Go Back
Grov tærte med blomkål, skinke og cheddar

Grov tærte med blomkål, skinke og cheddar

Antal: 6 pers.

Ingredienser

  • 1 grov tærtedej
  • 1/2 blomkål
  • 100 g skinketern
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 1 dl græsk yoghurt 2%
  • 1 æg
  • 1 tsk dijonsennep
  • 100 g revet cheddar
  • 100 g revet mozzarella
  • Revet muskatnød
  • Salt
  • Peber

Fremgangsmåde

  • Del blomkålet i små buketter. Kog dem i letsaltet vand i ca. 3 min - de skal have meget bid. Hæld vandet fra og skyl dem i iskoldt vand. Afdryp og afkøl.
  • Varm en pande med lidt olie og svits skinketernene herpå, indtil de tager farve. Tag dem af varmen og lad dem køle lidt.
  • Rør græsk yoghurt, æg, sennep, cheddar, mozzarella, salt, peber, muskat og basilikum sammen. Vend det med blomkål og skinketern.
  • Rul tærtedejen ud til ca. 0,5 mm, den må meget gerne være rustik.
  • Kom den på bagepapir og derefter den udrullede dej med bagepapir, i en tærteform. Siderne på dejen skal gerne hænge ca 7 cm udover kanten på tærtefadet.
  • Fordel fyldet på midten af tærtedejen og drys med lidt ost på toppen. Fold forsigtig siderne på dejen ind over fyldet, som en pakke.
  • Kom tærten i ovnen ved 200 grader i ca. 15 min. Tag tærten ud af formen og kom den tilbage i ovnen med bagepapiret. Bag den videre i ca. 20 min, indtil den er gylden og fast.
  • Lad den trække 10 minutter før servering. Server med masser af salat og gerne en kold øl ;)
Del din opskrift med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen