Smørret smuldret i melet og dejen æltes sammen med de øvrige ingredienser. Når dejen er samlet til en kugle, trykkes den flad og dækkes den til med en frysepose og stilles i køleskabet min. 30 min.
Dejen skal være kold, ellers kan den ikke udrulles.
Kom godt med mel på et rent bord og udrul dejen. Det er MEGET vigtigt at mætte dejen godt med melet, eller kan den ikke slippe bordet.
En tærteform smøres og den udrullede dej lægges i formen. Kom et stykke bagepapir i den dej forede form, og fyld op med tørre bønner.
Bunden forbages 15 min ved 200 grader. Derefter fjernes bønnefyldet og bagepapiret og bunden bages 10 min.
Skær 2 æbler i tynde både – lad skrællen blive på. De 2 andre æbler rives groft.
På den forbagte tærtebund lægges æblebådene i et enkelt lag i mønster, så hele bunden dækkes. Dernæst kommes de revne æbler over, fordel den revne masse lidt ned i mellemrummene.
Kanel, kardemomme og vanilje sukker drysses over. Nødderne hakkes groft og kommes over tærten.
Slut af med et drys af rørsukker.
Tærten bages ca. 15-20 min ved 180 grader, til æblerne er bagte og nødderne er sprøde – men pas på de ikke bliver for mørke.
Lad tærten køle til den er lun. Serveres med cremefraiche eller flødeskum.