• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

Louiogbearnaisen

madblog med nemme og lækre mad opskrifter + tips til madfotografering og foodstyling

  • Blog
  • Opskrifter
  • Foto-guides
  • Om
  • Kurser
  • Kontakt

2017

Endelig.

Farvel 2017.

Vi blev aldrig rigtig gode kammerater.

2018.

Kan du også mærke det?

Det bliver ræ’tig lækkert.

…

Det summer cirka de sidste 14 dage op af mit år.  Tiden hvor alt bliver vendt og drejet, analyseret og dissekeret.

8 notesbøger, en vægkalender og hundredvis af dokumenter fra 2017 er blevet skimmet.

Mine ord for 2017 var uden tvivl: organisering, strukturering og administration.

Jeg trådte ikke bare et, men 5-7 skridt tilbage, tog hornbrillen på, en dyb indånding og gik i gang med min største udfordring; at organisere og strukturere. Få orden på sagerne, udarbejde processer og kort sagt; få styr på det kedelige, for at kunne hoppe 10 skridt frem.

Det er ikke min stærkeste side. Men nødvendigt, og der blev slugt den ene frø efter den anden i år. Hvor 2016 var året med fuld gas på udvikling af kurser, e-bøger og undervisning – alt det sjove, så har 2017 været lige omvendt.

Derfor har det obligatoriske nytårsindlæg også været nogle dage undervejs i år. Skulle det aflyses? Jeg er egentlig mere på bare at suse direkte videre til 2018 og starte på en frisk.

Men du får alligevel et par rodede ord og betragtninger fra mit 2017.

Og billedeminder fra Iphon’en i autentisk, grumset kvali ;-)

En god blandet landhandel uden polering, gennemtænkt struktur og glimmer på toppen.

Rettere sagt; En pærevælling.

Måske du også har haft et af de der år, der ikke rigtig blev danset fandango i.

Behind the scenes på et af årets mest populære opskrifter

Nå. Men.

Efter et 2016 med turbo, startede jeg årets fuldstændig udbrændt og har egentlig nok brugt det meste af året på at finde ud af, hvordan det er muligt at blæse og have mel i munden.

Du ved, give den 120% og samtidig ikke ende med at ligge og bide i græsset.

Lad mig give dig formlen: At støvsuge Amazon for kloge bøger, gennemkværne dem, række tunge, smide dem i bogreolen .. for så alligevel at opdage ordene komme krybende i baghovedet på gåture med den sorte slyngel og stirring i loftet langt over midnat.

Det har ulmet i baghovedet hele året.

  • Mindset.
  • Struktur.
  • Planlægning.

Alt det, jeg helt bevidst har gået langt udenom indtil nu. Rynket på næsen af.

Er du vild i varmen, der har været mange “aha’er”. Og kameler, der har kradset i halsen, mens de blev slugt.

Såa, tjoo .. ordet “navlepillende” kan vi vist også lige så godt smide i årets pulje.

Det at vende blikket indad endte med noget ret specielt.

Jeg endte nemlig året med noget, som jeg har tænkt over de sidste 2 år, sagt højt til andre det sidste år, men haft massiv blokering omkring; At uddelegere arbejde.

Det er sket.

Yes.

Jeg har ansat en assistent!

Årets gave: Et styk vægreol med Ikea Hack

Og så har det været året, hvor jeg næsten har brugt flere timer foran et kamera end bag ved det.

Noget der på ingen måde falder mig naturligt, men et mål jeg satte for mig selv først på året.

Status?

Udover man lige skal have styr på den pelsede linselus, så er jeg endt med at blive fan.

Vi forsætter ind i 2018 med mere video.

Hvilket leder videre til, at vi let og elegant kan tale mere om næste år nu.

Det som bliver et fænomenalt godt år :-)

 

Louiogbearnaisen 2018

Så.

Nok om mig.

2018 – hvad byder det på for dig?

Well, der kommer fart på.

Kaffe. Masser af kaffe når der er nyt kursus på plakaten.

 

Foodstyling Masterclass

Foodstyling Masterclass åbner igen i foråret.

Kurset er noget helt særligt for mig – især for jeg har de ultimative bedste studerende, som jeg hver evig eneste dag får lov at følge og se deres udvikling.

I sommers opdaterede jeg baggrundsworkshoppen med nye videoer og i december færdiggjorde jeg et overbygningskursus til Foodstyling Masterclass omkring produktfotografering.

Det skulle have været en lille bonus-lektion, men endte med et 4 timers kursus om, hvordan du implementerer produkter naturligt i madbilleder og sælger gennem madbilleder. Om du er virksomhed eller blogger. Kurset er ret specielt for mig, da det er et område som jeg virkelig brænder for og alt for ofte ser overset.

Er Foodstyling Masterclass og produktfotografering noget for dig, så hold dig opdateret her:

 

Yes. Ukrudtet har slugt terrassen udenfor

Spritnyt kursus

Der kommer et spritnyt kursus her i 2018 og vi er den her gang ikke ude i fotografering, men noget helt andet.

Kurset har været på tegnebrættet i godt og vel 3 år og nu er tiden helt rigtig. Jeg kan endnu ikke løfte sløret, men hold øje – det bliver godt :)

 

Højbedstyven, som snackede mine grøntsager

 

Hvad med det personlige, Louise? 

Jeg er hverken, online eller i real life, den der deler ud og åbner op. Men det hører sig alligevel til et nytårsindlæg, så lad os tage det personlige – i turbofart.

Du får 3 hurtige med alt det gode.

 

Det som har betydet mest i 2017:

1.Slangeløs insulinpumpe og sensor.

Uden tvivl.

Jeg taler sjældent om der her på bloggen, men i år var ret revolutionerende for min diabetes, som jeg har levet med i 22 år. En dag i juni fik jeg skiftet alt udstyr ud med de her to nye apparater.

Jep.

Min arme er plastret ind, spækket med blå mærker, ar og suger nysgerrige øjne, når robo-armene luftes.

Men ved du hvad.

Jeg er mere end taknemlig for at få lov til at have de her på hver dag.

De betyder alverden og mere til.

Omnipod og glukosesenor - diabetes

Insulinpumpe og glukosesensor

 

2. Ham her.

Den sorte slyngel, den lækreste fyr i byen. Intet slår begejstringen fra en evig glad cocker-mås.

Altid klar til ballade, holder mine tæer varme under skrivebordet og sørger for smil på læben hver dag. Jeg er pjattet med ham.

Louise og eddie

Frosne tæer i Frederikshavn.

3. Louiogbearnaisen

– fordi mit arbejdsliv ikke kan skilles fra det personlige.

Tak til dig, som klikker ind og følger med. Ser med på de sociale medier. Åbner mine e-mails. Læser mine e-bøger. Hopper med på mine kurser. Og ikke mindst, bakker op omkring alle tiltag med e-bøger, kurser og sponsorerede indlæg. Det betyder, at jeg hver dag kan arbejde med det, som jeg brænder for. Tak.

Jeg håber, du får et forrygende 2018 og har lyst til at hænge ud med mig endnu et år :)

..

Hov.

Inden du går.

Jeg har et spørgsmål til dig.

Først overvejede jeg et storslået spørgeskema, men lad os se det i øjnene. Du har travlt med alt andet.

Helt fair.

Så jeg har kogt det ned.

Ét spørgsmål og så kan du suse videre.

Det tager kun 2 minutter, så jeg håber, du vil give dit besyv med.

Okay?

Årets spørgsmål fra mig til dig: 

  • Hvis du kunne få 1 times gratis rådgivning hos mig, hvad ville du så spørge mig om?

Eller hvis du er mere på et konkret område.

  • Hvis du skulle investere i et kursus hos mig, hvad ville du så gerne lære?

“Hit me” – frit fra leveren :-)

 

Når der ikke er mere bacontern og man er nødt til at have fotobevis med hjem..

Previous Post: « Chokoladetrøfler
Next Post: Marokkansk salat med quinoa, gulerødder og kikærter »

Reader Interactions

Comments

  1. Hanne

    Lækkert indlæg – så dejligt at se lidt mere “backstage” :-)
    Godt nytår

    Svar
    • Loui

      Hej Hanne,

      Tak for din kommentar og de fine ord.

      Glad for at høre, at du kunne lide “backstage”- indlægget :-)

      Hav en fantastisk dag og også rigtig godt nytår til dig.

  2. endnuenboligblog.dk

    Hej Louise.
    Jeg ville spørge dig om hurtige brugbare tips til nem billederedigering, der ikke involverer dyre redigeringprogrammer, så billederne får den der lyse, lækre stil.
    Desuden ville jeg spørge dig om tips om gode kameraindstillinger og vinkling til billeder af større motiver, som elementer i boligen fx et dækket spisebord, hvor alle elementer er vigtige.
    Glæder mig til nye indlæg og kurser.
    Ps. Jeg lavede dine chokoladetrøfler i ferien baseret på toblerone. Hold nu op, de var skamligt vidunderlige. Jeg gemte dem til mig selv. Hæ hæ.

    Svar
    • Loui

      Hej,

      Tak for din kommentar og input til nye indlæg og kurser. En rigtig god idé med tips til billederedigering a la “low-cost” og kameraindstillinger samt vinkling til billeder af større motiver.

      Det vil jeg bestemt tage med mig :-)

      Hav en fantastisk dag.

  3. Ditte

    Tak for Danmarks bedste blog. Jeg er trofast læser og jeg er vild med dine billeder, skrivestil og tiltag. Jeg vil gerne have et kursus om noget med grafisk design, som jeg synes du er rigtig god til. Det vil være fedt.

    Svar
    • Loui

      Hej Ditte,

      Tusinde tak for din feedback og for at følge bloggen trofast :-)

      Dit forslag lyder som en rigtig god ide, og jeg vil bestemt tage det med i mine overvejelser, når jeg skal planlægge nye kurser.

      Hav en forrygende dag.

Skriv en kommentar: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

Louiogbearnaisen - altid sulten

For dig, som er ualmindelig glad for nem mad, velsmagende øjeblikke og mundvandsløbende madbilleder - gerne tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre.
Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

Kontakt Louise

  • Email
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Gør som over 22.000 andre

Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

guide til fotoudstyr

Footer

Følg @louiogbearnaisen på Instagram

Alt godt i én pande med kylling. 30 minutter. Og Alt godt i én pande med kylling. 30 minutter. Og der er serveret. Genial aftensmad til de der dage, hvor det skal være nemt ☺️☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og den her sag med kylling og kartofler i spinat/parmesansauce er en alt-i-en-favorit, som bare storhitter på bloggen.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Har du prøvet den? 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Hvis ikke, så sus over på bloggen (link i bio) og kast den på næste uges madplan 📋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#aftensmad #madinspiration #nemmad #kylling #hurtigmad #madplan #onepotmeal
FREDAGSKAGE: Rabarbercrumble 🌸
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Syrlige, søde rabarber. Pakket ind i sprød, lun crumble. Og med 3-4 scoop is …uh, eller lige en omgang cremefraiche rørt med vanilje 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
35 minutter, så kan du dykke ned i herligheden 🥄
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Det var planen herfra. Den helt store ske, et lunt hjørne på terrassen og en god podcast i ørene. Meeen med udsolgte rabarber og dem i haven, der kun lige kigger op over jorden, så må planen nok justeres ..til en lørdagscrumble, når jeg har været på jagt 😄

Har du til gengæld rabarber på lager, så nap opskriften ovre på bloggen nu (eller smid en 😋, så sender jeg dig det direkte link til rabarbercrumblen ☺️)
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
God weekend ☀️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#fredagskage #kageinspiration #rabarber #bagetid #crumblecake #rabarbercrumble #fredagsfeeling 
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Ingen bagning.⁠ Ingen baks.⁠ ⁠ Okay, du skal Ingen bagning.⁠
Ingen baks.⁠
⁠
Okay, du skal lige have gang i 3 skåle og en mellemvask af piskeris til håndmixeren.⁠
⁠
Men altså..⁠
⁠
Næsten ingen baks 😄⁠
⁠
Det er bare “riiitch”, at hive posen til chokolade-påskeæggene op, kaste dem på toppen og håbe på gæsterne ikke spiser hele molevitten af den her..⁠
⁠
Cheesecake med citron - og små påskeæg.⁠
⁠
Den er nemlig også god dagen efter 😋⁠
⁠
Nap opskriften til påskeferien ovre bloggen (smid en 👋, hvis du lige skal have det direkte link) 
⁠
Og husk: i aften kl. 21.00 lukker dørene (og tilbuddet) for Foodstyling Masterclass, så skal du med, så er det oppe over ⏰☺️ Klik på link i bio ⁠
⁠

#cheesecake #kageinspiration #påskekage #bagetid #sødesager #påskeæg #kage 
⁠
⁠
Chokoladekage? Banankage? Bananbrød? Den er lidt Chokoladekage? Banankage? Bananbrød? Den er lidt af den hele. En hybrid. Lad os sige banan-chokoladekage 😀

Svampet, saftig og spækket med chokolade.

Og opskriften er nem; ingen fedteri med piskning af smør og sukker (som altid flyver rundt i hele køkkenet). Det er næsten bare at få fyldt kanden med kaffe og råbe weekend 😊

Og sådan en kunne jeg snildt bruge en halv af på et madbillede for år siden 👀.

Lækker kage, frem med kameraet. Flytte rundt. Tage billeder fra 1, 2, 3, ..7 vinkler. Ny opstilling. Justere kameraet. Om igen. Og igen.

…3 timer, 274 billeder, køkkenet var k-a-o-s og ud af de 274 billeder .. well, der var det måske 3 billeder, som sad i skabet. Eller de lignede egentlig ikke helt de billeder, som jeg havde håbet på. 

Foodstyling endte oftest i halve dage med frustration over ikke, at kunne være kreativ og finde på en smart foodstyling på kommando 🤦‍♀️

Måske har du også prøvet det her med winge den? Prøve dig frem. Eller tro på, at du burde finde på en smart foodstyling på kommando? 

Problemet er bare, at det er virkelig svært. Og det betyder altså ikke, at du er håbløs til foodstyling (det bildte jeg mig selv ind i alt for lang tid). 

I stedet skal du bruge 5 minutter på planlægning. 

For det at være forberedt er det halve af et godt madbillede ✨ 

👉 At vide hvilken baggrund, som du skal bruge. Hvilket props. Komposition. Vinkel, der er bedst. Hvor lyset skal ramme. Hvordan du vil indstille dit kamera. Hvor du skal bruge dit billede og til hvem - alt så du ved præcis, hvilke værktøjer og konkrete metoder, du skal bruge for at komme derhen.

Og sammen med et specifikt workflow, så bliver billederne bliver markant bedre (og du kan fotografere langt hurtigere 🙌 ).

Det kan du nemt lære - lige nu kan du springe med på Foodstyling Masterclass til forårspris (+5 sprøde bonusser). Mit step-by-step online kursus, hvor du lærer at at planlægge, opbygge, style, fotografere og redigere gode madbilleder med enkle metoder og teknikker 📸😀⁠
⁠⁠
Vi er hele vejen rundt, så du ikke skal gætte, håbe på det bedste og tro på du bare ikke har ‘det’. ⁠⁠
⁠⁠
Det har du 💪⁠

Kom med og krudt op for dine madbilleder. Klik på link i bio
Saftig, blød krumme. Krydret tomatsauce. Fedtet o Saftig, blød krumme. Krydret tomatsauce. Fedtet ost. Og et hint af oregano og salt. 

Pizzasnurrer! 

Eller det er faktisk lyv.

Vi er mere ude i en jaa…hip pizza-svirvel 😄

Geniale både på madpakken og som lækre madbrød 😋

Både med den helt nemme tomatsauce og lige din favorit ost eller varierer med en af dem her:

👉 Pesto 
👉 hvidløgs- eller kryddersmør
👉 flødeost med smag 

Nap opskriften ovre på louiogbearnaisen.dk (link i bio), dobbelt op og frys ned - så er madpakken klaret helt ind i april ☺️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

#madpakke #madpakkeinspiration #madtilbørn #pizzasnegle #pizzasnurrer #frokosttid #børnikøkkenet #mellemmåltid #madfotograf #bagetid #lunchideas #foodblogfeed #foodphotographyandstyling
Nemme og lækre æggemuffins fyldt med skinke, kar Nemme og lækre æggemuffins fyldt med skinke, kartofler og spinat 😋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Lige hevet på brunchbordet, måske til påske? Eller bare som nem, mættende snack på madpakken - de er ret geniale.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Og endnu bedre, så kan de varieres i det uendelige 😃
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Nap listen med de 7 ekstra ideer til fyld og den spritnye opskrift på de forrygende gode æggemuffins ovre på bloggen nu (link i bio og story)☺️
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#æg #æggemuffins #æggekage #brunchideas #morgenmadsinspiration #madpakke #madinspiration #sundmad #proteinrecipes #madfotograf #brunchbuffet #børnikøkkenet #lunchboxideas #frittata #eggmuffins #foodblogfeed #foodphotographyandstyling 
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Hvad siger du til et stykke (eller 3) lige til at Hvad siger du til et stykke (eller 3) lige til at starte ugen på? 😋🫖🍋
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
#citronkage #bageglæde #kagetid #kageinspiration #madfotograf #mandagsinspo #foodstylish #lemoncake #foodblogfeed #droolclub 
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Grønt tilbehør til aftensmaden? 👀 Find det h Grønt tilbehør til aftensmaden? 👀

Find det hele eller halve blomkålshoved nede i grøntsagsskuffen. 

Skær ud i skiver. 

Ind i ovnen. 

Bag 25 minutter. 

Top med grøn pesto og pinjekerner. 

(..saltede mandler er også et hit, hvis du ikke lige her pinjekerner på lager og hey, det samme er et gavmildt drys revet ost på toppen inden bagning 😋)

Og du har lækre, nemme (og top hippe) blomkålssteaks, der dur til det meste 😃🙌

#blomkål #tilbehør #nemaftensmad #vegetarianrecipes #vegetarmad #sundmad #madfotograf #madinspiration #söndagsmiddag #madfotografering #cauliflowerrecipes #cauliflowersteak #madspild #buzzfeedfood #onmytabletoday #foodblogfeed #foodstylingandphotography
Følg @louiogbearnaisen

Mere sulten? Få nye opskrifter, tips og guides!

Privacy Manager
Cookie-og privatlivspolitik

Copyright © 2022 · www.louiogbearnaisen.dk

Foodie Pro Theme On Genesis Framework