• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

Louiogbearnaisen

madblog med nemme og lækre mad opskrifter + tips til madfotografering og foodstyling

  • Blog
  • Opskrifter
  • Foto-guides
  • Om
  • Kurser
  • Kontakt

Blomkål i ovn med grøn pesto

Blomkål i ovn er nemt og lækkert tilbehør til aftensmad eller som vegetarret. Top med en frisk grøn rucolapesto og knasende pinjejerner.

Sus til opskrift Print opskrift

blomkål i ovn med grøn pesto

Påsken er ovre, karantænen hæves så småt og dagligdagen begynder at liste tilbage :-)

Vi napper en hurtig, men genial go-to opskrift på tilbehør til aftensmaden, når det bare skal passe sig selv.

Kald dem:

Blomkåls-steaks.

..Hvis du er den trendy-type.

Blomkålsskiver i ovn.

..Hvis du bare er glad for nemt tilbehør til aftensmaden.

Og hey, du vælger helt selv om du går med den hjemmelavde grønne pesto eller hapser ind op af køledisken.

Ingen løftede øjnbryn herfra.

Den hjemmelavede pesto?

Spinat, rucola og citron. For lidt mere spark – pebret og frisk smag til den bagte blomkål.

BONUS: Kom opskriften på din madplan – hent gratis den ultimative madplan, som frisker ethvert køleskab op

Men kan de hippe blomkålsteaks egentligt noget?

Det garanterer jeg dig.

Ind i ovnen. Bag 25 minutter. Top med pesto og knas.

Og..

Server blomkål i ovn som tilbehør til:

  • Drop kartoflerne og server dem, som tilbehør til den klassiske frikadelle eller karbonade.
  • Hiv dem ind til stegt kylling og sammen med en grøn salat er aftensmaden nem og sund.
  • En plantebøf eller godt krydret falafel – kæmpe hit!

blomkål i ovn med grøn pesto

Blomkål i ovn med grøn pesto 101

  • Jeg er ikke så vild med rucola? Intet problem, så bruger du blot din favorit pesto. En klassisk grøn pesto med basilikum slår aldrig fejl.
  • Hvor længe skal blomkål have, hvis jeg deler i buketter? Giv dem 15-20 minutter afhængig af størrelsen.
  • Kan pinjekerner udskiftes? Ja da. Valnødder er geniale, som erstatning i den her pesto.
  • Vil det være lækkert med lidt revet parmesan på toppen? Kæmpe ja! Det er klart en fejl, at det ikke kom på de her blomkål.
  • Hvor længe holder pestoen sig i køleskabet? Lige omkring 4-5 dage, hvis du bruger et lufttæt glas eller beholder og smider 2 spsk olie på toppen.
  • Kan blomkålsskiverne spises kolde på madpakken? Well.. de får den kållught, du ved ;-) Men smager fantastisk.

 

Arhmen, blomkål i ovn er genialt.

Men det stopper ikke her, for blomkålet er bare en sikker vinder i køkkenet. Lige så glad, som er jeg er for den helt udkogte udgave til karbonader (glem alt om bid!), lige så ofte lander den i et mix til nem aftensmad.

Se bare her:

Flere opskrifter med blomkål?

  • Bagt blomkål med tahin og kapers: Næste niveau af opskriften her! Der er fuld blæs på smagen i den her version.
  • Bagt kylling og blomkål i mangochutney: Godt og vel 3 ingredienser og aftensmaden bliver ikke meget nemmere.
  • Bagte kikærter og blomkål i quinoa med jalapeno/lime-dressing: Vegetarret, som både klarer aftensmaden og madpakken.
  • Fladbrød med blomkålssalat og tzatziki: Til dig, som mere er til den rå, friske blomkål.

 

blomkål i ovn med grøn pesto

Blomkål i ovn med grøn pesto

Print opskrift Pin opskrift
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid25 minutter
Antal: 4 pers.

Ingredienser

Bagt blomkål

  • 1 blomkål
  • 3 spsk olie
  • Salt/peber
  • 2 dl grøn pesto
  • 2 tsk chiliflager
  • 1 spsk pinjekerner, ristede

Rucola pesto

  • 2 dl spinat
  • 2 dl rucola
  • 1/2 dl pinjekerner, ristede
  • 1 fed hvidløg
  • 1 citron
  • 1 dl olivenolie
  • 1 tsk salt
  • 1/2 dl vand
Opskriften fortsætter efter annoncen

Sådan gør du

Bagt blomkål

  • Skær blomkålet ud i skiver a 1 cm.
  • Læg dem på en bageplade med bagepapir.
  • Dryp med olie og krydr med salt og peber.
  • Kom blomkålsskiverne i ovnen ved 200 grader (alm. ovn) og bag i ca. 25 minutter til de er møre. Bagetid er meget afhængig af tykkelse og størrelse.
  • Top de bagte blomkålsskiver med 1-2 spsk pesto, chiliflager og ristede pinjekerner.
  • Server straks.

Rucola pesto

  • Kom spinat, rucola, pinjekerner og hvidløg i en foodprocessor.
  • Tilsæt citronsaft af 1/2 citron, 1 spsk revet citronskal og olivenolie.
  • Blend til en jævn, grov masse. Smag til med salt og mere citronsaft.
  • Blend igen og tilsæt vand, hvis pestoen er for tyk.
  • Brug til bagt blomkål eller kom den i køleskabet i lufttæt beholder med 2 spsk olie på toppen. Pestoen holder sig i op til 5 dage i køleskabet.

Del din mad med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen - det bedste er at se en opskrift blive brugt af dig :-)

MADFOTOGRAFERING OG FOODSTYLING

Billederne er fotograferet med Canon EOS 5D Mark IV på C-stand, fotograferet i raw og efterbehandlet i Adobe Lightroom.

Lær mere: 4 pro-strategier til bedre madbilleder

Billede 1: 

  • Objektiv: Canon EF 50 mm f/1.8 | ISO: 200 | Lukketid: 1/8 sec. | Blænde: f/6.3
  • Lys: Naturligt lys i vestvendt vindue kl. 13.00.
  • Baggrund: Tapet med struktur
Previous Post: « 7 tips og tricks til flotte madbilleder
Next Post: Baggrunde til madbilleder »

Reader Interactions

Comments

  1. Stine

    Det ser drønlækkert ud! Jeg vil lave det i aften. Skal spinaten og rucolaen være presset sammen, når jeg måler det i dl? God weekend :-) . Kh Stine

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Stine,

      Dejligt at høre, at du kan bruge opskriften – håber den bliver god :-)

      Spinatent og rucolaen, så behøver du ikke presse den vildt meget sammen, bare sådan lidt – det kommer sig ikke så nøje :-)

      Prøv det ad og lad os høre om resultatet :-)

      God weekend!

Skriv en kommentar: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

Louiogbearnaisen - altid sulten

For dig, som er ualmindelig glad for nem mad, velsmagende øjeblikke og mundvandsløbende madbilleder - gerne tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre.
Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

Kontakt Louise

  • Email
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Gør som over 22.000 andre

Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

guide til fotoudstyr

Footer

Følg @louiogbearnaisen på Instagram

Tilbehør til aftensmad eller lige den hurtige fro Tilbehør til aftensmad eller lige den hurtige frokostsalat her i de lune (okay, liiidt lunkne) dage? ☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Prøv den her: Salat med asparges, ærter, radiser, nødder og feta.

Den er ret go' ☺️ Sammen med sukkerærter, radiser, agurk og knas, så har du en grøn, mættende salat som går til det meste.

Og laver du et ekstra stykke krydret kylling eller måske en den grillede laks, så der topnem måltidssalat til madpakken, som kommer til at hive lange øjne efter sig i kantinen 😄😉
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nap opskriften ovre på bloggen (link i bio)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ 
⁉️Noo! Ingen asparges i grøntafdelingen? Eller bare ikke vild med de grønne kammerater? Hiv de grønne bønner med hjem. Både friske og frosne dur også perfekt i salaten. 

 

#aftensmadinspiration #nemmad #madinspiration #sundmad #madpakke
Har du været på de første jordbær? 😀 ⠀⠀ Har du været på de første jordbær? 😀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Ellers så nap den første (liiidt syrlige) bakke og kast på den her lækre omgang af en bagt cheesecake med dobbelt op på jordbær! Yup, både i den friske version på toppen og lige serveret med en jordbærsauce også 🍓😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Det er rent sommergilde ..måske i weekenden? ☺️☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#kageinspiration #cheesecake #bageglæde #danskejordbær #kage #kagetid
Studenterbrød, jordbærkager og napoleonshatte. K Studenterbrød, jordbærkager og napoleonshatte. Kanelsnegle med gærdej Og horn.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Mine 5 go-to fredagskager, når der bliver provianteret ved bageren (Hvad er du på?).
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og hornene, de ligger altså lunt i svinget når skal vælges. Sådan ræ’tig lunt 😄
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Helst bare med remonce og mørk glasur, som et klassisk skagenshorn. Det slår de halvtørre kærnemælkshorn med hindbær, hippe rabarberhorn og dem, hvor du skal lede efter nougaten, med længder 👀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Så yup, vi hopper på hjemmebagte skagenshorn i dag: Bløde, søde, saftige og med rigeligt marcipan-remonce i midten. Ren frås – ingen tørre horn her 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Find kaffen frem, nap opskriften ovre på bloggen og hav en fantastisk fredag herfra 😊☕️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#kageinspiration #bagning #fredagskage #fredagsfeeling #bageglæde #bagværk
Alt i en gryde, 30 minutter og der er fuld smæk p Alt i en gryde, 30 minutter og der er fuld smæk på både duft og smag med den her tunesiske gryde med kylling og couscous 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og det var tiltrængt på den her mandag! For den er altså svær at komme efter sådan en uge med madgilde i Dubai ✨
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Så hurtigt tilbage i arkivet og hive den her sag her frem til aftenmaden. Igen uden autentisk lam, men med kylling fra fryseren. Og lige en bøtte kikærter i også, så der er rester både til tirsdag og onsdag med 🤞
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Sammen med hjemmelavede, fedtede fladbrød (eller en købte i snæver vending, og lige lunet på panden i smør), så er der nem aftensmad med fuld blæs på lune himmelstrøg 😋☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Skal du have en grydefuld med? 😃👋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#madinspiration #nemmad #hurtigmad #aftensmadinspiration #spicyfood #kylling #sundmad
Alt godt i én pande med kylling. 30 minutter. Og Alt godt i én pande med kylling. 30 minutter. Og der er serveret. Genial aftensmad til de der dage, hvor det skal være nemt ☺️☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og den her sag med kylling og kartofler i spinat/parmesansauce er en alt-i-en-favorit, som bare storhitter på bloggen.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Har du prøvet den? 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Hvis ikke, så sus over på bloggen (link i bio) og kast den på næste uges madplan 📋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#aftensmad #madinspiration #nemmad #kylling #hurtigmad #madplan #onepotmeal
FREDAGSKAGE: Rabarbercrumble 🌸
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Syrlige, søde rabarber. Pakket ind i sprød, lun crumble. Og med 3-4 scoop is …uh, eller lige en omgang cremefraiche rørt med vanilje 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
35 minutter, så kan du dykke ned i herligheden 🥄
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Det var planen herfra. Den helt store ske, et lunt hjørne på terrassen og en god podcast i ørene. Meeen med udsolgte rabarber og dem i haven, der kun lige kigger op over jorden, så må planen nok justeres ..til en lørdagscrumble, når jeg har været på jagt 😄

Har du til gengæld rabarber på lager, så nap opskriften ovre på bloggen nu (eller smid en 😋, så sender jeg dig det direkte link til rabarbercrumblen ☺️)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
God weekend ☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#fredagskage #kageinspiration #rabarber #bagetid #crumblecake #rabarbercrumble #fredagsfeeling 
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Ingen bagning.⁠ Ingen baks.⁠ ⁠ Okay, du skal Ingen bagning.⁠
Ingen baks.⁠
⁠
Okay, du skal lige have gang i 3 skåle og en mellemvask af piskeris til håndmixeren.⁠
⁠
Men altså..⁠
⁠
Næsten ingen baks 😄⁠
⁠
Det er bare “riiitch”, at hive posen til chokolade-påskeæggene op, kaste dem på toppen og håbe på gæsterne ikke spiser hele molevitten af den her..⁠
⁠
Cheesecake med citron - og små påskeæg.⁠
⁠
Den er nemlig også god dagen efter 😋⁠
⁠
Nap opskriften til påskeferien ovre bloggen (smid en 👋, hvis du lige skal have det direkte link) 
⁠
Og husk: i aften kl. 21.00 lukker dørene (og tilbuddet) for Foodstyling Masterclass, så skal du med, så er det oppe over ⏰☺️ Klik på link i bio ⁠
⁠

#cheesecake #kageinspiration #påskekage #bagetid #sødesager #påskeæg #kage 
⁠
⁠
Chokoladekage? Banankage? Bananbrød? Den er lidt Chokoladekage? Banankage? Bananbrød? Den er lidt af den hele. En hybrid. Lad os sige banan-chokoladekage 😀

Svampet, saftig og spækket med chokolade.

Og opskriften er nem; ingen fedteri med piskning af smør og sukker (som altid flyver rundt i hele køkkenet). Det er næsten bare at få fyldt kanden med kaffe og råbe weekend 😊

Og sådan en kunne jeg snildt bruge en halv af på et madbillede for år siden 👀.

Lækker kage, frem med kameraet. Flytte rundt. Tage billeder fra 1, 2, 3, ..7 vinkler. Ny opstilling. Justere kameraet. Om igen. Og igen.

…3 timer, 274 billeder, køkkenet var k-a-o-s og ud af de 274 billeder .. well, der var det måske 3 billeder, som sad i skabet. Eller de lignede egentlig ikke helt de billeder, som jeg havde håbet på. 

Foodstyling endte oftest i halve dage med frustration over ikke, at kunne være kreativ og finde på en smart foodstyling på kommando 🤦‍♀️

Måske har du også prøvet det her med winge den? Prøve dig frem. Eller tro på, at du burde finde på en smart foodstyling på kommando? 

Problemet er bare, at det er virkelig svært. Og det betyder altså ikke, at du er håbløs til foodstyling (det bildte jeg mig selv ind i alt for lang tid). 

I stedet skal du bruge 5 minutter på planlægning. 

For det at være forberedt er det halve af et godt madbillede ✨ 

👉 At vide hvilken baggrund, som du skal bruge. Hvilket props. Komposition. Vinkel, der er bedst. Hvor lyset skal ramme. Hvordan du vil indstille dit kamera. Hvor du skal bruge dit billede og til hvem - alt så du ved præcis, hvilke værktøjer og konkrete metoder, du skal bruge for at komme derhen.

Og sammen med et specifikt workflow, så bliver billederne bliver markant bedre (og du kan fotografere langt hurtigere 🙌 ).

Det kan du nemt lære - lige nu kan du springe med på Foodstyling Masterclass til forårspris (+5 sprøde bonusser). Mit step-by-step online kursus, hvor du lærer at at planlægge, opbygge, style, fotografere og redigere gode madbilleder med enkle metoder og teknikker 📸😀⁠
⁠⁠
Vi er hele vejen rundt, så du ikke skal gætte, håbe på det bedste og tro på du bare ikke har ‘det’. ⁠⁠
⁠⁠
Det har du 💪⁠

Kom med og krudt op for dine madbilleder. Klik på link i bio
Følg @louiogbearnaisen

Mere sulten? Få nye opskrifter, tips og guides!

Privacy Manager
Cookie-og privatlivspolitik

Copyright © 2022 · www.louiogbearnaisen.dk

Foodie Pro Theme On Genesis Framework