Go Back

Gammeldags fastelavnsboller med vaniljecreme og syltetøj

Tilb. tid20 min
Antal: 10 stk.

Ingredienser

Dej

  • 25 g gær
  • 1 dl mælk
  • 0,5 dl kaffefløde 9%
  • 150 g smør
  • 1 æg
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 tsk salt
  • 300 g hvedemel
  • 1 æg til pensling

Fyld

  • 3 dl vaniljecreme
  • 1 dl yndlings syltetøj
  • evt. chokolade - nougat, marcipan

Glasur

  • 100 g flormelis
  • 1 spsk kakaopulver
  • 1 past. æggehvide

Top

  • Masser af krymmel

Fremgangsmåde

  • Lav først vaniljecreme og kom den på køl...(eller snyd og pisk et brev sammen)

Dej

  • Smør, kaffefløde og mælk varmes op til smørret er smeltet.
  • Hæld det over i en skål og lad det blive lunt.
  • Gæren røres ud heri. Sukker, æg, salt og kardemomme tilsættes.
  • Hvedemelet tilsættes lidt efter lidt, og dejen æltes. Dejen skal være blød og skinnende: den må IKKE blive for tør!
  • Dæk dejen til og lad den efterhæve 1 time.
  • Dejen rulles ud i en firkant på ca. 0,5 cm. Dejen skulle meget gerne kunne udrulles uden, at der behøves tilsættes mere mel.
  • Del dejen i 9-12 firkanter, afhængig af ønsket størrelse på fastelavnsbollerne
  • Kom 1 spsk creme på midten af hver firkant og top med 1 tsk syltetøj - eller det fyld du bedst kan lide. Creme og chokolade er slet ikke dårligt.
  • Fold forsigtig kanterne sammen på firkanten - pensl evt. med lidt æg.
  • Kom bollerne på en bageplade med lukningerne nede. Sørg for de er godt lukkede, så fyldet ikke løber ud.
  • Dæk bollerne til og lad dem hæve 20 min, mens ovnen varmer til 200 grader.
  • Pensl bollerne med sammenpisket æg og bag dem ca. 15 min ved 200 grader.
  • Når de er gyldne og flotte, er de færdige.
  • Lad dem køle af på en bagerist. Når de er blevet lune, laves glasuren.

Glasur

  • Pisk flormelis, kakao og æggehvide sammen til en meget tyk glasur.
  • Kom 1 spsk fyld glasur på hver bolle og lad det selv flyde ud.
  • Drys med krymmel eller andet sjov.
  • Spises lune eller kolde.
  • Fastelavnsbollerne kan fryses og optøes i ovnen.
  • Bare lad være at komme glasur på bollerne inden de fryses!
  • Nyd dem !
Del din opskrift med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen