Fyldte kartofler med chipotle pulled pork og grøn relish + mexicansk spidskålssalat med æble, radiser og lime

Forb. tid10 min
Tilb. tid40 min
Samlet tid50 min
Antal: 4 pers.

Ingredienser

  • 1 Tulip slowcooked chipotle pulled pork

Bagte kartofler

  • 12 medium kartofler
  • 3 spsk rapsolie
  • Groft salt

Relish

  • 1,5 dl agurkerelish
  • Saft af 1 lime

Top

  • 2,5 dl cremefraiche 18%
  • 3 spsk frisk purløg - finthakket

Mexicansk salat

  • 1 lille lilla spidskål - eller grønt
  • 1 stort rødt æble
  • 1 bundt radiser - ca. 10 styk
  • 3 forårsløg
  • 1 tsk chiliflager - eller 1/2 frisk chili, finthakket
  • Saft af 2 lime
  • 1/2 dl frisk persille - finthakket
  • Salt/peber

Fremgangsmåde

Tilberedning

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Vask kartoflerne omhyggeligt, men lad skrællen blive på.
  • Tør kartoflerne grundigt, de skal være helt tørre.
  • Snit et kryds halvvejs gennem kartoflerne
  • Kom bagepapir på en bageplade og fordel kartoflerne i den ene side her på.
  • Pensl kartoflerne med olie og krydr dem med groft salt.
  • Tag pulled pork'en ud af pakken, læg den i et aflangt fad. Tilsæt skyen og læg et stykke stanniol eller bagepapir over kødet.
  • Sæt fadet ved siden af kartoflerne på bagepladen.
  • Kan du ikke få det til at være der, så brug to bageplader. Her skal du så bruge varmluft under hele tilberedningstiden.
  • Kom bagepladen med kartofler og pulled pork i ovnen og bag ved 200 grader over/undervarme i 25 minutter.
  • Skru over på 175 grader varmluft og bag kartofler og pulled pork i yderligere 10-15 minutter.
  • Lav imens salaten.

Salat

  • Snit spidskål i fine strimler.
  • Vask radiser og æble og skær dem i i tynde stave.
  • Snit forårsløg fint.
  • Bland alle grøntsagerne sammen med den friskhakkede persille i en stor skål.
  • Bland limesaft med chiliflager, salt og peber.
  • Hæld dressingen udover salaten og fordel den grundigt.

Relish

  • Rør agurkerelishen med limesaft

Servering

  • Tag pulled pork ud af ovnen, lad kartoflerne blive inden mens du forbedrer kødet.
  • Træk kødet lidt fra hinanden med to gafler. Hæld den medfølgende chipotlesauce over (jo mere marinade, jo stærkere bliver kødet - jeg brugte en halv pose) og bland kødet med både sky og chipotlesauce, mens du trækker det fra hinanden i strimler.
  • Tag kartoflerne ud af ovnen. De skal være lidt åbne i krydset og med sprød skræl.
  • Tryk på siden af kartoflerne så de åbner sig.
  • Fyld ca. 1-2 spsk pulled pork i hver kartoffel.
  • Fordel herefter 2 tsk agurkerelish på kartoffel og slut med cremefraiche og friskhakket purløg.
  • Server straks kartoflerne med den mexicanske salat.

Noter

Opskriften kan laves både i ovnen, men også på grillen.
Del din opskrift med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen