Go Back
semlor - svenske fastelavnsboller (1)

Semlor – svenske fastelavnsboller

Tilb. tid12 min

Ingredienser

Boller

  • 50 g gær
  • 3 dl sødmælk
  • 4 spsk sukker
  • 1 æg
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk kardemomme
  • 150 g smør - smeltet
  • 11-12 dl hvedemel

Fyld

  • 150 g revet marcipan
  • 1/2 dl grofthakkede mandler
  • 1/2 dl sødmælk
  • 5 dl piskefløde
  • Flormelis

Fremgangsmåde

  • Lun mælken til fingervarmt.
  • Smuldr gæren i en skål, kom mælk i og rør gæren ud.
  • Tilsæt sukker, æg, salt og kardemomme.
  • Kom dernæst smør i og rør det hele godt sammen.
  • Tilsæt hvedemel lidt af gangen, mens dejen æltes.
  • Den skal være blød og smidig.
  • Kom dejen i en skål og lad den hæve tildækket 1 time.
  • Del dejen i 16 stykker og form dem til boller.
  • Læg dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve, tildækket, 20 minutter.
  • Pensl med sammenpisket æg.
  • Bag dem ved 200 grader i ca. 12 minutter. De skal være gyldne og gennembagte.
  • Lad dem afkøle helt på en bagerist

Fyld

  • Skær toppen af bollerne.
  • Udhul forsigtig bollerne, ved at skrabe midten af fyldet ud.
  • Bland brødfyldet med revet marcipan, mandler og sødmælk til en creme.
  • Fyld cremen i midten af bollerne.
  • Pisk fløde til flødeskum, kom det i en sprøjtepost med stjernetyl.
  • Sprøjt fløden i bollerne og læg låget på.
  • Sigt flormelis på toppen.
  • Server straks.
Del din opskrift med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen