Go Back
kyllingeburger med aubergine - burgeropskrift

Kyllingeburger med grillet aubergine og chilidressing

Antal: 2 stk.

Ingredienser

  • 2 burgerboller
  • Frisk rucola - eller anden salat

Kylling

  • 6 kyllingeinderfilet - eller 2 kyllingebryst
  • 50 g friskrevet parmesan
  • 25 g rasp
  • Peber

Aubergine

  • 1/2 aubergine
  • Salt/peber

Chilidressing

  • 1 dl cremefraiche 9%
  • 2 spsk mayo
  • 1 spsk sød chilisauce
  • 1/2 tsk stødt chili
  • 1/2 tsk paprika
  • 1 spsk æbleeddike
  • Salt/peber

Fremgangsmåde

Kylling

  • Vend parmesan, rasp og peber sammen. Vend kyllingfileterne heri.
  • Varm en pande med olie op. Steg fileterne ved høj varme til de er gyldne og sprøde.
  • Tag dem af varmen og lad dem afdryppe på fedtsugende papir. Drys med groft salt.

Aubergine

  • Skær auberginen i 1 cm tykke skiver.
  • Varm en grillpande op med olie. Steg aubergineskiverne ved jævn varme til de har fået godt med farve og er blevet møre. Krydr med salt og peber.

Chilidressing

  • Bland alle ingredienserne til dressingen sammen. Smag den til.
  • Lad dressingen trække 1 times tid i køleskabet før servering.

Burger

  • Rist burgerbollerne.
  • Smør bollerne med chilidressing, fordel rucola på og top med aubergineskiver og kylling.
  • Server straks.
Del din opskrift med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen