Go Back
+ servings
Key Lime Pie - opskrift på kage med lime

Key Lime Pie

Tilb. tid25 minutter
Samlet tid25 minutter
Antal: 8 pers

Ingredienser

Bund

  • 200 g digestive kiks
  • 100 g smør - smeltet

Fyld

  • 1 dåse kondenseret mælk - 397g
  • 4 æggeblommer
  • Skal og saft af 3 store eller 4 små lime

Top

  • Piskefløde
  • Evt. lime

Fremgangsmåde

  • Kom kiksene i en foodprocessor eller blender og blend dem helt fint. Alternativt kan du knuse dem i en pose eller under et viskestykke med en kagerulle.
  • Bland de knuste kiks og smør i en skål.
  • Tryk blandingen jævnt ud i bunden af en tærteform (22 cm) og op af siderne. Det kræver lidt tålmodighed.
  • Forbag bunden ved 175 grader (alm. ovn) i ca. 10-12 minutter.
  • Tag bunden ud og lad den køle af, mens fyldet laves.
  • Pisk kondenseret mælk, æggeblommer, limeskal og saft sammen i en skål.
  • (Er du til en meget syrlig key lime pie, kan du springe næste step over)
  • Lad blandingen trække 30 minutter, så du får hevet alt smag fra limen ud i fyldet. Hæld fyldet gennem en sigte og sigt limeskallen fra.
  • Fordel fyldet i den forbagte bund.
  • Bag tærten ved 175 grader (alm. ovn) i ca. 15-18 minutter. Den skal blive fast i midten.
  • Tag tærten ud og lad den afkøle.
  • Pynt med flødeskum og limeskiver/limeskal.

Noter

Vil du have en højere key lime pie, kan du double opskriften op. Men hold dig til max. 6 limefrugter. Vær opmærksom på længere bagetider.
Kagen er ikke egnet til frysning.
Del din opskrift med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen