Go Back
Butter chicken

Butter Chicken

Tilb. tid25 min
Samlet tid25 min
Antal: 4 pers.

Ingredienser

  • 600 g kyllingfilet

Marinade

  • 3 dl yoghurt med høj fedtprocent - ex. græsk/tyrkisk yoghurt 10%
  • 2 fed hvidløg - finthakket
  • 1 spsk frisk ingefær - fintrevet ca. 2-3 cm
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 tsk stødt gurkemeje
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 tsk paprika
  • 3 tsk garam masala
  • 1/4 tsk cayennepeber
  • Salt/peber

Sauce

  • 2 spsk smør - eller olie
  • 2 dl tomat passata - købes på dåse eller flaske
  • Evt. en hønseboullionterning
  • Salt/peber
  • 2 dl madlavningsfløde 18% - eller piskefløde

Servering

  • Ris
  • Pinjekerner - eller mandelflager
  • Friskhakket persille eller koriander
  • Naanbrød
  • Neutral yoghurt

Fremgangsmåde

  • Skær kyllingefilleterne i grove tern.
  • Rør alle ingredienserne til marinaden sammen og hæld den i en plastpose.
  • Kom kyllingeternen i pose, luk posen og fordel marinaden godt omkring kyllingen.
  • Kom posen på køl i min. 3 timer - allerhelst natten over.
  • Smelt smørret i en varm gryde og tilsæt kylling + marinaden. Steg det hele under omrøring i 2-3 minutter (hvis varmen er for høj og det begynder at koge, vil saucen skille pga. yoghurten)
  • Tilsæt tomat passata, salt og peber og lad det hele simre ved svag varme i ca. 15-20 minutter.
  • Tjek kyllingen undervejs - den må ikke blive tør.
  • Smag retten til med salt/krydderier.
  • Tilsæt madlavningsfløde og lad det hele koge igennem i ca. 1 minut.
  • Server med ris, nødder, naanbrød og yoghurt.

Noter

Butter Chicken kan med fordel laves dagen før, sættes i køleskabet og trække til næste dag - det får alle smagene endnu mere frem.
Tomat passata kan erstattes af hakkede tomater på dåse tilsat lidt sukker.
Smør kan ersattes af olie.
Del din opskrift med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen