Bagte rødbeder med granatæble, saltede mandler og balsamico

Bagte rødbeder med granatæble, saltede mandler og balsamico

Antal: 2 pers.

Ingredienser

  • 5-7 små rødbeder
  • 1/2 granatæble
  • 30 g saltede mandler - hakkede
  • 3 spsk olivenolie
  • 3 spsk god balsamico
  • 2 tsk ahornsirup
  • salt
  • peber

Fremgangsmåde

  • Skyl rødbederne og kom dem i et ovnfast fad. De skal i med skræl og det hele. Bag rødbederne i ovnen ved 200 grader i ca. 45 minutter.
  • Tag de bagte rødbeder ud og kom dem straks i isvand. Skrællen løsnes og den kan nulres af.
  • Skær rødbederne i mundrette stykker. Tag kerne ud af granatæblet.
  • Rør olivenolie, balsamico, ahornsirup, salt og peber sammen til en dressing. Hæld den over de lune rødbeder og vend dem rundt.
  • Fordel granatæblekernerne ud over de lune rødbeder og drys med hakkede saltmandler.