Bøf stroganoff

Tilb. tid2 t
Ret: Hovedret

Ingredienser

  • 750 g oksekød i strimler - oksefilet skal ikke simre - skært oksekød skal simre
  • 3-4 spsk paprika
  • 3 spsk mel
  • Salt/peber
  • 1 spsk olie + 1 spsk smør
  • 2-3 løg - i tynde både
  • 200 g bacon - i tykke tern (gerne tørsaltet)
  • 250 g champignon - halveret eller i skiver
  • 3 spsk tomatpure
  • 1 tsk grov sennep
  • 2 laurbærblade
  • 5 dl piskefløde - eller halv fløde, halv cremefraiche 18%
  • 2 dl oksefond
  • Salt/peber
  • Frisk bredbladet persille

Fremgangsmåde

  • Bland paprika, mel, salt, peber og mel sammen.
  • Vend oksekødsstrimlerne i blandingen.
  • Steg baconen sprød i en stor gryde. Tag baconen op og læg på en tallerken.
  • Svits løg og champignon i baconfedtet til de er gyldne og tilberedte - ca. 5 minutter.
  • Tag det op af gryden og læg sammen med baconen på tallerkenen.
  • Kom olie og smør i gryden.
  • Brun kødet ved høj varme - pas på at paprikaen ikke brænder på - ca. 3 minutter.
  • Når kødet bliver fast, så tilsæt tomatpure, sennep, laurbærblade, løg, bacon og champignon.
  • Afhængig af hvilken slags kødudskæring, som du bruger er der to veje her.
  • Er det oksefilet, så må du ikke lade retten simre!
  • Her skal du tilsætte fløde og 0,5 - 1 dl fond og varme retten hurtig igennem og så smage til. Lader du retten simre, så bliver kødet sejt.
  • Benytter du en billigere udskæring, så tilsætter du fond og lader retten simre 1-2 timer indtil kødet er mørt. Smag til undervejs!
  • Tilsæt til sidst fløde (og cremefraiche) og smag Bøf stroganoff til.
  • Server med friskhakket persille - til kartoffelmos, ris eller brød.

Noter

Jo bedre kvalitet som kødet har, jo mindre tid skal du give det.
Del din opskrift med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen