• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

Louiogbearnaisen

madblog med nemme og lækre mad opskrifter + tips til madfotografering og foodstyling

  • Blog
  • Opskrifter
  • Foto-guides
  • Om
  • Kurser
  • Kontakt

Salat med asparges, ærter, radiser, bønner og feta

salat med asparges, ærter, radiser og feta

Det er måltidssalaternes måned her i august.

Tilbage på pinden, lidt for lækker sommerferie og det skal bare være sundt nu på madpakken.

Så.

Det får du ikke.

I stedet får du den her sag. Et alternativ til snittet spidskål, iceberg og råkost – det du nu disker op med, som tilbehør til aftensmaden.

Jojo, det er lige sidste udkald for asparges, men er du hurtig, så kan du nå årets sidste bundt.

Ellers er salaten nu også ret god med de grønne, glemte bønner.

Du ved, haricot verts’en.

Men se lige om du ikke kan opstøve et bundt asparges og trække det sidste ud af sommeren.

Sammen med sukkerærter, radiser, agurk og knas, så har du en grøn salat som går til det hele:

  • Det tørre kyllingebryst.
  • (Dobbelt)paneret karbonade.
  • Laksestykke til overpris.
  • Lørdagsbøffen.
  • Hippe plantedeller.

Du vælger.

Og skal det være ræ’tig sejt, så har du selvfølgelig hentet hele molevitten af grøntsager fra din køkkenhave.

salat med asparges, ærter, radiser og feta

Well..

Det gjorde jeg ikke.

Højbedene ligger brak. Vi nåede det ikke lige i år.

Eller sidste år.

Så mange have-intentioner så lidt tid (..lyst) til at luge, vande, luge endnu mere og holde snegle, fugle og drillende cockerspaniel væk

Men, hey.

Til gengæld giver æbletræet bare gas! Arhmen, jeg siger dig, der skal æbler på banen herinde. Du kan godt begynde at forberede dig på massiv æble-overtagelse!

Det bliver bare godt :-)

Præcis, som den mission, jeg genoptog i sidste uge med den spritnye, gratis video-masterclass med fuld fokus på madfotografering og foodstyling.

Yes, det bliver efteråret spækket med madbilleder.

Hæng ved.

Og nap aspargessalat med ærter, radiser og feta herunder.

Giv lige et heads up på Instagram, hvis du kører egen avl fra haven.

Så skal du bare prale igennem ;-)

salat med asparges, ærter, radiser og feta

Hov.

Inden du suser afsted på aspargesjagt, så tager vi lige den klassiske.

Salat med asparges, ærter, radiser og feta 101

  • Ingen asparges i grøntsagsafdelingen? Hiv de grønne bønner med hjem. Både friske og frosne dur fint i salaten.
  • Du er ikke vild med feta? Først: Whaat! Dernæst: Jojo, du kan godt undlade feta, hvis du virkelig, virkelig ikke er pjattet med den græske kammerat.
  • Nigellafrø? Yes, sjovt frø, som smager af løg. Du finder det ofte på naanbrød og det deler vandene. Er du på den forkerte side der, så ser sorte sesamfrø også pæne ud i salaten.
  • Skal midten af agurken skæres ud? Well, næ. Men salaten holder sig lige en anelse mere sprød og crisp uden den sjaskede agurkmidte.
  • Isvand, er det virkelig nødvendigt? Kæmpe ja! Det sikrer både sprødhed og den lækre grønne farve, som gør at du tager en ekstra portion.

 

Et godt bud på en makker til salaten? 

Got ya.

Prøv en omgang Tandoori kylling.

 

salat med asparges, ærter, radiser og feta

Aspargessalat med ærter, radiser og feta

Print opskrift Pin opskrift
Forb. tid10 minutter
Antal: 4 pers.

Ingredienser

Salat

  • 1 bundt asparges, ca. 10-12 stk.
  • 125 g sukkerærter
  • 1 dl edamamebønner, frosne
  • 1/2 agurk
  • 8 radiser
  • 4 spsk mandelflager
  • 2 tsk nigellafrø

Dressing

  • 4 spsk olivenolie
  • 4 spsk citronsaft
  • Friskkværnet peber
  • 2 spsk friskhakket persille
  • 50 g feta
Opskriften fortsætter efter annoncen

Sådan gør du

Salat

  • Bring en gryde med saltet vand i kog.
  • Kom edamamebønner i gryden og kog dem efter anvisning på pakken. Tag dem op af vandet og kom i en skål med iskoldt vand.
  • Bring gryden i kog igen.
  • Knæk bunden af aspargesene og kom dem i det kogende vand. Blancher dem i 1 minut og tag dem og kom aspargsene i en skålen med iskoldt vand.
  • Bring gryden i kog igen.
  • Kom sukkerærterne i gryden og blancher dem i 30 sekunder. Tag dem op og læg dem i skålen med i iskoldt vand.
  • Del agurken på langs og skrab kernerne ud. Skær agurken i skiver.
  • Vask og snit radiserne i fine skiver.
  • Skær de blancherede asparges i 2-3 cm stykker.
  • Bland asparges, sukkerærter, edamamebønner, agurk og radiser sammen i en stor skål.
  • Rist mandelflagerne på en tør pande i ca. 1 minut. Tag dem af og lad dem afkøle lidt.

Dressing

  • Bland olivenolie, citronsaft, persille, friskkværnet peber og feta sammen i skål. Brug en gaffel til at blande fetaen sammen med dressingen.
  • Bland dressingen sammen med grøntsagerne.
  • Vend mandelflager og nigellafrø i salaten.

Noter

Er det ikke sæson for asparges, så er salaten også ret god med grønne bønner. 
Del din mad med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen - det bedste er at se en opskrift blive brugt af dig :-)

 

salat med asparges, ærter, radiser og feta

 

MADFOTOGRAFERING OG FOODSTYLING

Alle billederne er fotograferet med Canon EOS 60D på Manfrotto-tripod, fotograferet i raw og efterbehandlet i Adobe Lightroom.

BILLEDE 1: Salat med asparges

Objektiv: Canon EF 50 mm f/1.8 | ISO: 160 | Lukketid: 1/180 sec. | Blænde: f/4.0

Lys: Skråt sidelys i vestvendt vindue kl. 11.00.  Motiv ca. 2 meter fra vindue. Skrå, grå reflektor på modsatte side, så lyset bounces ned i skålen.

 

Hvis du vil tage dine madbilleder til det næste niveau, så er næste step at suse forbi min gratis video-masterclass: 4 steps til (meget) bedre madbilleder.

 

 

Previous Post: « Rød pesto med peberfrugt, valnødder og ricottaost
Next Post: Taco spice mix »

Reader Interactions

Skriv en kommentar: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

Louiogbearnaisen - altid sulten

For dig, som er ualmindelig glad for nem mad, velsmagende øjeblikke og mundvandsløbende madbilleder - gerne tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre.
Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

Kontakt Louise

  • Email
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Gør som over 22.000 andre

Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

guide til fotoudstyr

Footer

Følg @louiogbearnaisen på Instagram

Mexican Night 🥳 Hjemmebagte tortillas, syrlig k Mexican Night 🥳 Hjemmebagte tortillas, syrlig kålsalat, krydret oksekød og spicy dressing!
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
..Eller nap den på søndagsfacon i turboversion med hjemme-bragte tortillas og rester fra lørdagen. Måske en rest mørbrad eller pulled pork? Det er planen her med sidstnævnte sag, der er genial med den syrlige kålsalat og stærke dressing 😋🌮
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Har du rester på sønsdagsmenuen? 🍽
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#mexicanfood #aftensmadinspiration #nemaftensmad #tortillas #lækkermad
Hvidløgsbrød 😋 Knasende, blødt, salt, skarpt Hvidløgsbrød 😋 Knasende, blødt, salt, skarpt, sødt og bare helt igennem genialt.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Jojo, nemmest  er det at hive posen med de to færdigbiksede flutes op af køledisken. Men skal du lige prale lidt ekstra henover sommerens sidste rosé, så napper du det her hvidløgsbrød 🍷
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
7 ingredienser. 3 minutters arbejde. Ind i ovnen og vent på duften. Oh yea – den siver ud i alle afkroge og bliver hængende (Husk lige at få stillet det nyvaskede tøj bag lukkede døre 🙈).

Og så er det bare at hive det varme, sprøde hvidløgsbrød ud og servere til .. Well, alt eller bare helt for sig selv, som weekend-snack– der er ikke meget, som hvidløgsbrødet ikke kan klare 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#madinspiration #hvidløgsbrød #nemaftensmad #garlicbread #aftensmad #grillmad #snack #hvidløg #aftensmadinspiration
Pavlova med sommerfriske bær? Eller måske en rab Pavlova med sommerfriske bær? Eller måske en rabarberkompot med de sidste fra sæsonen? Det kunne man, meeen vi gør noget andet 😀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Lemon Curd 🍋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og ovenpå sprød marengsbund med blød, skumfidus-midte, luftigt flødeskum rørt med frisk mascarpone og lige toppet med knasende, ristede mandelflager, så der genial kage til nem dessert.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
(Yup, måske har du luret den, det er en copy paste af min populære citron marengs roulade ☺️)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Der nu er den nemmeste pavlova, der ligner en halv million og smager som en hel 😋 Både om du går med lemon curd. Kompot. Eller hiver de friske frugter på toppen. Hvad er du på? 🙈..🍓🍒🍋🫐🥝..
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nap opskriften på pavlova, guide til sagen og endnu flere ideer til fyld ovre på bloggen nu 👋☺️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#kageinspiration #pavlova #dessert #madinspiration #kagetid #sommermad
Nemme, bløde fladbrød 😋 Bag en bunke, frys ne Nemme, bløde fladbrød 😋 Bag en bunke, frys ned og så der lækre brød til både aftensmad, frokost og madpakken. Måske med..
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
☀️En omgang hummus, krydret kylling og salat
☀️Som tilbehør til græske oksespyd og heftig tzatziki (den er jeg på 🙋‍♀️)
☀️ Eller lige bagt på grillen sammen med pulled pork og en omgang coleslaw⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Yup. Fladbrødene dur til det meste ☺️ Nap dem ovre på bloggen nu (link i bio) + endnu flere madideer, hvor du kan hive fladbrødene med til. 
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#fladbrød #nemaftensmad #madinspiration #bageglæde #flatbread #madpakke #nemmad
Sommerens nemmeste jordbærkage 🍓☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Jeps, glem fedteri med mørdej i sommervarmen, baks med mazarinmasse og den der gelé!
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
I stedet får du: Sprød mandelbund, frisk (topnem) flødecreme og søde, spændstige jordbær 😊⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Kan den slå jordbærtærten?
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Well..
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nap opskriften over på bloggen (link i bio) og så er det bare at bedømme ..måske til en #fredagskage? 😃 🌟🌟🌟
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#kageinspiration #jordbærtærte #madinspiration #nemmad #bageglæde #jordbær
Tilbehør til aftensmad eller lige den hurtige fro Tilbehør til aftensmad eller lige den hurtige frokostsalat her i de lune (okay, liiidt lunkne) dage? ☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Prøv den her: Salat med asparges, ærter, radiser, nødder og feta.

Den er ret go' ☺️ Sammen med sukkerærter, radiser, agurk og knas, så har du en grøn, mættende salat som går til det meste.

Og laver du et ekstra stykke krydret kylling eller måske en den grillede laks, så der topnem måltidssalat til madpakken, som kommer til at hive lange øjne efter sig i kantinen 😄😉
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nap opskriften ovre på bloggen (link i bio)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ 
⁉️Noo! Ingen asparges i grøntafdelingen? Eller bare ikke vild med de grønne kammerater? Hiv de grønne bønner med hjem. Både friske og frosne dur også perfekt i salaten. 

 

#aftensmadinspiration #nemmad #madinspiration #sundmad #madpakke
Gæt et jordbærdyr? 😄 ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Gæt et jordbærdyr? 😄
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Yup, min indre 5 årige Louise har været banen igen med sukkerøjne, som bare gør alt sjovere ☺️ ..også de klassiske chokoladedyppede jordbær!
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Så.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
4 ingredienser:
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
☀️Jordbær
☀️Smeltet chokolade 
☀️Sukkerøjne
☀️M&M’s i gul
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
.. en anelse fingerfærdighed, smule tålmodighed og så er der fine jordbærfugle 🍓

Og hey, giver du fuglen en af de der små bordpynts studenterhuer på, så kunne den i snæver vending næsten gå som den ugle, den egentlig var tiltænkt som. Sådan da 🙈 
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#jordbær #børnikøkkenet #frugtdyr #snack #appetizers #kidsfoodideas #partyfood #madtilbørn
Har du været på de første jordbær? 😀 ⠀⠀ Har du været på de første jordbær? 😀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Ellers så nap den første (liiidt syrlige) bakke og kast på den her lækre omgang af en bagt cheesecake med dobbelt op på jordbær! Yup, både i den friske version på toppen og lige serveret med en jordbærsauce også 🍓😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Det er rent sommergilde ..måske i weekenden? ☺️☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#kageinspiration #cheesecake #bageglæde #danskejordbær #kage #kagetid
Følg @louiogbearnaisen

Mere sulten? Få nye opskrifter, tips og guides!

Privacy Manager
Cookie-og privatlivspolitik

Copyright © 2022 · www.louiogbearnaisen.dk

Foodie Pro Theme On Genesis Framework