• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Louiogbearnaisen
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • Opskrifter
    • Foto
    • Shop
    • Om
    • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • ×
    Home » Kager og cookies

    Chokolademuffins

    Af Louise | 20 Comments | Indlægget kan indeholde affiliatelinks (links markeret med *)

    De bedste chokolademuffins, som er svampede og saftige. Find den nemme opskrift på lækre, store chokolade muffins med chokoladestykker (og hemmelige ingrediens, som gør dem super svampede) her.

    Sus til opskrift Print opskrift
    Chokolademuffins - opskrift på muffins med chokolade
    Jump to:
    • Chokolademuffins med frosting
    • Chokolademuffins med glasur
    • Mini chokolade muffins
    • Fyld i muffins med chokolade
    • Ofte stillede spørgsmål til chokolademuffins
    • Holdbarhed, opbevaring og frysning
    • Chokolademuffins
    • Madfotografering og foodstyling

    Kæmpestore chokolademuffins med chokoladestykker. Til dig i det nordjyske, som er sprunget på vinterferie. Og til dig, der lige har været der og er tilbage på pinden igen.

    Come on, Louise, chokolade cupcakes igen? 

    Yup.

    Og den her gang i en heftig version med top.

    Pral-versionen kan vi også kalde den.

    Muffins, som kører paddehatteformen. De gør sig bare ret godt på din Facebook. Instagram. Som onsdagskage, når du skal forhandle ferieuger med kollegaerne.

    Velvoksne chokolademuffins - de er noget så svære ikke at 'wauw'e over.

    Eller lade stå ;)

    GRATIS KAGEGUIDE:
    Den ultimative guide til bagning af kage, så du får det bedste resultat hver gang

    KLIK OG FÅ KAGEGUIDEN NU →

    Så de her store chokolademuffins røg i fryseren.

    Og er løbende kravlet op igen i takt med, der blev hældt skoldhed kaffe på kanden for at klare en webside-update i sidste uge.

    Jeps, solopreneurs.dk er blevet optimeret. Det betyder, at der er nemmere brug, nye guides og masser af nyheder i støbeskeen til foråret.

    Hæng ved!

    Anyway.

    Om du er med derovre eller ej, så får du selvfølgelig pladen med store chokolademuffins herunder.

    Sus ned, tjek fif'ene ud og nåhr ja, pral løs, når du har hevet dine chokolademuffins ud af ovnen. 

    Jeg siger dig, du kan spille Kong Gulerod herfra og ind i weekenden med dem :-)

    Chokolademuffins - opskrift på muffins med chokolade

    Chokolademuffins med frosting

    Kan de toppes med frosting? Ja da. Du kan toppe dem med på vanilje frosting, chokolade frosting, hindbær frosting eller en lækker frosting med kaffesmag.

    En frosting på flødeost er super lækker at bruge og det her er min go-to frosting, som altid dur og kan variere i det uendelige.

    Opskrift på klassisk frosting:

    • 150 g blødt smør
    • 200 g flødeost naturel
    • 150 g flormelis
    1. Kom smør i en skål og pisk smør ved høj hastighed i 3 minutter, indtil det er lyst og luftigt. Tilsæt flødeost og pisk det sammen. Tilsæt flormelis lidt ad gangen og pisk godt.
    2. Tilsæt evt. vaniljeessens, 3 spsk kold kaffe, kakao eller anden smag eller måske farve til din frosting og pisk videre, indtil frostingen er luftig.
    3. Hæld frostingen i en sprøjtepose med stjernetyl.
    4. Pynt dine muffins med frosting og evt. mere pynt på toppen. Halverede oreos, spiselige blomster og friske bær er super fint.
    Chokolademuffins - opskrift på muffins med chokolade

    Chokolademuffins med glasur

    Er du mere til glasur end frosting, så er det også rigtig lækkert på de her muffins. Du kan både bruge en hvid glasur, brun glasur, glasur med kaffe eller lave en lækker chokoladeganache og komme på toppen.

    Vil du gerne fryse dine muffins, så undgå at komme glasur på dem og vent i stedet til, de skal spises.

    Mini chokolade muffins

    Du skal bruge chokolademuffins til en børnefødselsdag eller andet arrangement, hvor det er fedt, de ikke er så store?

    Ingen problem - brug en mini muffinsform og bag dine muffins i kortere tid - omkring 8-10 minutter afhængig af størrelse.

    Fyld i muffins med chokolade

    Jeg har tilsæt hakket, mørk chokolade til de her basser, men der er frit valg på fyld i dine muffins.

    Hvid chokolade, mælkechokolade, smarties, nødder ..støvsug køkkenskabene og spice dine muffins op med dit favorit fyld.

    Du kan selvfølgelig også lave dine chokolademuffins helt uden chokolade eller andet fyld - der er de også super lækre.

    Chokolademuffins - opskrift på muffins med chokolade

    Ofte stillede spørgsmål til chokolademuffins

    Kan jeg bage chokolademuffins uden æg?

    Nej, den her opskrift kan ikke laves uden æg, så skal du ud og finde en anden lækker opskrift.

    Kan jeg lave dem uden mælkeprodukt?

    Nope, men cremefraiche kan skiftes ud med en laktosefri cremefraiche.

    Kan jeg lave chokolademuffins med kærnemælk?

    Cremefraiche kan ikke udskiftes med kærnemælk i den her opskrift, da du ikke vil få samme saftige og svampede muffins.

    Kan olie udskiftes med smør i opskriften?

    Nej, det fungerer desværre ikke.

    Kan jeg lave opskriften sundere?

    Niks. Sus ud på det store internet og nap en anden opskrift på sunde chokolademuffins.

    Skal der både kakao og chokolade i de her muffins?

    Jeps, det giver fuld smæk på smagen. Men du kan sagtens lave dem udelukkende med kakao og ikke komme chokoladestykker i dejen.

    Hvorfor både natron og bagepulver?

    Fordi dine muffins skal hæve løs og blive kæmpe store, men uden at du får en bitter eftersmag

    Kan jeg lave chokolademuffins med banan?

    Ja, det er super lækkert. Jeg vil anbefale dig at bruge den her opskrift på Chokoladekage med banan, fordele dejen i muffinsforme og så bage ca. 18 min.

    Hvilken kakao har du brugt til dine chokolademuffins?

    Bare den helt klassiske kakaopulver fra supermarkedet.

    GRATIS KAGEGUIDE:
    Den ultimative guide til bagning af kage, så du får det bedste resultat hver gang

    KLIK OG FÅ KAGEGUIDEN NU →

    Holdbarhed, opbevaring og frysning

    Kom dine muffins i en frysepose eller lufttæt beholder, så holder de sig saftige i op til 3 dage ved stuetemperatur.

    Eller frys dine muffins ned og tag op når lækkersulten lige melder sig. Og det gør den jo ;-). Kage og muffins holder sig fint 2-3 måneder på frost, så der er til rigtig mange søndage!

    Chokolademuffins - opskrift på muffins med chokolade

    Chokolademuffins

    Lækre, store chokolade muffins med chokoladestykker. En favorit hos både børn og voksne.
    Print opskrift Pin opskrift
    Forb. tid10 minutter minutter
    Tilb. tid18 minutter minutter
    Antal: 12

    DET SKAL DU BRUGE

    • 1 muffinbageplade

    Ingredienser

    • 2 æg
    • 1 æggeblomme
    • 275 g sukker
    • 100 g neutral olie, evt. rapsolie
    • 375 g cremefraiche 18%
    • 270 g hvedemel
    • 90 g kakaopulver
    • ½ tsk salt
    • 2 ½ tsk bagepulver
    • ½ tsk natron
    • 100 g valgfri chokolade, grofthakket
    Opskriften fortsætter efter annoncen

    Sådan gør du

    • Kom æg og æggeblomme i en skål. Pisk det sammen. 
    • Tilsæt sukker lidt af gangen, mens der piskes ved høj hastighed. Pisk til massen er lys og tyk - ca. 2-3 minutter. 
    • Tilsæt olie og pisk til massen er jævn. 
    • Tilsæt cremefraiche og pisk til massen er jævn. 
    • Bland hvedemel, kakao, salt, bagepulver og natron sammen i en anden skål.
    • Sigt de tørre ingredienser i dejen og rør det hele sammen. Dejen skal være meget tyk. 
    • Tilsæt hakket chokolade og vend det i dejen. 
    • Smør en muffin-bageplade og fordel dejen heri. Hullerne skal fyldes helt op til kanten. Du kan også bruge papir muffinsforme i hullerne.
    • Bag dine muffins ved 180 grader (alm. ovn) i cirka 18-20 minutter. Prik med en tandstik  for at tjekke om de er bagte. 
    • Tag dine muffins ud og lad dem afkøle 20 minutter i bagepladen. Vip dem herefter forsigtig ud og lad dem afkøle helt. 
    • Spis løs. 

    Noter

    Kan fryses. 
    Gå ikke glip af de bedste opskrifter Klik her og kom med på Louiogbearnaise-holdet, så bliver du holdt opdateret om nye, lækre opskrifter :-)
    Chokolademuffins - opskrift på muffins med chokolade

    Madfotografering og foodstyling

    Alle billederne er fotograferet med Canon EOS 60D på Manfrotto-tripod, fotograferet i Raw og efterbehandlet i Adobe Lightroom.

    Lær mere: Tag bedre madbillder på Foodstyling Masterclass

    BILLEDE 1: Chokolademuffins

    Objektiv: Canon EF 28 mm f/1.8 | ISO: 200 | Lukketid: 1/10 sec. | Blænde: f/4.0

    Lys: Skråt sidelys fra front. Naturligt lys i vest-vindue januar kl. 15.30, hvor solen var ved at gå ned. Motiv ca. 1,5 meter fra vinduet. Reflektor 1 meter på modsatte side.

    Mere sulten?

    • Spiselige grankogler med Coco pops
    • Halloweenkage-med-spindelvaev-nem-kage-til-halloween
      Halloweenkage med spindelvæv
    • Muffins-med-vingummiorme-.-halloween-mufins
      Halloween Cupcakes med vingummiorme
    • Halloween muffins med Oreo edderkopper
      Halloween muffins

    Reader Interactions

    Comments

      Skriv en kommentar Annuller svar

      Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    1. Farah

      marts 17, 2022 at 10:13 pm

      Hej.
      Nu har jeg bagt denne opskrift 4-5 gange og hver gang falder den sammen i midten og er ikke bagt igennem. Hvad mon det kan skyldes ?

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        marts 21, 2022 at 1:48 pm

        Hej Farah,

        Falder dine muffins sammen? Eller har du bagt dem som en stor kage? Hvis du har bagt dem som en stor kage, så kan det skyldes det.

    2. Camilla

      januar 09, 2022 at 10:16 am

      Jeg vil bare sige at den her opskrift laver de mest fantastiske choko-muffins jeg nogensinde har lavet! De bliver næsten ligeså svampede som dem man får på McDonalds, og så smager de endnu bedre efter min mening 😁

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        januar 11, 2022 at 6:59 pm

        Fantastisk at høre Camilla - dejligt at høre, at du kunne bruge opskriften 👍😃

    3. Cilla

      januar 04, 2021 at 1:29 pm

      Kan man bruge smør i stedet for olie?

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        januar 14, 2021 at 5:03 pm

        Hej Cilla,

        Nej, den her opskrift her udviklet med olie, så du vil få et markant anderledes resultat, hvis du bruger smør ☺️

    4. Julie

      oktober 22, 2020 at 10:14 am

      Mmmmh de ser gode ud! kan de bages dagen før servering? og hvordan ville du opbevare dem? :-)

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        oktober 22, 2020 at 10:55 am

        Hej Julie,

        Ja, det kan de sagtens :-) og er der nogen til overs (hvilket sker sjældent herhjemme), så kan de også fryses.

        Opbevar dem i lufttætte opbevaringsbokse eller poser, så skulle de være klar til dagen efter.

        God bagelyst!

    5. Lisbeth

      februar 14, 2020 at 1:28 pm

      Kan man bruge skyr i stedet for creme fraiche?

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        februar 19, 2020 at 5:02 pm

        Hej Lisbeth,

        Nej desværre, det giver ikke nær det samme gode resultat :-)

        Hav en dejlig dag!

    6. Isabel

      november 19, 2019 at 7:15 pm

      Hej!
      Kan man også bruge muffins papir? Hvis ja, skal dem smøres?
      På forhånd, tak for hjælpen.

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        november 20, 2019 at 2:10 pm

        Hej Isabel,

        Ja, du kan sagtens bruge muffinsforme i papir - de skal ikke smøres :-)

        Prøv det ad og lad os høre om resultatet.

        Hav en forrygende dag!

    7. Rie

      september 02, 2019 at 4:26 pm

      Hej :) de ser jo super lækre ud.

      Hvis de nu skal fryses. Bager du dem stadig helt færdige?
      Og hvordan gør du når de kommer ud af fryseren? I ovnen eller lader dem tø op ved stuetemperatur eller i køleskab?

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        september 03, 2019 at 6:04 pm

        Hej Rie,

        Tak for dine spørgsmål til opskriften.

        Ja, de skal bages helt færdige (og nedkøles), inden du fryser dem. Tø dem op ved stuetemperatur inden servering - personligt synes jeg, at chokolademuffins og kage er bedst ved stuetemperatur/kølig.

        Prøv det og god bagelyst 🙂

      • Tine Schrøder

        marts 13, 2021 at 2:55 pm

        Hej.
        Kan man bruge en muffinplade af gummi, eller duer det ikke?
        Kh. Tine

      • Louiogbearnaisen

        marts 17, 2021 at 12:43 pm

        Hej Tine,

        Jeg har ikke selv de bedste erfaringer med at bage i silikoneforme og har derfor ikke prøvet dem her i sådan en. Så der må jeg desværre blive dig svar skyldig.

        Del gerne din erfaring, hvis du vælger at prøve det af ☺️

    8. Christina Hvolby

      august 25, 2019 at 12:53 pm

      Jeg har netop bagt disse fantastisk lækre muffins - lækkert resultat: 12 tårnhøje muffins med sprødt ydre og blød, saftig kerne - klart en opskrift, der kan anbefales!
      Tak for den og for din altid inspirerende blog☀️

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        august 27, 2019 at 10:11 am

        Hej Christina,

        Tusinde tak for de rosende ord - dejligt at høre, at opskriften kunne bruges 😊

        Hav en skøn dag!

    9. Josefine

      marts 05, 2019 at 10:50 am

      Kan disse lækre muffins bages som en kage i stedet? Hvis ja, hvilken størrelse bageforme ville du så anbefale? ❤️

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        marts 06, 2019 at 4:34 pm

        Hej Josefine,

        Tak for dine spørgsmål til opskriften.

        Du burde godt kunne bage disse muffins som en kage. Jeg vil tro, at du skal bruge en lille bradepande på ca. 20x30 cm eller 25x30 cm - den skal fyldes ca. 3/4 op. Alternativt kan du bruge en springform på ca. 20-22 cm. Men vurder igen lige med mængden af dej, da den vil hæve ret meget.

        Lad mig høre, hvordan det går :-)

        Hav en skøn dag!

    Primary Sidebar

    GØR SOM OVER 25.000 ANDRE

    Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

    Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

    Louise Lyshøj

    Louise - Louiogbearnaisen

    For dig, som er vild med nem mad og mundvandsløbende madbilleder - tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre. Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

    Gør som +25.000 andre og få det hele med →

    Populære opskrifter

    • verdens bedste Chocolate Chip Cookies - cookies opskrift
      The Best Chocolate Chip Cookies
    • Tortellini med soltørrede tomater, parmesan, spinat og kylling-4
      Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling
    • pølsehorn
      Pølsehorn
    • banankage
      Banankage med chokolade

    Se flere opskrifter →

    Gratis video-masterclass

    Sådan vælger du det rigtige fotoudstyr, som begynder

    - 1 times tætpakket video-træning, så du kan tage blændende gode billeder med det rigtige fotoudstyr fra start.

    SE MED NU >>

    Footer

    ↑ Til toppen

    Kontakt

    • Kontakt
    • Services
    • Annoncering
    • Kursus

    Nyhedsbrev

    Gør som +25.000 andre og kom med på holdet!
    Få nye opskrifter, guides og sprøde tilbud.
    Klik her og tilmeld dig

    Info

    • Opdater privatlivsindstillinger
    • Cookie- og privatlivspolitik

    Copyright © 2024 Louiogbearnaisen