• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

Louiogbearnaisen

madblog med nemme og lækre mad opskrifter + tips til madfotografering og foodstyling

  • Blog
  • Opskrifter
  • Foto-guides
  • Om
  • Kurser
  • Kontakt

Kylling med Garam Masala og kokosmælk

Kylling med Garam Masala smager skønt og er en nem ret til aftensmad. Kylling, krydderier og kokosmælk, så har du en nem version af Tikka Chicken Masala.

Sus til opskrift Print opskrift

 

Kylling garam masala - kylling ret med kokosmælk - kylling i gryde

 

Ud af øjenkrogen svinger Pinden den über lækre ministerhat i mit tv, mens der råbes “hurra”.

Der kunne ikke være en meget bedre præsentation på den her grydefuld kylling med garam masala. Eller okay, havde Pinden lige dasket lidt i luften med en sabel også, så havde det været helt perfekt.

Den klassiske kylling i karry er blevet mixet med Butter Chicken og fået et tvist med kokosmælk. Hvor vi helt præcist er på verdenskortet i da,g er lidt i det uvisse.

En god blanding af alt det bedste til en nem omgang aftensmad med kylling.

Og toppingen:

Det er kinaradise. Du ved, den lange, hvide statut, som ligger ved siden af blegselleri og de andre grøntsager, som ikke er populære kammerater i indkøbskurven.

Jeg indrømmer da også gerne, at det ikke er en grøntsag, som jeg hiver hjem hver uge. Eller bare måned.

Mest fordi den ikke kan være i grøntsagsskuffen..

Ork, det er så irriterende. Ligeledes er porrer, rabarber og de massive hvidkålshoveder, når de skal bøvles ned i skuffen.

BONUS: Kom opskriften på din madplan – hent gratis den ultimative madplan, som frisker ethvert køleskab op

Nå.

Jeg fik, for nogle måneder siden på Aarhus Streetfood, fintskåret kinaradise toppet på min indiske skålfuld. Julienne er vist den rigtige term for grøntsags-pindene. Og det var altså et kæmpe hit, med det sprøde, friske knas oven på krydret mad.

Giv det et forsøg på din kylling med garam masala – det er ret lækkert.

Kylling garam masala - kylling ret med kokosmælk - kylling i gryde

På News:

Pinden har forladt skuden, pakket fjer-hatten under armen og Ahlers er kommet til.

Vildt skifte, ellers!

Hvad mon de hiver op af gave-posen til hinanden?

Pinden kunne sagtens køre en udstoppet løve – det ministerium er jo egentlig løvens hule nu.

Høhø..

Jaja, lad os bare holde fast i den grydefuld kylling. Efter en 5-7 dage med  sene arbejds-aftener brugt på nyt, kæmpe projekt, så kigger ekstra sjove Louise lidt for meget frem ;-)

Du bliver skånet for mere.

Hov.

For lige at slutte af med et dugfrisk citat fra ministerdækningen, som faktisk relaterer sig ret godt til mit nye projekt:

Det er ikke, hvad du vil være. Det er, hvordan du vil være det.

Mere om det.

For nu:

Her er din aftensmad. Den passer sig selv og smager forrygende godt med ris, naanbrød, chutney ..og kinaradise.

 

Kylling garam masala - kylling ret med kokosmælk - kylling i gryde

Kylling i garam masala

Nem og lækker aftensmad med masser a smag. Server med ris og naanbrød.
Print opskrift Pin opskrift
Forb. tid7 minutter
Tilb. tid45 minutter
Samlet tid52 minutter
Antal: 4 pers.

Ingredienser

  • 6-8 kyllingestykker med ben og skind, eller en hel kylling delt
  • 3 spsk olie
  • 1 løg, i tern
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 2 spsk frisk ingefær, fintrevet
  • 3 tsk stødt spidskommen
  • 2 tsk stødt koriander
  • 1/4 tsk stødt chili
  • 2-3 spsk garam masala
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 dåse kokosmælk, stor
  • 1 hønsebouillon-terning
  • Salt/peber

Top

  • Friskhakket persille
  • Evt. finskåret kinaradise for knas
Opskriften fortsætter efter annoncen

Sådan gør du

  • Kom olie i en stor gryde.
  • Brun kyllingestykkerne godt af på alle sider.
  • Tilsæt løg og hvidløg og svits det med 1 minut.
  • Tilsæt ingefær, spidskommen, koriander, chili og garam masala og svits det med 30 sekunder.
  • Kom hakkede tomater, kokosmælk og bouillon i og kog det hele op.
  • Kom låg på gryden, skru ned til svag varme og lad det hele småkoge i ca. 45 minutter - til kyllingen er mør.
  • Smag til med salt og peber.
  • Server med friskhakket persille, ris, naanbrød og evt. chutney

Del din mad med mig på InstagramTag @louiogbearnaisen - det bedste er at se en opskrift blive brugt af dig :-)

 

Previous Post: « Citronfromage
Next Post: Græsk pastasalat »

Reader Interactions

Comments

  1. Isabella

    Hey!
    Elsker den her ret! Så nem og fyldt med smag.
    Hvis nu man skal lave den til mange mennesker, altså 40 personer, tror du så ikke man kan brune kyllingestykkerne, lægge dem i fad og hælde sovsen ud over og bage i ovnen?
    Vh Isabella

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Isabella,

      Jeg har ikke prøvet det, så der må jeg blive dig svar skyldig.

      Prøv det ad og lad os høre om resultatet :-)

  2. Karina

    Hejsa. :-)
    Tak for nogle fantastiske opskrifter, vi er i sær vide med cookies og d m nyder unger i fulde drag (hvis de altså når det inden far har spist dem ;-( )
    Jeg vil høre om man kan undvære koriander, eller i hvertfald minimere den lidt (jeg har det meget svært ved koriander desværre , men forsøger gerne ,men helst med mindre 😂😂
    Kan det lade sig gøre , eller vil det miste for meget af smagen .
    Tak for nogen fantastiske ideer , det hjælper meget her i huset ,til andet end de 6-7 retter man ALTID køre rundt i 😂😂

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Karina,

      Tusinde tak for din kommentar og fine ord – så dejligt at du kan finde inspiration i opskrifterne her på bloggen :-)

      Ang. koriander, mener du så den stødte udgave? Du kan sagtens komme mindre i eller helt undlade krydderiet, men det vil selvfølgelig påvirke smagen – men med så mange andre krydderier i, så burde du alligevel få en lækker og smagfuld omgang 🙂

      Prøv det ad og lad os høre om resultatet.

      Hav en forrygende weekend!

  3. Anette

    Lyder så lækkert. Kan man lave opskriften med kyllingefileter i stedet?

    Svar
    • Louiogbearnaisen

      Hej Anette,

      Tak for dit spørgsmål.

      Ja, du kan sagtens bruge kyllingefileter – du skal blot justere kogetiden en smule. Du skal regne med at bruge omkring 400-500g kyllingfilet til retten.

      Prøv det ad og lad mig høre om resultatet :-)

      Hav en skøn dag.

Skriv en kommentar: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

Louiogbearnaisen - altid sulten

For dig, som er ualmindelig glad for nem mad, velsmagende øjeblikke og mundvandsløbende madbilleder - gerne tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre.
Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

Kontakt Louise

  • Email
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Gør som over 22.000 andre

Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

guide til fotoudstyr

Footer

Følg @louiogbearnaisen på Instagram

Mexican Night 🥳 Hjemmebagte tortillas, syrlig k Mexican Night 🥳 Hjemmebagte tortillas, syrlig kålsalat, krydret oksekød og spicy dressing!
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
..Eller nap den på søndagsfacon i turboversion med hjemme-bragte tortillas og rester fra lørdagen. Måske en rest mørbrad eller pulled pork? Det er planen her med sidstnævnte sag, der er genial med den syrlige kålsalat og stærke dressing 😋🌮
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Har du rester på sønsdagsmenuen? 🍽
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#mexicanfood #aftensmadinspiration #nemaftensmad #tortillas #lækkermad
Hvidløgsbrød 😋 Knasende, blødt, salt, skarpt Hvidløgsbrød 😋 Knasende, blødt, salt, skarpt, sødt og bare helt igennem genialt.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Jojo, nemmest  er det at hive posen med de to færdigbiksede flutes op af køledisken. Men skal du lige prale lidt ekstra henover sommerens sidste rosé, så napper du det her hvidløgsbrød 🍷
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
7 ingredienser. 3 minutters arbejde. Ind i ovnen og vent på duften. Oh yea – den siver ud i alle afkroge og bliver hængende (Husk lige at få stillet det nyvaskede tøj bag lukkede døre 🙈).

Og så er det bare at hive det varme, sprøde hvidløgsbrød ud og servere til .. Well, alt eller bare helt for sig selv, som weekend-snack– der er ikke meget, som hvidløgsbrødet ikke kan klare 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#madinspiration #hvidløgsbrød #nemaftensmad #garlicbread #aftensmad #grillmad #snack #hvidløg #aftensmadinspiration
Pavlova med sommerfriske bær? Eller måske en rab Pavlova med sommerfriske bær? Eller måske en rabarberkompot med de sidste fra sæsonen? Det kunne man, meeen vi gør noget andet 😀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Lemon Curd 🍋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og ovenpå sprød marengsbund med blød, skumfidus-midte, luftigt flødeskum rørt med frisk mascarpone og lige toppet med knasende, ristede mandelflager, så der genial kage til nem dessert.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
(Yup, måske har du luret den, det er en copy paste af min populære citron marengs roulade ☺️)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Der nu er den nemmeste pavlova, der ligner en halv million og smager som en hel 😋 Både om du går med lemon curd. Kompot. Eller hiver de friske frugter på toppen. Hvad er du på? 🙈..🍓🍒🍋🫐🥝..
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nap opskriften på pavlova, guide til sagen og endnu flere ideer til fyld ovre på bloggen nu 👋☺️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#kageinspiration #pavlova #dessert #madinspiration #kagetid #sommermad
Nemme, bløde fladbrød 😋 Bag en bunke, frys ne Nemme, bløde fladbrød 😋 Bag en bunke, frys ned og så der lækre brød til både aftensmad, frokost og madpakken. Måske med..
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
☀️En omgang hummus, krydret kylling og salat
☀️Som tilbehør til græske oksespyd og heftig tzatziki (den er jeg på 🙋‍♀️)
☀️ Eller lige bagt på grillen sammen med pulled pork og en omgang coleslaw⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Yup. Fladbrødene dur til det meste ☺️ Nap dem ovre på bloggen nu (link i bio) + endnu flere madideer, hvor du kan hive fladbrødene med til. 
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#fladbrød #nemaftensmad #madinspiration #bageglæde #flatbread #madpakke #nemmad
Sommerens nemmeste jordbærkage 🍓☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Jeps, glem fedteri med mørdej i sommervarmen, baks med mazarinmasse og den der gelé!
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
I stedet får du: Sprød mandelbund, frisk (topnem) flødecreme og søde, spændstige jordbær 😊⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Kan den slå jordbærtærten?
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Well..
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nap opskriften over på bloggen (link i bio) og så er det bare at bedømme ..måske til en #fredagskage? 😃 🌟🌟🌟
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#kageinspiration #jordbærtærte #madinspiration #nemmad #bageglæde #jordbær
Tilbehør til aftensmad eller lige den hurtige fro Tilbehør til aftensmad eller lige den hurtige frokostsalat her i de lune (okay, liiidt lunkne) dage? ☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Prøv den her: Salat med asparges, ærter, radiser, nødder og feta.

Den er ret go' ☺️ Sammen med sukkerærter, radiser, agurk og knas, så har du en grøn, mættende salat som går til det meste.

Og laver du et ekstra stykke krydret kylling eller måske en den grillede laks, så der topnem måltidssalat til madpakken, som kommer til at hive lange øjne efter sig i kantinen 😄😉
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nap opskriften ovre på bloggen (link i bio)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ 
⁉️Noo! Ingen asparges i grøntafdelingen? Eller bare ikke vild med de grønne kammerater? Hiv de grønne bønner med hjem. Både friske og frosne dur også perfekt i salaten. 

 

#aftensmadinspiration #nemmad #madinspiration #sundmad #madpakke
Gæt et jordbærdyr? 😄 ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Gæt et jordbærdyr? 😄
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Yup, min indre 5 årige Louise har været banen igen med sukkerøjne, som bare gør alt sjovere ☺️ ..også de klassiske chokoladedyppede jordbær!
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Så.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
4 ingredienser:
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
☀️Jordbær
☀️Smeltet chokolade 
☀️Sukkerøjne
☀️M&M’s i gul
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
.. en anelse fingerfærdighed, smule tålmodighed og så er der fine jordbærfugle 🍓

Og hey, giver du fuglen en af de der små bordpynts studenterhuer på, så kunne den i snæver vending næsten gå som den ugle, den egentlig var tiltænkt som. Sådan da 🙈 
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#jordbær #børnikøkkenet #frugtdyr #snack #appetizers #kidsfoodideas #partyfood #madtilbørn
Har du været på de første jordbær? 😀 ⠀⠀ Har du været på de første jordbær? 😀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Ellers så nap den første (liiidt syrlige) bakke og kast på den her lækre omgang af en bagt cheesecake med dobbelt op på jordbær! Yup, både i den friske version på toppen og lige serveret med en jordbærsauce også 🍓😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Det er rent sommergilde ..måske i weekenden? ☺️☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#kageinspiration #cheesecake #bageglæde #danskejordbær #kage #kagetid
Følg @louiogbearnaisen

Mere sulten? Få nye opskrifter, tips og guides!

Privacy Manager
Cookie-og privatlivspolitik

Copyright © 2022 · www.louiogbearnaisen.dk

Foodie Pro Theme On Genesis Framework