hjemmebagte kiks - opskrift på kiks til ost - louise lyshøj

Kiks med chiafrø, sesam og havsalt

Forb. tid15 min
Tilb. tid10 min
Antal: 20 stk

Ingredienser

  • 200 g hvedemel
  • 10 g chiafrø
  • 20 g sesamfrø - (her sorte sesamfrø)
  • 4 g salt
  • 0,5 dl olie
  • 1,25 dl koldt vand
  • Havsalt/flagesalt

Fremgangsmåde

  • Bland alle ingredienser sammen i en skål - hold lidt af vandet tilbage. Ælt sammen til en dej - tilsæt vandet lidt af gangen til dejen er samlet.
  • Rul dejen meget tyndt ud på et bord - vi er ude i millimeter!
  • Udstik runde kiks med et glas eller en udstikker. Her er de ca. 5 cm i diameter.
  • Læg kiksene på en bageplade med papir - har du en bageplade med huller er den en klar fordel.
  • Prik med en gaffel toppen af alle kiksene, så du undgår at de hæver i ovnen.
  • Drys med salt.
  • Bag ved 170 grader varmluft i ca. 10 minutter - kiksene skal blive gyldne i kanten.
  • Tag kiksene ud og lad dem afkøle på en bagerist.
  • Opbevar i en lufttæt beholder.

Noter

Udskift evt. 50 g hvedemel med speltmel, rugmel, fuldkornsmel eller anden grov meltype. 
Del din opskrift med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen