Fastelavnsboller med creme - opskrift på gammeldagsfastelavnsboller

Fastelavnsboller med creme

Antal: 12 stk

Ingredienser

Dej

  • 25 g gær
  • 125 g smør
  • 1,5 dl sødmælk
  • 1 æg
  • 2 tsk vaniljesukker - eller 1/2-1 tsk kardemomme
  • 3 spsk sukker
  • ½ tsk salt
  • 400 g hvedemel + 3 spsk til udrulning
  • 1 æg - sammenpisket til pensling

Vaniljecreme

  • 2,5 dl kaffefløde - 9%
  • 1 stang vanilje
  • 30 g sukker
  • 2 æggeblommer
  • 2 spsk maizenamel

Fremgangsmåde

  • Start med at lave vaniljecremen, da den skal afkøle!

Dej

  • Smelt smør i en lille gryde - bland mælken i, så blandingen bliver afkølet til lun.
  • Smuldr gær i en skål. Hæld smør/mælk over og opløs gærren.
  • Tilsæt æg, vaniljesukker, sukker, salt og 300 g mel.
  • Rør det hele godt sammen. Tilsæt det resterende mel - vurder om dejen kan tage det hele, den må ikke blive for tør. Ælt dejen sammen til den er glat og skinnende.
  • Læg et viskestykke over dejen og lad den hæve ca. 1 - 1,5 time til dobbeltstørrelse.
  • Kom dejen ud på et meldrysset bord (brug ikke for meget mel, så bliver fastelavnsbollerne tørre).

Fastelavnsboller

  • Rul dejen ud til en firkant på 0,5 cm i tykkelse.
  • Del dejen i 12 firkanter.
  • Fordel 2 spsk vaniljecreme eller remonce på hver firkant.
  • Pensl kanterne med æg, så lukkes fastelavnsbollerne bedre.
  • Folk forsigtig kanterne sammen omkring fyldet og tryk dem godt sammen, så fyldet ikke løber ud.
  • Læg bollerne med lukningen nedad på en bageplade med bagepapir.
  • Dæk fastelavnsbollerne til med et viskestykke og lad dem efterhæve 20 minutter.
  • Pensl med æg.
  • Bag bollerne ved 200 grader i ca. 15 minutter til de er gyldne.
  • Tag dem ud og afkøl på en bagerist.
  • Rør glasuren sammen, den skal være forholdsvis tyk.
  • Fordel glasuren på toppen af bollerne og drys med lige hvad du lyster.
  • Spis mens bollerne er nybagte!

Vaniljecreme

  • Skrab vaniljekornen ud af vaniljestangen og bland dem med sukkeret.
  • Kom korn, sukker og de tomme vaniljestænger i en gryde med fløden.
  • Varm det op til det er lige under kogepunktet.
  • Pisk æggeblommer og maizena sammen i en skål.
  • Hæld lidt af den varme fløde over i skålen og pisk det hele godt sammen.
  • Hæld hele blandingen tilbage i gryde og kog cremen ca. 2-3 minutter igennem under konstant omrøring. Den skal blive tyk og ja, cremet.
  • Hæld cremen over i en ren skål. Kom madfilm over - læg den helt tæt ned til cremen, så du undgår den danner skind. Kom cremen på køl til den skal bruges.

Noter

Fastelavnsbollerne kan fryses. Undlad at komme glasuren på, hvis du har planer om det