Hel lakseside på grill

Grillet lakseside med mexicansk salat

Forb. tid15 min
Tilb. tid20 min
Antal: 4

Ingredienser

Grillet laks

  • 1 hel lakseside med skind
  • 3 spsk olie
  • 2 lime
  • 3 spsk hjemmelavet taco spice mix
  • 2 spsk brun farin

Mexicansk salat

  • 2 majskolber
  • 2-3 avocadoer
  • 250 g små tomater
  • 1 forårsløg - kan udelades
  • 1/2 jalapeno - eller chili
  • 1 dl friskhakket persille - (eller koriander, hvis du er til det)
  • 2 lime
  • 1 spsk olivenolie
  • Salt/peber

Fremgangsmåde

Grillet laks

  • Tør laksen med køkkenrulle, så den ikke er for våd.
  • Læg laksesiden på et stort stykke alufolie, som er stort nok til at det kan foldes om laksesiden. Brug evt. 2 stykker, hvis din alufolie-rulle ikke er bred nok.
  • Hæld olie på laksesiden og smør det let ud.
  • Bland taco krydderi med brun farin og fordel det jævnt på hele laksesiden.
  • Pres saft fra de 2 limefrugter ud over hele laksen.
  • Fold alufolien op omkring laksesiden og pak den godt ind.
  • Varm en gasgrill op til medium varme, ca. 200 grader.
  • Kom laksepakken på grillen (sammen med majs - se under 'mexicansk salat'). Er din grill meget "aggressiv" med flammerne, så sluk brænderne i siden og placer laksen på indirekte varme.
  • Grill i 15-20 minutter til laksen er tilberedt (kan deles i flager) - pas på med ikke at give din laks for meget, så den bliver tør.
  • Tag laksepakken af grillen.

Mexicansk salat

  • Kom majskolberne med blade i en skål med koldt vand i 20 minutter.
  • Tag dem op, afdryp let og kom majskolberne med blade på grillen sammen med laksesiden. Vend dem undervejs, så de bliver tilberedt på alle sider.
  • Tag bladene af majskolberne og skær majskernerne af.
  • Skær avocadoerne i grove tern.
  • Del tomaterne i halve.
  • Snit forårsløget fint.
  • Finhak jalapenoen.
  • Bland majskerner, advocado, tomater, jalapeno og hakket persille sammen i en skål.
  • Pisk olivenolie, saft af 1 lime, salt og peber sammen til en dressing.
  • Bland salaten med dressingen og fordel salaten ud over laksesiden.
  • Skær den sidste lime i skiver eller både og fordel på laksesiden.
  • Server straks med tortillas, tacos, ris, sorte bønner eller bare som den er.