100gflødeost med løg og urter - eller bare neutral
Salt
Peber
Evt. kulør
Fremgangsmåde
Puds svinemørbraden for sener og fedt - skær den i skiver a 3 cm tykkelse.
Tryk skiverne let flade med håndfladen.
Skiverne brunes på en pande med 2 spsk olie. De skal ikke gennemsteges, bare få stegeskorpe. Krydr med salt og peber og læg dem i et ovnfast fad.
Rist baconternene på panden, og kom dem på fedtsugende papir.
Hæld lidt af fedtet væk fra panden. I det resterende svitses løg, æble og champignoner.
Krydr med timian og peber.
Kom blandingen over mørbradbøfferne i fadet.
Panden koges af i madlavningsfløden, flødeosten kommes ved.
Jævn evt. saucen lidt, hvis den er for tynd. Hvis saucen skal have lidt farve, så tilsæt lidt kulør.
Hæld saucen over fyldet i fadet og drys med baconternene øverst.
Fadet dækkes med sølvpapir og kommes på nederste rille i ovnen i ca. 20 min ved 200 grader. Når retten er gennemvarm tages folien af og fadet stilles i midten af ovnen i ca. 5-7 min, til det bobler og har fået lidt farve.