Go Back
+ servings

Cheesecake med jordbær

Cheesecake med jordbær og bund af digestive kiks er en nem og lækker klassiker, som er en favorit dessert herhjemme.
Tilb. tid2 timer 10 minutter
Samlet tid2 timer 10 minutter
Antal: 8 pers.

Ingredienser

Bund

  • 200 g digestivekiks
  • 30 g sukker
  • 100 g smør - smeltet

Fyld

  • 900 g flødeost
  • 250 g sukker
  • 1 vaniljestang
  • 30 g hvedemel
  • 250 g cremefraiche 18%
  • 3 æg
  • 1 æggeblomme

Top

  • 300 g friske jordbær

Jordbærsauce

  • 300 g jordbær
  • 60 g sukker
  • 2-3 spsk limesaft eller citronsaft

Fremgangsmåde

Bund

  • Knus kiksene helt fint i en foodprocessor.
  • Bland de knuste kiks med sukker og smeltet smør.
  • Fordel kikseblandingen i et jævnt lag i bunden af en springformen.
  • Bag ved 180 grader (alm. ovn) i ca. 10 minutter.
  • Lad bunden afkøle helt.

Fyld

  • Kom flødeost, sukker og korn fra vaniljestangen i en stor skål.
  • Pisk det luftigt - ca. 2 minutter.
  • Sigt melet i og pisk det hele sammen - ca. 3 minutter.
  • Tilsæt cremefraiche og vend det i blandingen.
  • Slå æggene + æggeblomme ud i en anden skål og pisk det sammen.
  • Vend æggene i flødeostblandingen og bland til massen er jævn.
  • Fordel massen på den forbagte, afkølede bund.
  • Bag kagen ved 200 grader (alm. ovn) i 10 minutter.
  • Skru ned til 110 grader og bag 50-55 minutter - åbn ikke ovndøren undervejs.
  • Sluk ovnen og lad kagen stå i ovnen på eftervarme i 50 minutter.
  • Tag kagen ud og lad den afkøle i formen på en bagerist.
  • Kom kagen i køleskabet min. 8 timer - gerne natten over.

Jordbærsauce

  • Skær jordbærerne i mindre stykker og kom dem i en lille gryde med sukker og limesaft.
  • Kog op under omrøring til bærrerne bliver bløde og begynder at afgive saft.
  • Brug en stavblender til at blende det helt jævnt.
  • Lad jordbærsaucen afkøle helt.

Servering.

  • Befri forsigtigt cheesecaken fra springformen.
  • Fordel friske jordbær på toppen.
  • Server med jordbærsauce.

Noter

Opbevar cheesecaken i køleskabet.
Jordbær kan udskiftes med hindbær, brombær, blåbær eller andre bær.
Del din opskrift med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen