Rør/pisk ved lav hastighed sukker, farin og smør sammen til en ensartet masse.
Tilsæt æg og pisk igen.
Bland mel, vaniljeessens/ekstrakt (eller vaniljesukker), bagepulver, natron og salt sammen i en anden skål.
Tilsæt melblandingen lidt af gangen, mens der røres/piskes ved lav hastighed.
Vend til sidst mandler og chokolade i dejen og bland det godt i.
Kom dejen på køl min. 1 time - gerne til dagen efter.
Del dejen i 35 g stykker og rul dem til kugler.
Sæt kuglerne på en bageplade med bagepapir - det skal være god afstand mellem dem.
Bag cookies midt i ovnen ved 175 grader i ca. 11 minutter
Tag cookies ud og kom dem med bagepapir over på en bagerist.
Afkøl 15 minutter.
Tag cookies af bagepapiret og lad dem afkøle helt på bageristen.