Brunsviger

Er du ikke nordjyde kan fløden undlades
Tilb. tid18 min
Samlet tid18 min
Antal: 20 pers

Ingredienser

  • 50 g gær
  • 2 dl sødmælk
  • 1 dl varmt vand
  • 1 æg
  • 80 g sukker
  • 1 tsk salt
  • 500-550 g hvedemel
  • 100 g smør i tern - blødt

Remonce

  • 225 g brun farin
  • 225 g smør
  • 50 g muscovadosirup - eller mørk sirup

Top

  • 3 spsk farin

Fremgangsmåde

  • Bland sødmælk og varmt vand til en lun væske.
  • Opløs gæren heri.
  • Tilsæt æg, sukker og salt. Rør det sammen.
  • Tilsæt hvedemelet lidt af gangen, mens dejen æltes. Det er nemmest med en røremaskine eller en håndmixer med dejkroge, da dejen er meget blød.
  • Tilsæt smør lidt af gangen og ælt det ind i dejen til den er skinnende og smidig.
  • Dejen skal være meget blød ellers bliver brunsvigeren tør og kedelig.
  • Dæk skålen til og lad dejen hæve 30 minutter til dobbelt størrelse.
  • Beklæd en bradepande (her 32x38cm) med bagepapir.
  • Hæld forsigtig den bløde dej ud i formen - lad være med at ælte den inden, så kan den ikke strækkes.
  • Stræk/fordel dejen i brandepanden. Er dejen meget klistret kan du drysse med 1-2 spsk mel eller eller dyppe dine hænder i lidt mel.
  • Prik med dine fingerspidser huller i hele dejen, samt tag en spisepind og prik dybe huller med den.
  • Lad dejen hvile mens du laver remoncen.
  • Kom farin, smør og sirup i en lille gryde. Varm det op ved jævn varme til det er næsten smeltet.
  • Det skal have en tyk, men jævn konsistens.
  • Fordel remoncen på toppen af dejen. Brug evt. en bagespartel til, at smøre remoncen ud i et jævnt lag.
  • Lad brunsvigeren efterhæve 1 time.
  • Drys med farin på toppen.
  • Bag brunsvigeren ved 200 grader i ca. 16-20 minutter. Tjek den undervejs, den må ikke blive overbagt eller brændt på toppen.
  • Tag brunsvigeren ud og lad den afkøle i brandepanden.
  • Pynt den med flødeskum og hvad du nu lyster.
  • Brunsviger smager allerbedst lun og samme dag, som den er bagt.
Del din opskrift med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen