Go Back
+ servings
Pæretærter med butterdej, marcipancreme og mandler

Pæretærter med butterdej, marcipancreme og mandler

Antal: 4 styk

Ingredienser

  • 2 conferencepærer - og/eller æbler
  • 4 små butterdejsplader
  • Mandelflager
  • Vaniljeis

Sukkerlage

  • 2 dl vand
  • 100 g sukker
  • 1 vaniljestang - korn og stang

Marcipancreme

  • 100 g rå marcipan
  • 1 bæger past. æggeblommer
  • korn af 1 vaniljestang

Fremgangsmåde

  • Kog vand, sukker, vaniljekorn og bælg op i en gryde til sukkeret er smeltet. Pærerne skrælles, men holdes hele. Kom dem i lagen og læg et låg af bagepapir over, så pærerne er helt dækket.
  • Lad det hele småkoge 5 minutter. Tag gryden af varmen, lad pærerne ligge i lagen indtil de skal bruges. De kan med stor fordel laves dagen før.
  • Marcipan, æggeblommer og vaniljekorn piskes sammen til en ensartet masse.
  • Butterdejen tages ud 10 minutter før brug for at tø lidt op. Halver hver plade og kom de 2 stykker butterdej i en lille smurt form. Kom et stor spiseskefuld marcipancreme ned i formen.
  • Pærerne skæres ud i tern, som fordeles godt ned i cremen.
  • Hvis du bruger en lav tærteform, kan du halvere pærerne på langs, tage kernehuset ud. Snit pærerne på langs, men stop før du når den smalle ende, så den holder på formen. Bred den halve pære ud som en vifte og læg den på marcipancremen.
  • Drys med mandelflager og bag tærterne ved 200 grader i ca. 15 min. indtil de er gyldne.
  • Server straks med god vaniljeis og en kop kaffe.
Del din opskrift med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen