Opskrift på nem og lækker rød pesto med peberfrugt, som smager fantastisk i både pastaretter, i sandwich eller til tapas.
Jeg har fx. brugt den røde pesto til de her lækre pizzasnurrer, som er geniale på madpakken. Frys dem ned og tag en op om morgenen, så er den klar og saftig til frokost.
Rød pesto 101
- Kan peberfrugter erstattes af soltørrede tomater? Det vil jeg ikke anbefale – så skal du prøve en anden opskrift.
- Skal der ricottaost i? Nej, du kan sagtens udelad den eller erstatte med fx flødeost, som også vil gøre pestoen super cremet og lækker.
- Kan valnødder udskiftes? Jep, du kan fint bruge pinjekerner eller helt udelade dem. Valnødder giver en lækker bitterhed til pestoen.
- Hvor længe kan de holde sig? Pestoen holder sig nemt i 3 dage i køleskabet.

Ingredienser
- 2 hele grillede, hele peberfrugter, fra glas
- 50 g valnødder
- 2 spsk ricottaost
- 2 tsk tomatpure
- 2 spsk parmesanost, revet
- 1 fed hvidløg
- 1 spsk citronsaft
- 3 spsk friske basilikumblade
- Salt/peber
- 1-2 dl olivenolie
Opskriften fortsætter efter annoncen
Sådan gør du
- Rist valnødderne på en tør pande - ca. 1 minut. Tag dem af og afkøl let.
- Kom peberfrugt, valnødderm ricottaost, tonatpure, parmesanost, hvidløg, citronsaft, basilikumblade og 1/2 dl olivenolie i en blender. Blend i 10 sekunder.
- Smag til med salt, peber og øvrige ingredienser. Blend igen og tilsæt olivenolie til du får den ønskede konsistens. Til pizzasnurrer må pestoen gerne være lgrov og ikke for tynd.
- Hæld på en rengjort glas, hæld olivenolie på toppen og opbevar i køleskabet. Pestoen holder ca. 3 dage.
Noter
Ricottaost kan udelades.
Del din mad med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen - det bedste er at se en opskrift blive brugt af dig :-)
Skriv en kommentar: