Go Back

Is-sandwich med brownie og hindbær

Ingredienser

Kakao brownies

  • 150 g smør
  • 250 g sukker
  • 1/4 tsk salt
  • 100 g kakaopulver
  • 3 alm. æg
  • 60 g hvedemel

Hindbær-is

  • 1/2 L vaniljeis
  • 30 g flormelis
  • 2 dl friske eller optøet hindbær

Fremgangsmåde

Kakao brownies

  • Kom smør, sukker, salt og kakaopulver i en lille gryde.
  • Smelt det ved svag varme indtil smørret er smeltet og massen er glat og jævn.
  • Tag gryden af varmen og afkøl massen til den har stuetemperatur. Man skal kunne stikke en finger ned uden at brænde sig.
  • Tilsæt æggene ét af gangen og rør dem i massen med et ske eller spatel.
  • Når dejen er jævn og skinnende sigtes melet i.
  • Rør det i dejen til det hele er blandet godt sammen og gik så dejen 20 ekstra "slag"/omrøringer.
  • Hæld dejen i en form beklædt med bagepapir.
  • Bag brownien ved 180 grader i ca. 20-25 minutter. Tjek med en tændtik, så brownien ikke får for meget - den skal være ubagt i midten.
  • Tag brownien ud og lad den afkøle helt i formen.
  • Sæt formen i køleskabet i min. 2 timer eller i fryseren ca. 30 minutter

Hindbær-is

  • Bland hindbær og flormelis sammen til en "kompot". Mos bærrerne let.
  • Tag en rugbrødsform eller hvilken som helt anden passende form. Beklæd formen med madfilm/hudholdningsfilm og lad 10 cm udenfor hele vejen rundt. En frysepose kan også anvendes.
  • Spray evt. formen med bagespray for at få plastik/film til at hænge godt fast.
  • Fordel isen heri og fordel den i et jævn lag. Den skal helt ikke være dygfrossen eller helt blød på dette stadie. En softicekonsistens er god.
  • Brug skaftet på en ske, kniv eller gaffel til at lave dybe furer i isen.
  • Fordel forsigtigt hindbærkompotten i furerne.
  • Brug igen skaftet på et stykke bestik til at "swirle" hindbærkompotten rundt i isen. Det skal gøres lidt forsigtigt ellers bliver hele isen lyserød!
  • Jævn forsigtigt toppen af isen og pak den ind med det overskydende husholdningsfilm. Kom isen i fryseren min. 1 time til den er dybfrossen.

Is-sandwich

  • Tag isen op af rugbrødsformen - gøres meget nemt ved simpelthen at tage hele "is-pakken" i filmen op.
  • Beklæd igen formen med film/plastik.
  • Alt efter hvilken for brownien er bagt i, så skær den i 2 stykker.
  • Fordel den ene brownie i bunden af rugbrødsformen.
  • Læg isen på brownielaget - husk at tage den ud af filmen!
  • Kom den andet lag brownie på isen og pres forsigtig det hele sammen.
  • Frys hele herligheden i min. 30-60 minutter indtil lagene er frosset sammen.
  • Vip forsigtigt hele brownie/is-blokken ud a formen - gøres meget nemt med filmen.
  • Dyp en stor kniv i varmt vand og skær forsigtigt "sandwich" ud. Er du meget kreativ kan du bruge en udstikker til det. Runde sandwich er ret fine.
  • Server sandwichene straks eller opbevar dem i en lufttæt boks i fryseren - gerne med film eller bagepapir imellem - så er de nemme lige at tage op.

Noter

Hindbær-kompotten kan erstattes af marmelade.
Del din opskrift med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen