Go Back
+ servings

Grove fladbrød med kålsalat, kryderede søde kartofler og avocado-dip

Antal: 4 pers.

Ingredienser

Grove fladbrød/naanbrød (10 stk)

  • 20 g gær
  • 2 dl lunken vand
  • 2 tsk salt
  • 1 spsk sukker
  • 1,5 dl græsk yoghurt 2%
  • 100 g groft mel - jeg brugte hvid hvedemel
  • 450-500 g hvedemel
  • 100 g klaret smør eller ghee
  • Nigellafrø eller tørrede krydderier

Krydrede søde kartofler

  • 2 søde kartofler
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 tsk spidskommen
  • ½ tsk hvidløgspulver
  • ½ tsk løgpulver
  • 2 tsk chiliflager
  • Salt/peber

Kålsalat

  • ½ spidskål - lilla (eller rødkål)
  • 2 gulerødder - medium
  • 1 rødløg
  • 1 frisk chili
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 lime
  • Salt/peber

Avocado-dip

  • 2 avocado
  • 2 spsk cremefraiche 18%
  • 1 fed hvidløg - finthakket.
  • ½ tsk løgpulver
  • ½ tsk spidskommen
  • ¼ tsk chilipulver
  • ½ lime - saft
  • Salt/peber

Fremgangsmåde

Grove fladbrød/naanbrød

  • Opløs gæren i vandet, tilsæt herefter salt, sukker, yoghurt og groft mel.
  • Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt, mens dejen æltes. Ælt dejen rigtig godt til den er smidig og glat – det tager ca. 8 min.
  • Dejen kommes tilbage i skålen og dækkes til med et viskestykke, lad den hæve ca. 2 timer til dobbelt størrelse.
  • Kom smørret i en lille gryde og smelt den ved svag varme. Når det hele er smeltet tages smørret af blusset og sættes til side. Her vil der dannes et hvidt bundfald, mælkeproteinet, som sigtes fra. Hvis du bruger ghee skal det ikke klares, da det er klaret smør.
  • Del dejen i 10 stykker. Kom lidt mel på bordet og rul hvert stykke meget tyndt ud, formen må gerne være lidt rustik og aflang.
  • Varm en pande med lidt klaret smør på, når panden er varm lægges et brød på panden og steges ca. 2-3 minutter på hver side til det er gyldent og gennembagt.
  • Brødet tages af panden og pensles med lidt smeltet smør og drysses med nigellafrø eller anden krydderi.

Krydrede søde kartofler

  • Skræl og skær kartoflerne i mindre tern. Fordel dem i et fad og vend dem med olivenolie og krydderier. Bag dem ved 200 grader i ca. 15-20 minutter - til de er møre. Tag dem ud og afkøl lidt.

Kålsalat

  • Skær spidskål i fine strimler. Riv gulerødderne groft. Skær rødløget i fine tern. Fjerne kernerne i chilien og skær den i fine tern. Hak persillen fint. Bland det hele sammen til en salat.
  • Pisk olivenolie, lime, salt og peber sammen til en dressing. Vend dressingen med salaten.

Avocado-dip

  • Mos avocadokødet fra de to avocadoer sammen med cremefraiche. Tilsæt hvidløg, lime og de øvrige krydderier. Smag til.

Servering

  • Spis brødene med fyld af kålsalat, søde kartoflerne, avocado og masser af lime.

Noter

Søde kartofler kan udskiftes med lamme/oksekød i strimler eller frisk laks i tern. Brug de samme krydderier og steg kødet/fisken på panden.
Del din opskrift med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen