Maltstykker med æble, valnødder og rug

Tilb. tid20 min
Antal: 8 stk

Ingredienser

  • 25 gær
  • 3 dl lunken vand
  • 2 spsk mørk sirup
  • 2 spsk olie
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk brændt maltmel
  • 2 æbler - revet (ca. 125 g)
  • 50 g valnødder - grofthakket
  • 1,5 dl rugmel
  • 6 dl hvedemel

Fremgangsmåde

  • Smuldr og opløs gær i vandet.
  • Tilsæt sirup, olie, salt, maltmel, revet æble, valnødder og rugmel.
  • Rør det hele godt sammen.
  • Tilsæt hvedemelet lidt af gangen og ælt dejen
  • Ælter du dejen på en røremaskine skal den cirka æltes 5 minutter ved medium hastighed.
  • Ælter du i hånden skal dejen æltes længere tid.
  • Dejen skal være smidig og blød - pas på med den ikke bliver for tør.
  • Dæk skålen til og lad dejen hæve 1,5 time til dobbelt størrelse.
  • Skrab forsigtig dejen ud på et meldrysset bord og del den i 8 stykker.
  • Form dem til boller og lad den hvilke 5 minutter på bordet.
  • Træk/form dem til ovale stykker og pres enderne spidse. Læg bollerne på en bageplade med bagepapir.
  • Lad bollerne hæve 20 minutter . var imens ovnen op til 250 grader.
  • Skær et snit i toppen af bollerne med en skarp kniv.
  • Skru ovnen ned tl 225 grader og bag bollerne i ca. 20-24 minutter.
  • Tag dem ud og flyt dem til en bagerist. Lad dem afkøle til de er lune.
  • Spis med smør, ost, pølse eller æblesmør.