Go Back
+ servings

Grove naanbrød på pande

Grove naanbrød på panden
Antal: 12 stk

Ingredienser

  • 20 g gær
  • 2 dl lunken vand
  • 2 tsk salt
  • 1 spsk sukker
  • 1,5 dl græsk yoghurt 2% - 10% kan også bruges
  • 100 g groft mel - kan ersttates af hvedemel
  • 450-500 g hvedemel
  • 100 g klaret smør eller ghee
  • Nigellafrø

Fremgangsmåde

  • Opløs gæren i vandet, tilsæt herefter salt, sukker, yoghurt og groft mel.
  • Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt, mens dejen æltes.
  • Ælt dejen rigtig godt til den er smidig og glat - det tager ca. 8 min.
  • Dejen kommes tilbage i skålen og dækkes til med et viskestykke, lad den hæve ca. 2 timer til dobbelt størrelse.
  • Kom smørret i en lille gryde og smelt den ved svag varme.
  • Når det hele er smeltet tages smørret af blusset og sættes til side. Her vil der dannes et hvidt bundfald, mælkeproteinet, som sigtes fra.
  • Hvis du bruger ghee skal det ikke klares, da det er klaret smør.
  • Del dejen i 12 stykker. Mel lidt mel på bordet rulles hver stykke meget tyndt ud, formen må gerne være lidt rustik.
  • Varm en pande med lidt klaret smør på, når panden er varm lægges et brød på panden og steges ca. 2-3 minutter på hver side til de er gyldne og gennembagte.
  • Brødet tages af panden og pensles med lidt smeltet smør og drysses med nigellafrø.
  • Serveres lune med tzatzki eller indisk mad eller kolde i madpakken.

Noter

Brødene kan fryses. 
Del din opskrift med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen