Brød med semidried tomater, basilikum, mozzarella og salt

Madbrød med semidried tomater, basilikum, mozzarella og salt

Tilb. tid25 min

Ingredienser

Dej

  • 25 g gær
  • 6 dl vand
  • 2 tsk salt
  • 4 spsk olivenolie
  • 1,5 dl fuldkornshvedemel
  • 900 g Hvedemel tipo 00

Fyld

  • 150 g semidried tomater
  • 1 håndfuld basilikum
  • 1 kugle mozzarella
  • Groft salt
  • Oregano
  • Olivenolie

Fremgangsmåde

Dej

  • Opløs gæren i vandet. Tilsæt salt, olivenolie og grov melet og rør godt.
  • Dernæst tilsættes hvedemelet lidt efter lidt, mens der røres. Når dejen bliver sej, æltes den indtil den er smidig og blød.
  • Kom den tilbage i skålen og lad den hæve tildækket i 1 time.
  • Brug 2/3 dele til pizza. den sidste 1/3 pakkes i en stor frysepose. Kom dejen i køleskabet og lad den ligge natten over.

Brødet

  • Dejen tages ud på et meldrysset bord, hvor den hviler 30 min.
  • Imens afdryppes de semidried tomater, inden de blandes med frisk basilikum.
  • Flad dejen lidt ud og fordel fyldet herpå.
  • Med fingrene foldes dejen sammen, og dejen æltes/prikkes forsigtig, indtil fyldet er fordelt i hele dejen. Det kan være lidt svært, så hav lidt tålmodighed.
  • Del dejen i stykker, hvis du vil have små brød - du kan evt. sætte dem side om side og få et brydebrød eller komme dem i fine forme.
  • Hvis du vil have et helt brød, formes brødet aflangt og snoes et par gange om sig selv.
  • Kom det på en bageplade med papir. Mozzarellaen rives i mindre stykker, som stoppes ind i snoningerne på brødet.
  • Lad det hæve, mens ovnen varmer til 250 grader.
  • Drys brødet med salt, oregano og nogle stænk olivenolie. Kom det i ovnen og skru ned til 225 grader.
  • Bages i ca. 25 min indtil det er sprødt og gyldent. Lad det afkøle på en bagerist - spises gerne lunt.
  • Kan fryses.
Del din opskrift med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen