grove bagels - opskrift bagelse - avocado sandwich

Grove bagels - seje og saftige

Antal: 10 stk

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 5 dl lunken vand
  • 2 tsk salt
  • 1 spsk sukker
  • 300 g groft mel - hvid hvede, fintmalet fuldkornshvedemel, rugmel osv.
  • 600-800 g hvedemel
  • Ex. Korn/frøblanding - sesam, birkes til top

Fremgangsmåde

  • Rør gæren ud i vandet i en lille skål og lad det stå et par minutter.
  • Kom melet i røreskålen og bland det med salt og sukker.
  • Kom gær og vand i melet og ælt dejen til den er smidig og glat. Det må ikke være klistret for alt for blød - til evt. mere mel, hvis det behøves.
  • Dæk dejen til og lad den hæve 45 minutter.
  • Hæld dejen ud på et bord og del den i 10-12 stykker. Rul stykker til boller og lad dem hvile 5 minutter, så de er nemmere at forme.
  • Tryk tommelfingren igennem midten af bollen til et hul og hiv/drej med fingrene lidt ud i det - hullet skal være relativ stort, da det krymper.
  • Kom bagelsene på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve 20 minutter under et fugtigt viskestykke.
  • Kom 3 liter vand + 1 tsk natron i en stor gryde og kog det op. Brug et stor flad hul-ske, til at sænke ringene i vandet. Kog 2 ringe af gangen, når de flyder op til toppen, så kog dem 1-2 minutter på hver side. jo længere, jo sejere bagels.
  • Kom de kogte ringe på et rent viskestykke og lad dem dryppe lidt af. Dernæst kommes ringene på en bageplade med papir.
  • Drys med topping.
  • Bag dem ved 225 grader i ca. 20 minutter indtil de er gyldne.
  • Tag dem ud og lad dem afkøle på en bagerist.

Noter

Du kan med fordel lade dem efterhæve, den sidste gang, i køleskabet natten over.