Go Back
Abrikoskage

Abrikoskage med kokosmarengs

Forb. tid15 min
Tilb. tid50 min
Samlet tid1 t 5 min

Ingredienser

Dej

  • 250 g blødt smør
  • 225 g sukker
  • 3 æggeblommer
  • 100 g revet marcipan
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 400 g hvedemel
  • 2,5 dl sødmælk

Top

  • 1 glas god abrikosmarmelade
  • 3 æggehvider
  • 200 g flormelis
  • 100 g kokosmel

Fremgangsmåde

  • Pisk sukker og smør sammen til det er hvidt og luftigt.
  • Tilsæt æggeblommerne et efter et og pisk godt mellem hvert.
  • Vend marcipan i og sigt bagepulver og hvedemel i dejen.
  • Kom mælken i og vend det hele sammen til en jævn masse.
  • Fordel dejen i en lille bradepande, smurt eller beklædt med bagepapir.
  • Bag kagen ved 200 grader i ca. 15-18 minutter. (Kagen skal være fast på toppen, så marmeladen kan smøres på.)
  • Tag kagen ud og smør abrikosmarmeladen ud i et jævnt lag.
  • Pisk æggehviderne stive, mens flormelis tilsættes lidt efter lidt. Når marengsen er blank og sej tilsættes kokosmel og vendes i.
  • Fordel marengsen på kagen i et jævnt lag og lav små toppe.
  • Kom kagen tilbage i ovnen og bag den færdig ved 150 grader i ca. 20-30 minutter.
  • Grill den evt. lidt til sidst for, at få toppen gylden.
  • Tag kagen ud og afkøl den lidt.
  • Ser server lun eller kold.

Noter

Abrikosmarmelade kan udskiftes med anden variant.
Del din opskrift med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen