolaen holder sig frisk i ca. 2-3 uger.
Del din opskrift med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen