Go Back
+ servings
rundstykker-opskrift-på-sprøde-luftige-rundstykker-2

Rundstykker, sprøde og luftige

Forb. tid2 t 30 min
Tilb. tid18 min
Samlet tid2 t 48 min
Antal: 10 stk

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 3,5 dl lunken vand
  • 1 spsk sukker
  • 2 tsk salt
  • 2 spsk rapsolie
  • 150 g ølandshvede - kan udskiftes med andet groft mel eller alm. hvedemel
  • 325-375 g hvedemel
  • 1 dl blå birkes

Fremgangsmåde

  • Smuldr gær i en skål.
  • Kom vand i og opløs gæren.
  • Tilsæt sukker, olie, ølandshvede og salt. Rør det godt sammen.
  • Tilsæt herefter 325 g hvedemel og ælt dejen ved medium hastighed i 8 minutter.
  • Vurder undervejs om der skal tilsættes mere hvedemel. Dejen æltes til dejen slipper skålens sider og er smidig - men stadig klistret.
  • Kom et viskestykke over skålen og lad dejen hæve ca. 2 timer til dobbelt størrelse.
  • Varm imens ovnen op til 250 grader med en støbejernsgryde i. Afhængig af hvor hurtig din ovn er, så tager det ca. 1 time før gryden er varmet helt igennem. Alternativ så varm ovnen op og kom gryden i når det er varm. Lad gryden stå 20 minutter i den varme ovn.
  • Drys et bord med et tyndt lag mel og hæld dejen ud på bordet. Lad være med at ælte den.
  • Del dejen i 8-10 stykker og form dem til boller ved at "pakke" dejen omkring sig selv. Det er ikke muligt, at rulle boller på bordet for dejen skal være let klistret.
  • Så skal der birkes på og du har to muligheder:
  • Pensl boller og drys birkes over, hvilket giver en del spild.
  • Eller kom birkes i en lille dyb skål. Kom vand i en anden lille, dyb skål.
  • Dyp hurtigt bollerne i skålen med vand og dernæst i birkes. Der skal være et gavmildt lag af birkes.
  • Drys mel på en bageplade med bagepapir, så bollerne slipper papiret efter hævning. Kom bollerne herover på efter de er blevet dyppet i birkes.
  • Lad rundstykker efterhæve ca. 30-40 minutter. De skal puffe op.
  • Tag den varme gryde ud af ovnen, drys 2 spsk mel i bunden og kom forsigtig 4-5 boller i gryden.
  • Læg låg på og kom gryden tilbage i ovnen.
  • Bag ved 250 grader i ca. 15-18 minutter. Tjek undervejs, da der er forskel på støbejernsgryder.
  • Bollerne skal have en sprød skorpe og lyde hult, når du banker på bunden.
  • Tag dem ud og afkøl på en bagerist.
  • Kom de sidste 4-5 boller i gryden og følg samme fremgangsmåde.
  • Lad bollerne køle min. 20 minutter før du skærer dem over og spiser løs.
Del din opskrift med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen