Tacos med syrlig kålsalat, krydret oksekød og jalapenodressing

Antal: 4 pers.

Ingredienser

Tortillabrød - 16 stk.

  • 7 dl hvedemel
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk bagepulver
  • 30 g smør - i små terninger
  • 3 dl varmt vand

Syrlig kålsalat

  • ½ grønt spidskål
  • ½ lilla spidskål
  • 2 gulerødder
  • 1 bundt radiser
  • 2 forårsløg
  • Salt/peber
  • 1 tsk chiliflager
  • Saft af 1-2 lime
  • 2 dl friskhakket persille

Krydret oksekød

  • 400 g oksesteak - eller oksekød i strimler
  • 2 spsk olie
  • ½ tsk løgpulver
  • ½ tsk hvidløgspulver
  • ¼ tsk chilipulver
  • ½ tsk spidskommen
  • ½ tsk paprika
  • Salt/peber

Jalapenodressing

  • 3 dl cremefraiche 18%
  • 1 jalapeno - uden kerner
  • 1 fed hvidløg
  • Salt af 1 lime
  • 1-2 tsk akaciehonning
  • salt/peber
  • 3 spsk frisk persille - finthakket

Fremgangsmåde

Tortillabrød

  • Bland de tørre ingredienser sammen i en skål.
  • Tilsæt smørret og dernæst vandet lidt af gangen til dejen er fugtig.
  • Ælt dejen 2 minutter ved lav hastighed på en røremaskine eller 3-4 minutter i hånden.
  • Dæk skålen til og lad dejen hæve i 15 minutter.
  • Del dejen i 16 stykker (til små tortillas) eller 8-10 stykker (store tortillas). Rul stykkerne ud til runde, tynde tortillas. De skal rulles meget tyndt ud, da de hæver lidt på panden.
  • Rul alle tortillaerne ud og begynd at bage dem du rullede ud først, så tortillaerne har fået lov at hvile et par minutter før bagning.
  • Varm en pande op og bag dem på en tør pande i ca. 20 sekunder på hver side. Server dem straks eller lad dem afkøle under et fugtigt viskestykke.
  • Genopvarm dem i ovnen med et viskestykke omkring lige før servering.

Syrlig kålsalat

  • Snit spidskål, gulerødder, radiser og forårsløg gennem en foodprocessor med en snittekniv(eller snit det fint med en kniv).
  • Bland grøntsagerne sammen med chili og persille.
  • Vend salaten med limesaft og krydr med salt og peber. Smag til.

Krydret oksekød

  • Bland alle krydderierne sammen.
  • Vend bøfferne med krydderierne og gnub det godt ind i kødet.
  • Varm en pande op. Kom olie på og steg bøfferne ved høj varme ca. 2-4 minutter på hver side afhængig af tykkelse og præference for farve.
  • Tag bøfferne af panden og lad dem trække 5-10 minutter.
  • Skær dem ud i tynde strimler.

Jalapenodressing

  • Kom cremefraiche, jalapeno, hvidløg, limesaft og honning i en skål. Blend med en stavblender det hele til en jævn dressing. Tilsæt persillen og smag til med salt og peber.
Del din opskrift med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen