Go Back
Smørkage med remonce - lækker kage til brunch

Smørkage med remonce og creme - dagmartærte

Ingredienser

Dej:

  • 1,5 dl lun mælk
  • 25 g gær
  • 1 spsk kanel
  • ½ spsk kardemomme
  • 50 g sukker
  • 1 tsk groft salt
  • 50 g smør
  • ca. 400 g hvedemel

Creme:

  • 2 æggeblommer
  • 3 spsk sukker
  • 2 tsk majsstivelse
  • ½ vaniliestang
  • 2 dl mælk

Remonce:

  • 200 g blødt smør
  • 150 g sukker
  • 2 spsk kanel
  • Æg til pensling
  • Glasur

Fremgangsmåde

  • Opløs gæren i den lune mælk. Tilsæt æg, kanel, kardemomme, sukker, salt og smør. Det hele blandes godt. Tilsæt melet lidt efter lidt, til dejen er smidig. Pas på den ikke bliver for tør.
  • Eftergæver tildækket 15 min.
  • Pisk æggeblommer med sukker, majsstivelse og vanilie i en gryde. Pisk mælken i og lad det hele koge op under piskning til cremen tykner. Lad den køle af med film over.
  • Til remoncen piskes smør med sukker og kanel til en ensartet masse.
  • Dejen deles i 2 stykker. I en springform presses den ene halvdel ud i bunden.
  • Fordel først ⅓ del af remoncen på bunden og dernæst halvdelen af cremen.
  • Den anden del af dejen rulles ud til en rektangel på ca. 20x30 cm. Smør remonce og creme ud på fladen og rul den sammen til en roulade. Del rouladen i 8 stykker.
  • Stykkerne lægges i formen, start med en rulle i midten. Der skal være luft mellem rullerne, da de hæver.
  • Lad kagen efterhæve 30 min tildækket.
  • Kagen pensles med æg og bages ved 200 grader i ca. 40 min. Efter 20 min lægges staniol over kagen, så den ikke bliver for brun.
  • Afkøl kagen til den er lun og kom evt. glasur på. Spises nybagt og lun.
Del din opskrift med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen