Varm olie og steg løgene ved jævn varme, de skal ikke tage farve, kun blive bløde. Tilsæt hvidløg. Løgene tages op og gemmes.
Kyllingestykkerne brunes godt på alle sider. Når kyllingestykkerne er godt brunet, tilsættes løgene igen. Kom spidskommen, koriander, garam marsala, laurbærblade og knuste kardemommekapsler i og rør godt rundt, pas på det ikke brænder på.
Derefter tilsættes kokosmælk, tomatpure og vand og det hele koges op ved middel varme. Hæld den græske yoghurt i og krydr med salt opg peber. Lad retten simre i ca. 50 min, til saucen er tyk og jævn.